Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarón (ell. Aron), Pietro, ital. musikteoretisk Forfatter - Aarpenge - Aarrestad, Sven, norsk Afholdsmand og Politiker - Aarringe - Aarringe, se Aldersbestemmelse (af Fisk) - Aars - 1) Jacob Jonathan Aa., norsk Skolemand og Filolog - 2) Kristian Birch-Reichenwald Aa., norsk Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Toscanello in musica, et af de bedste Værker
om Kontrapunktik før Zarlino; af hans øvrige
Arbejder kan fremhæves en Instituzione
harmonica.
W. B.
Aarpenge, ny dansk Betegnelse for det i Grl.
1866 § 10 brugte fremmede Udtryk »Apanage«,
indført første Gang ved Lovene af 8. Juni 1912
om Kong Christian X’s Civilliste og om Aarpenge
for Enkedronningen (se Apanage).
K. B.
Aarrestad, Sven, norsk Afholdsmand og
Politiker, f. 6. Oktbr 1850 paa Jæderen. Han
uddannede sig som Folkeskolelærer og virkede som
Lærer ved Statens Folkeskoler, fra 1878—91 som
Førstelærer ved Sande højere Almenskole i
Jarlsberg. I sidstnævnte Aar valgtes han som
Venstremand til Stortingsrepræsentant for
Jarlsberg og Larviks Amt og nedsatte sig ved samme
Tid som Gaardbruger i Sande. Han
repræsenterede Jarlsberg og Larviks Amt 1892—94 og (som
»Samlingsmand«) 1906—09. 7. Novbr 1906
udnævntes han til Statsraad og forestod som saadan
Landbrugsdepartementet. Han fratraadte som
Statsraad 1908 og udnævntes s. A. til Amtmand i
Nedenes. Aa. har gentagne Gange givet Stødet
til vigtigere Foranstaltninger paa Landbrugets
Omraade (bl. a. Dannelsen af »Norsk
Landmandsforbund«), men størst Bet. har han
utvivlsomt haft som Forkæmper for Afholdssagen.
1883 blev han Redaktør af Afholdsbladet
»Menneskevennen«, som han forestod til 1905, og han
har været Formand i »Det norske Totalafholdsselskab«
siden 1887. I disse Stillinger har han
gjort et stort Arbejde til Afholdssagens Fremme,
og han er i det hele bleven Afholdspartiets
ledende Mand i Norge. Han har været Medlem
af forsk. Komiteer angaaende Lovgivningen om
Brændevin, Øl og Vin, saaledes af Brændevinslovkomiteen
af 1889, af Komiteen til Undersøgelse
af Brænderiernes indirekte Statsunderstøttelse
og af Alkohollovkommissionen af 1910.
K. F.
Aarringe. Oversaves Stammen af en træagtig,
tokimbladet ell. nøgenfrøet Plante, vil man paa
dens Tværsnit se en Del koncentriske Linier, som
viser sig i dens Ved. Det er disse samme Linier,
som danner de ejendommelige Figurer i
glathøvlede Gulvbræder. De kaldes Aa. og er
fremkomne derved, at der i hver Vækstperiode har
dannet sig et Lag Ved uden om de forhen
frembragte. Antallet af Aa. angiver saaledes Træets
Alder. Aarsagen til Fænomenet er i anatomisk
Henseende den, at det om Vaaren dannede Veds
Elementer (Vedceller, Kar og Trakeïder) er
videre og i Reglen mere tyndvæggede end de,
som senere opstaar. Tilstedeværelsen af saadanne
Vedlag ell. Aa. viser altsaa en Periodicitet i
Væksten. Vedlagene dannes af det uden om hele
Vedmassen liggende, yderst bløde og fincellede
Dannelsesvæv, der ogsaa udadtil danner
lignende, periodiske Lag i Basten; Aa. i denne er
dog i Alm. ikke tydelige (men dog hos Birk). Det
er sjældent ell. aldrig Tilfældet, at Aa. er
indbyrdes lige mægtige, ej heller har de samme
Tykkelse helt rundt. Træets Vækstforhold og
Alder er her bestemmende Faktorer. Paa vandret
udstaaende Grene befinder Marven sig ikke i
Grenens Akse, men Aarringenes større Bredde
(Tykkelse) paa henh. Oversiden (Grenen kaldes
da hyponastisk) ell. Undersiden (epinastisk)
giver Marven en excentrisk Beliggenhed. Om
den fysiol. Aarsag til Aarringdannelsen kan der
endnu intet med Sikkerhed siges. Man har villet
bringe Fænomenet i Forbindelse med et
periodisk vekslende Tryk af Stammens ell. Grenens
Bark, og man har ogsaa villet se et Udtryk for
periodiske Ernæringsprocesser o. a. Veddets Kar
og Trakeïder er Vandledninger i Planten, og
mulig staar Dannelsen af det porøsere Vaarved
i Forbindelse med den paa den Tid stærkere
Vandopstigning i Træet, men bevist er intet.
