Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarefod - Aareføddede (Steganopodes Ill.) - Aarehinde, se Øje. - Aarehindebetændelse, se Øjenbetændelse. - Aareknuder (Varicer, Varikociteter, Flebektasier) - Aareladejærn (ell. Flitte) - Aareladesnor - Aareladning (Venaesectio, Phlebotomia)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarefod kaldes hos Fuglene en Art
Svømmefod, hvis væsentligste Kendemærke er, at alle 4
Tæer er forbundne ved en Svømmehud;
Bagtaaen er ret lang, indadvendt og i Reglen
indleddet i samme Højde som Fortæerne. Løbet er
kort og kraftigt; den store Flade, som Aa.
danner, gør den til den fortrinligste af alle
Svømmefødder.
O. H.
Aareføddede (Steganopodes Ill.) en Gruppe
Svømmefugle paa c. 60 Arter med 5 Familier,
hvis ejendommeligste Fællesmærke er, at de
har Aarefod, medens de i det Ydre ellers er
meget forskellige; hertil hører bl. a. Suler,
Skarver og Pelikaner.
O. H.
Aarehinde, se Øje.
Aarehindebetændelse, se Øjenbetændelse.
Aareknuder (Varicer,
Varikociteter, Flebektasier) er den dagligdags
Betegnelse for sygelige Udvidelser ell.
Opsvulmninger af Blodaarerne (Venerne). Aa.
forekommer alle Steder paa Legemet, hvor Blodets fri
Tilbageløb af en ell. anden Grund er hemmet,
derfor navnlig paa Underekstremiteterne hos
saadanne Personer, som har stadig staaende
Arbejde (Sættere, Kokkepiger). De er hyppigere
hos Kvinder, navnlig frugtsommelige ell.
saadanne, som ofte har født, end hos Mænd,
hyppigere hos ældre end hos yngre, men
undertiden findes de hos helt unge Mennesker, i fl.
Tilfælde vist som Følge af medfødt
Ejendommelighed. Hvor megen Bet. stramtsiddende
Strømpebaand har for Opstaaen af Aa., er vel
tvivlsomt, men i hvert Fald forværrer de dem.
Lignende Udvidninger af Venerne ved Endetarmen
kaldes Hæmorroider, medens de ved
Sædstrengen kaldes Aarebrok. Smaa
Veneudvidninger kan forekomme alle mulige Steder ved
langvarige Betændelser, saavel udvendig som
indvendig paa Slimhindeoverfladerne. Men naar
man i al Alm. taler om Aa., saa tænker man
paa dem paa Underekstremiteterne, hvor de
viser sig som langagtige, uregelmæssig slyngede
Svulster, der især bliver fremtrædende, naar
Patienten staar ell. lader Benene hænge slapt
ned. Stærke Smerter kan opstaa, og der kan
komme Udslet og Saar, der vanskelig heler og
let kommer igen. Saarene kan give Anledning
til Bristning af Aa., hvorved Blødninger kan
opstaa og blive temmelig stærke, om ikke den
rette Behandling anvendes. Undertiden opstaar
der i Aa. faste Klumper af sammenløbet Blod;
saadanne kan forkalke og danne de saakaldte
Flebolitter (Venesten). Som
Forebyggelsesmiddel mod Aa. bliver især tilraadet rigelig
Bevægelse, fri Fordøjelse, løst siddende
Strømpebaand. Som Behandling anvendes nøjagtig
anlagte Bind, Gummistrømper. Hvis Smerter er
til Stede, passer Omslag og Sengeleje. Udslet og
Saar kræver ofte lang, taalmodig Behandling,
langvarigt Sengeleje og Uvirksomhed. Ved
Blødninger anvendes udstrakt Sengeleje med
højt lejret Ben samt en let sammenpressende
Bandage (Kompres og Bind) paa selve det
blødende Sted. — Ved meget smertefulde ell. paa
anden Maade vanskelige Tilfælde nødes Lægen
ofte til Operationer — Brændinger, Ætsninger,
Underbindinger, Fjernelse af Aa., ja, i enkelte
sjældne Tilfælde kan man tilraade Amputation,
naar Tilstanden er utaalelig, og alle andre
Midler slaar fejl.
E. A. T.
Aareladejærn (ell. Flitte) er et
Instrument til Brug ved Aareladning af de større
Husdyr. Det bestaar af et kort, lancetformet,
paa Siderne skarpt Blad, der er anbragt
retvinklet lidt inden for Enden af en længere,
paa Siderne stump, knivbladformet Længdestav.
Sædvanlig kan Aa. ligesom en alm. Lommekniv
lukkes i et Skaft af samme Form som Aa. Den
foran Lancetbladet fremragende Ende af
Længdestaven forhindrer, at Flitten, naar Aaren
aabnes, drives gennem begge Aarens Vægge. I
Reglen anbringes fl. Aa. af forsk. Størrelse i samme
Skaft, saa at man kan vælge mellem dem efter
Aarens mere ell. mindre dybe Leje og Hudens
Tykkelse.
H. G.
Aareladesnor, som benyttes ved Aareladning
af Hornkvæg (Oksen), er en almindelig, henved
1,5 m lang Snor, i hvis ene Ende der er
anbragt en Metalring, der tjener som Løkke,
gennem hvilken den anden Ende trækkes for
paa denne Maade at faa Snoren strammet omkr.
Dyrets Hals, saa at Halsaaren (der hos Oksen
ligger mere i Dybden end hos Hesten) bliver
spændt. Snorens Tykkelse er omtr. ligegyldig,
kun maa den ikke være saa tynd, at den kan
skære sig ind i Huden. I Mangel af bedre kan
man bruge et tyndt Reb, som man forsyner med
en Løkke i den ene Ende.
H. G.
Aareladning (Venaesectio, Phlebotomia) er et
af de kraftigste af de Midler, der i Lægekunsten
anvendes til pludselig at fjerne en Del af Blodet
fra en Patient, og bestaar i den kunstmæssige
Aabning af en Blodaare. Aa. kan i og for sig foretages
paa enhver paa Legemets Overflade beliggende Blodaare, men
der er dog
 |
| Aarelads-Sneppert. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
