Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ålborg, Købstad i det nordlige Nørrejylland - Aalborg, Niels Mikkelsen, dansk Præst og Forfatter - Aalborg Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slottet indtaget først af Skipper Klement, til hvem
Byens Borgere sluttede sig, og som slog Adelen
ved Svenstrup og udbedrede Byens Befæstning,
senere under Johan Rantzau af de kgl. Tropper,
som udplyndrede Byen og nedbrød
Fæstningsværkerne. De blev dog genopførte omtr. et Aarh.
efter, og endnu i 19. Aarh. saas der Spor
af dem, som vistnok har omgivet Byen mod V.
og Ø., medens den mod S. dækkedes af et Kær.
Det i Grevens Fejde ødelagte Slot blev af
Christian III erstattet af et andet mod N. i Byen
ved Fjorden (se ovf.). Efter Fejden kom Byen
snart til Kræfter igen, 1554 blev den Bispesæde,
idet den udskiltes fra Viborg Stift og forenedes
med Børglum Stift, og den havde nu i den flg.
Tid sin mest blomstrende Periode, da de
omtalte store Købmandsgaarde rejste sig. Men med
det 17. Aarh.’s store Krige indtraadte der
haarde Tider; i alle tre Krige blev den besat og
hærget af Fjenden, og hertil kom Pest og store
Ildebrande. Det tog af med Sildefiskeriet, og Aa.
maatte dele Skæbne med de andre danske Byer
under den alm. Nedgangsperiode i 18. Aarh.
Den vedblev dog at hævde sin Plads som
Jyllands største By, og i 2. Halvdel af 18. Aarh.
gik det atter frem med dens Handel. Med
19. Aarh. indtraadte atter en Nedgang ved Tabet
af Norge 1814. hvilket skadede den meget, og
ved Aggerkanalens Aabning 1825, der til Dels
bevirkede, at Sildefiskeriet standsede og Aa.
ophørte at være Stabelplads for Limfjordsbyerne.
Ved Midten af Aarh. havde Aarhus taget Luven
fra den som Jyllands første By; men i de
seneste Aartier har Byen taget stærkt Opsving,
takket være Borgernes Foretagsomhed og de
forbedrede Samfærdselsmidler (Jernbaner og Havn).
— I Aa. fødtes Stadshauptmand Fr. Thuresen
1613. (Litt.: C. M. Olrik, »Aalborg Handel«
[Kbhvn 1773]; A. H. Nielsen, »Embeds- og
Bestillingsmænd i Aalborg« [Aalborg 1879—80];
D. H. Wulff, »Aalborg før og nu« [Aalborg
1883]; V. Kjørboe, »Bidrag til Belysning af
en større Provinsbys Udvikling«, i
Nationaløkonomisk Forenings Festskrift; J. P.
Stjernholm, »Aalborg Klosterhistorie, Bidrag til
Aalborg Bys Historie i Middelalderen« [Aalborg
1904 ff.]; »Aalborgbogen«, skrevet af
Aalborg-Journalister [Aalborg 1913]).
H. W.
Aalborg, Niels Mikkelsen, dansk Præst
og Forfatter, f. 16. Septbr 1562 i Aalborg, d.
1645. Efter først at have studeret Medicin i
Kbhvn og Rostock kastede han sig over
Teologien, blev 1590 Præst paa Hammershus Slot i
Skaane, tog senere Magistergraden og blev 1600
Sognepræst for Noseby og Åridslöf i Skaane og
siden Provst for Villands Herred; 1612 blev han
Sognepræst i Helsingborg og Provst for Lugude
og Sønder-Asbo Herreder, fra hvilket Embede
han blev afsat 1614, fordi det tilfældig blev
opdaget, at han i en Fortolkning til Johannes
Aabenbaring, som han tre Aar i Forvejen havde
faaet udgivet med det teologiske Fakultets
Billigelse, havde fremsat den Opfattelse, at
Hedningene, der intet havde hørt om Kristus, ogsaa
kunde blive salige. 1619 blev han paa ny Præst
ved den nylig opførte Holmens Kirke, hvorfra
han 1636 fik sin Afsked paa Grund af Alder
og Svagelighed. En af ham udg. Lægebog og
nogle af hans Opbyggelsesbøger har man til
vore Dage kunnet finde blandt Almuen.
