Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 26 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalekiste - Aaleknude - Aalekone, d. s. s. Aalekvabbe - Aalekrage, se Skarv - Aalekurv - Aalekvabber (Zoarcidæ), en Familie af Benfisk - Aalemaage, d. s. s. Svartbag-Maage - Aalemoder, d. s. s. Aalekvabbe - Aalen, Herred i Guldals Fogderi, søndre Trondhjems Amt - Aalen, By i Württemberg - Aalepadde (Amphiuma) - Aalepas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aalekiste, et Redskab til Fangst af Aal,
benyttes baade i mindre Vandløb ell. Bække i en
meget primitiv Form som en Kasse, stillet paa
tværs i Løbet, hvori Aalen under sin Vandring
opfanges, og i de større Aaløb, hvor de i Reglen
anbringes ved Møller ell. Fabrikker paa
saadanne Steder, hvor der er større Vandkraft end
den, der benyttes til Driften af Fabrikken. Her
er da Sluser anbragte tværs over Løbet, og naar
disse aabnes (mere ell. mindre efter
Forholdene), styrter Vandet igennem dem ud i et
kasseformet Rum med plankelagt Gulv og foran
et Gitterværk af Træ. I Gulvet er en firkantet
Aabning, der fører ned til en gennemhullet
Fangstkasse, som optager den Fisk, navnlig Aal,
som følger med Vandet gennem de aabne
Sluser.
F. D.

Aaleknude er et Lokalnavn for Ferskvandskvabben.

Aalekone, d. s. s. Aalekvabbe.

Aalekrage, se Skarv.

Aalekurv, et af Vidjer flettet, pæreformet og
som Ruse indrettet Redskab, der fortøjes paa
Havbunden ved Hjælp af Sten ell. anden
Fortøjning.
F. D.

Aalekvabbe.

Aalekvabber (Zoarcidæ), en Familie af
Benfisk. Legemet er langstrakt, kvabbe- ell.
aaleformet, nøgent ell. med smaa Skæl i Huden. Ryg-
og Gatfinne lange, sammenhængende med
Halefinnen; Bugfinnerne meget smaa og halsstillede.
Svømmeblære mangler. Den alm. Aa. (Zoarces
viviparus, L. se Fig.) bliver 30—45 cm lang, har
en trind Forkrop, sammentrykket Hale; den
blødstraalede Gatfinne gaar i eet med
Halefinnen, derimod adskiller en pigstraalet
Indsænkning denne fra den lange, blødstraalede,
egentlige Rygfinne; Bugfinner foran de store
Brystfinner, kun med 3—4 Straaler. Skæl findes.
Farven gulbrun ell. oliven med mørkere,
udsvømmende Pletter, Bugsiden lysere. Aa. bebor
Europas nordlige og vestlige Kyster, lever paa lavt
Vand blandt Sten og Tang, nærer sig af Snegle,
Muslinger, Orme og Krebsdyr. De to til tre
Hundrede Æg udvikles i de hule Æggestokke, og
Ungerne, der bringes til Verden i Løbet af
Vinteren, med en Længde af c. 4 cm, vokser
ualmindelig hurtig; i sit andet Aar er Aa.
forplantningsdygtig og i sit tredie fuldvoksen. Aa. har
ikke velsmagende Kød, spises derfor i Alm. ikke,
men leverer en stærkt brugt Madding til
Aalekrogene samt Foder for Dambrugsørred. Ved
Kogning bliver dens Ben grønne. Hos Aalebrosmerne
(Lycódes og andre Slægter) gaar
de uparrede Finner uden Afbrydelse over i
hinanden, og alle Finnestraalerne er bløde og
leddede. De fleste Arter lever paa dybt Vand og i
de kolde Have, saavel paa den nordlige som paa
den sydlige Halvkugle; to Arter i Skagerrak.
Ad. J.

Aalemaage, d. s. s. Svartbag-Maage.

Aalemoder, d. s. s. Aalekvabbe.

Aalen, Herred i Guldals Fogderi, søndre
Trondhjems Amt (1910: 2253 Indb.), er et
Anneks til Holtaalen Præstegæld og dannes af den
øvre Del af Gula’s Dalføre med en Del mindre,
til Dels ubeboede Sidedale. Herredet er en ren
Fjeldbygd, væsentlig skikket for Fædrift og uden
Skov af Betydning; der drives fl. Gruber paa
Kobbermalm for Røraas Værk, dog er den midt
i Bygden liggende Eidets Hytte ikke længere i
Drift. Saavel Hovedvejen som Jernbanen
mellem Kria og Trondhjem gennemskærer Aa. i
dens hele Længde. Broen over Drøia Elv er
mærkelig som den højeste Jernbanebro i
Skandinavien. Herredets Areal er 697 km², hvoraf
23 km² Vand.
H. M.

Aalen [↱a.l_ən], By i Württemberg med (1910)
11347 Indb., Amtsdomstol, evangelisk og katolsk
Kirke, Traad- og Jernværk (Erlau),
Fabrikation af Tøj og Uldvarer, Traadstifter og
Blanksværte, Garveri m. m. A. var tidligere en fri
Rigsstad, indtil den 1802 kom ind under
Württemberg.

Aalepadde.

Aalepadde (Amphiuma) hører til samme
Gruppe af Halepadderne som den østasiatiske
Kæmpesalamander og tilbringer ligesom denne
hele sit Liv i Vandet, til Trods for, at den mangler
udvendige Gæller og aander ved Lunger.
Kroppen er meget langstrakt, næsten som hos en
Aal; Hovedet lille med meget smaa Øjne uden
Øjenlaag og med Næseborene siddende ganske
nær Læberanden; Munden bærer Tænder, saavel
paa Kæberandene som i Ganen; tæt bag Hovedet
ses en Gællespalte. Lemmerne er meget smaa,
næsten rudimentære og anbragte i stor Afstand
fra hinanden; Antallet af Fingre og Tæer enten
3 ell. 2. Halen benyttes til Svømning og er paa
Rygsiden udstyret med en Finnebræmme. Huden
er glat og slimet; Farven uanselig, mørkt-brunlig
ell. grønlig og noget lysere paa Bugsiden. De
meget nærstaaende 2 Arter, som kun adskilles
ved Antallet af Fingre og Tæer, naar en
Størrelse af omkr. 75 cm og hører hjemme i det
sydlige Nordamerika i Egnene om Mississippi; her
træffes de i stillestaaende, mudrede Vande, hvor
de som Rovdyr ernærer sig af alle Haande mindre
Dyr.
R. H. S.

Aalepas anbringes ved Vandmøller og andre
Stemmeværker for at lette Aalefaringens
Opstigning. Aaleyngelen søger nemlig op mod
Strømmen, og naar den standses af Opstemninger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>