Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Leo Tolstois kultur- og samfundsproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
bvr6iF ine6 6en Btore Kunßtner, 6sn store korßker, 6sn Btorft
Btat3nian6.
Hvem kan løse det sociale spørsmaal? Genierne, i for
reste række; ved religiøs ildhu som den kraft, hvorved de
tænder en ny aand inden det store folk.
Hvem vil ikke frivillig være med paa store foretagender,
naar et høitbegavet menneske, uten at kræve nogen used
vanlig grad av materiel nydelse for sin egen person, kalder
til samling om et industrielt storverk: tæmningen av en
kraftkilde, anlæg av en fabrik-havelandsby, eller en over
sjøisk jordbruks-koloni, — til en viss grad i de gamle en
gelske puritaneres aand, som i aar 1620, for tre aarhun
dreder siden, med utrolige opofrelser grundla det Ny-Eng
land eom er vokset op til at bli den hvite folke-families
mægtigste bolverk.
VI.
Naar man betænker at et fysikalsk-teknisk redskap som
dampmaskinen tok flere hundrede aar før den var færdig
eksperimenteret, kan det ikke undre noget fornuftig menne
ske at ogsaa de social-tekniske opfindelser kræver lang tid
til sin utvikling. I foregangs-landet England har man endnu
ikke hat mere end omkring et hundredaar, og i andre lande
meget mindre, til at avpasse arbeidets organisation efter de
nye tekniske hjælpemidler og efter de nye muligheter som
følger med daglønnernes befrielse for de gamle stavnsbaand.
Det er store og gode social-tekniske opfindere, vi hittil
for det meste har manglet. Hadde der fremstaat en række
av geniale arbeids-chefer der samtidig var glødende arbeider
venner, som den ovenfor nævnte Robert Owen, vilde
den industrielle verden efter al sandsynlighet nu hat et gan
ske andet utseende. Et av de største mindesmerker over
denne mands social-tekniske forsøk er den «kooperative
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