L. M.
Aalborg Amt ligger paa begge Sider af
Limfjorden, den mindste Del, Kjær Herred, N. for
denne, begrænset mod Ø. af Kattegat, mod N. og
V. af Hjørring Amt (Dronninglund, Børglum og
Hvetbo Herreder), fra hvilket det til Dels
adskilles ved Gjer og Bye Aaer; den største Del,
Himmerland ell. Himmersyssel, S. f.
Fjorden, begrænset mod V. og N. af denne, mod
Ø. af Kattegat, mod S. af den over 37 km lange
Mariager Fjord, Randers Amt (Onsild Herred),
hvor Grænsen for en Del dannes af Onsild Aa,
og Viborg Amt (Rinds Herred), hvor Grænsen
til Dels er Lerkenfeld Aa. Øerne Egholm og Livø
samt nogle mindre Holme i Limfjorden hører til
Amtet. Amtet er 2932,5 km2 og havde 1. Febr
1911 145017 Indb., hvoraf 102787 i
Landdistrikterne, de øvrige i de 4 Købstæder (1801: i alt
45627, 1860: 76582, 1890: 104790, 1906: 134861), ɔ:
49 paa 1 km2, i Landdistrikterne alene 35,2 paa
1 km2, altsaa adskilligt under Landets
Middeltal. Den mindste, nordlige Del er ikke videre
høj, kun i Midten er den opfyldt af Banker som
Hammer Bakker (indtil 88 m), der er en
Fortsættelse af Højdepartierne S. for Fjorden; mod
V. gaar Landet over i en stor Slette, der til Dels
dækkes af den store Vildmose, mod Ø. falder
Bakkerne af til Kattegat. Den sydlige, store Del
er højere og i det hele mere bakket, navnlig i
Midten, hvor Rolds Bavnehøj hæver sig til 114
m; mod V. fortsættes Bankerne fl. Steder helt
ud til Limfjorden, hvorimod de mod Ø. falder
af til de lave, jævne Egne ved Kattegat, hvor
den lille Vildmose ligger. Af de smaa Vandløb,
der i den sydlige Del søger ud til alle Sider,
nævnes Trend Aa, som løber mod V. til Livø
Bredning, og Østeraa og Lindenborg Aa, der
løber mod N. til Limfjorden; i den nordlige Del
falder Lindholm Aa ud i Fjorden. Amtet er ikke
meget frugtbart, kun Hjørring, Ribe og
Ringkøbing Amter staar tilbage for det. Af det
samlede Areal, c. 289000 ha, er over 116000 besaaede,
110000 Eng og Græsgang, 19000 Skov og over
11000 ha Moser, langt mere end i noget andet Amt
(den store og lille Vildmose); skønt Amtet er
det skovrigeste af de jyske nordlige Amter, er
Skovarealet ikke stort, der findes nogen Skov N.
for Limfjorden og i den østlige Del af
Himmerland, hvorimod den vestlige Del næsten er
skovløs. Kreaturholdet var 1909: 37422 Heste, 153502
Stykker Hornkvæg, 74641 Faar og 92182 Svin.
Amtets samlede Hartkorn var 1911 18327 Tdr.
Amtet bestaar af de 4 Købstæder Aalborg,
Nørre-Sundby, Løgstør og Nibe, og Herrederne
Kjær, Fleskum, Hornum, Hellum, Hindsted,
Aars, Gislum og Slet. Det hører til 7.
Landstingskreds og har 5 Folketingskredse; i gejstlig
Henseende hører det dels til Aalborg, dels til
Viborg Stift og omfatter 6 Provstier: Aalborg
Købstads og Kjær Herreds Provsti (under
Aalborg Stift), Fleskum og Hornum Herreders
Provsti, Hindsted og Hellum Herreders
Provsti, Aars og Gislum Herreders Provsti og Slet
Herreds Provsti. I jurisdiktionel Henseende
omfatter det, foruden de 4 Købstadjurisdiktioner,
flg. 5 Landjurisdiktioner: Kjær Herreds, Aalborg
Birks og Fleskum Herreds, Hornum Herreds,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
