Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kormak kvad en vise:
Begge kinders klare
kjerter* brænder paa mig
der hun staar bak veden
— ikke skjemter jeg med det.
Anklen over en dørstok
var alt jeg saa av den slanke,
endda vet jeg, at aldrig
ældes min traa til hende.
Og igjen kvad han:
Braa-maaner! sken klare
lavt paa lys bryn-himmel:
Høke-kvasse øine
snudde møen mot mig.
Straalerne fra disse
øienkvarmers maaner
vil visst siden øke
sorgerne for os begge.
Toste mælte:
«Stirøiet ser hun paa dig».
Kormak kvad:
Lyse lind,* som ringer
smykker, vendte aldrig
sine øine fra mig
— hende vil jeg mindes.
Hun som kløktig kjender
bretspil, kan ei dølge
hugstrid, der hun stirrende
staar under Hagbards hals.
Nu gaar de ind i skaalen og sætter sig ned.
Kormak hører at de taler om hvordan han ser
ut. Trælkvinden sa at Kormak var svart og styg.
Steingerd sa han var vakker og saa mandig ut
— «endda han har en lyte; han har sveip i haa-
ret over panden».?
! Steingerds øine.
? «Kvenkenning» er alle træ-navne som er hunkjønsord
— efter Snorres verslære.
* Sveip maa vel her betyde hvirvel i haaret. Krøllet
eller lokket haar kunde neppe regnes for en lyte.
05
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
