Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Død klæbe mange Modsigelser. Uden at
opholde mig ved den Omstændighed, at hverken
Subrius Flavus eller Julius Vindex, der dog
beskylde Nero for saa mange andre Forbrydelser,
tillægge ham Brodermordet — en Omstændighed,
som vejer lidet, da vi trolig have disse Mænds
Ord gjengivne meel den sædvanlige Frihed hos
romerske Forfattere — vover jeg dog at helde
til den Mening, at Modermordet er Neros første
Forbrydelse.
Dermed vil jeg ikke have bestridt
Muligheden af Neros Skyld i Britannikus’s Død. Jeg
har kun villet fremhæve, hvad Dio Kassius i en
anden Sammenhæng har ytret, at „man udgav
for virkeligt, hvad der var muligt, og for sandt,
hvad der var sandsynligt".
Neros Grusomhed er blevet et Mundheld.
Men den Grusomhed, som svælger i Andres
Lidelser — Vellystningernes og de hysteriske
Kvinders Grusomhed, hvis Nerver pirres ved Synet
af Smerte og Blod — den var Nero fremmed;
lian døde for ung og med for usvækket
Sundhed til at hjemfalde til clen. Man kan heller
ikke paabyrde ham Skurketrækket hos en
Kaligula, der myrdede, fordi han havde Magt til at
gjøre det. Lige saa lidet kan man lægge ham
den almindeligste Art af Grusomhed til Last,
den, som har sit Ophav i Gjengjældelsesdriften
eller Hævnfølelsen, og som til alle Tider har
gjort sig des mere gjældende i Lovgivningen, jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
