Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Leo Tolstois kultur- og samfundsproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
d6VNF6i66". Herom sier professor Alfred Marshall, i
det nysnævnte store verk, «Handel og Industri": Kooperat
ionens grundlægger var Owen, et glimrende praktisk for
retnings-geni og samtidig en lidenskabelig enthusiast, for
hvem forbedringen av menneskets karakter var et maal i
sig selv, og et middel til at øke dets velfærd. Talrike smaa
kooperative foreninger dannet sig under hans inspiration,
især som eksperimenter i retning av kommunistisk produk
tion, med fælleseie i land som ledende tanke. Senere var
det at 28 fattige arbeidere, især vævere, i Rochdale
slog sig sammen om at danne et indkjøpslag. Ved smaa
bidrag paa 20—30 øre samlet de en 5—6005—600 kroner og gik
i 1844 igang med en butik, hvorfra nu lignende forretninger
over hele verden stammer. Den første tanke var den at faa
livsfornødenheter til en-gros pris ved en art fælleskjøp hos
grossererne. Men i tidens løp gik man videre — likesom
mange av grossererne — og brukte en del av sin kapital
til at skaffe sig varer fra egne verksteder og meierier.
Hvortil kom at kooperatørerne la an paa sin egen selv
opdragelse til samhjælp, ved gjensidig bistand til oplysning,
bygning av egne hjem og kunstnerisk underholdning. For
tiden er der, efter tre kvart aarhundredes fremgang, i Stor
britannien 1478 kooperative foreninger (samvirke-lag), med
ikke særdeles langt fra 4 millioner medlemmer, som raader
over en kapital paa henved 160 millioner kroner og direkte
eller gjennem fælles-forbund driver kornmøller, bakerier,
slagterier, skotøi-fabriker og andre produktive bedrifter.
f. eks. meierier i Irland, te-plantager i Indien, hvorfra te
føres til England i egne skibe, og bankforretninger.
Ingen kan neZte at denne devNFeILS under dv^tiZ og
retskaffen ledelse har vist sig praktisk og betegner en social
teknisk opfindelse av rang. Ved Bin „ forening av idealisme
og sund sans", sier Marshall, har disse folk brutt veien for
store forbedringer i varers frembud paa markedet. Især ved
at F^ennemtsre krav paa kontant betaling og lægge an paa
hurtig omßsetninF av kurante varer. Men det tok tid før de
lærte kunsten at gjøre gode indkjøp, hvad der først lyktes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