V. A. P.
Aarringe, se Aldersbestemmelse (af
Fisk).
Aars, 1) Jacob Jonathan, norsk Skolemand
og Filolog, f. i Kria 12. Juli 1837, d. smst. 22.
Septbr 1908; tog 1860 filologisk Embedseksamen.
Fra 14. Aug. 1863 oprettede han i Forening med
cand. mag. P. Voss (s. d.) en Latin- og
Realskole i Kria, senere udvidet til et fuldstændigt
Gymnasium, der er blevet en af de stærkest søgte
højere Undervisningsanstalter i Norge. Aa.
udfoldede en rig litterær Virksomhed. Foruden ved
Lejlighedsskrifter over Undervisnings- og
Opdragelsesspørgsmaal har han skrevet om Emner
paa den nordiske og den græske Sprog- og
Oldtidsvidenskabs Omraade. Hans »Forsøg til en
Vejledning i norsk Retskrivning« (1858) blev
Grundlaget for de »Retskrivningsregler til
Skolebrug«, som han udgav 1866. og som er udkommet
i talrige stadig paany reviderede Oplag og har
været af afgørende Betydning for det
dansk-norske Sprogs (Riksmaalets) Udvikling i Norge,
idet disse Regler blev autoriserede for
Undervisningen i alle Landets Skoler. Et Slags
Kommentar til de i dette Skrift fulgte Principper gav
han i sin Afh. »Lidt om vort Sprog og dets
Udtale« (Kria 1880). For den elementære
Undervisning udgav han bl. a. »Oldnorsk Formlære«
(Kria 1862) og »Græsk Litteraturhistorie« (Kria
1889). Paa Overgangen mellem populært og
videnskabeligt Forfatterskab staar hans
»Udvalgte norske Oldkvad, overs. og forklarede som
Bidrag til Kundskaben om vore Forfædres
Religion og Liv i Hedenold« (Kria 1864) og »Sokrates
skildret gennem Oversættelser af Platon med
Indledning og Anmærkninger« (Kria 1881). Hans
rent videnskabelige Afh. offentliggjordes dels i
»Kria Videnskabsselskab«’s Forhandlinger, dels
i »Nord. Tidsskrift for Filologi«, er dels
monografiske Undersøgelser over nordisk og græsk
Gudelære, dels tekstkritiske og andre Bidrag til
Forstaaelsen af Platon. Vinteren 1886—87 fungerede
han som Universitetslærer i Græsk. (Litt.:
»Festskrift utgit i anledning av Aars og Voss’ skoles
femti aars jubilæum«, 1913).
2) Kristian Birch-Reichenwald Aa.,
foregaaendes Søn, norsk Filosof, f. i Kria 25.
Septbr 1868, cand. theol. 1892, fik 1893 den
Monrad’ske Guldmedaille, tog den filosofiske
Doktorgrad 1897 og har siden 1900 været
Universitetsstipendiat i Filosofi. Aa. har udg. en Række
moderne Arbejder af erkendelsesteoretisk,
psykologisk og moral-filosofisk Art, og virket for
Indførelsen af den eksperimentelle Psykologi i
Norge. Blandt hans mange Arbejder er de
betydeligste: »Tanker og Syn« (1894), »Die Autonomie
der Moral« (Doktorafh., Hamburg & Leipzig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
