Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Ikke kan det dølges, ven, du gav ham bane-
saaret; støt ikke fra dig lykken din!»
Saa længe trættet han med Gudbrand, til han
trodde det og kjendtes ved daaden og ventet sig
hæder av den. Vel kunde det ikke dølges, at
dette ikke blev trodd fra først av, men da var
drapet lyst ham paa haand, og tyktes der da
være mindre vinding at vente end de hadde
tænkt, som drev eftermaalet efter Torvald.
Folk sier at Glum mælte:
«Det liker jeg ilde, at Maar lar hodet sit binde
om, for han har faat en kul i det.» — Det var et
aapent saar som var hugget i kryss, han kaldte
slik. Maar svarte:
«Jeg vilde ha trængt det mindre, hvis jeg hadde
lagt mig ned og brukt trællene mine til skjold.»
Da mælte Glum:
«Hard var slaatten paa Hrisateig nu idag, gut-
ter.»
Maar sier:
«Du vil nok faa merke at det har været hard
slaatt — for nu har du slaat Tveraalandet ut av
hænderne dine.»
Glum svarer:
«Jeg tænker at det vet ikke du saa nøie.»
Maar sier:
«Kanhænde at jeg ikke vet det — for det kan
det nok gaa dig som om jeg visste det.»
Da Helga, Glums søster, spurte disse tidender,
för hun til Tveraa og spurte, hvordan sønnen
hendes hadde gaat frem. Glum svarer:
«Ikke har der været djervere mand.»
Da mælte hun;
«Jeg vilde gjerne se hans lik, siden det er alt
jeg kan vinde.»
Det fik hun, og saa lot hun ham lægge paa en
vogn og stelle forsigtig med. Og da hun kom
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
