Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abbas Mirza, pers. Prins af Kadjár-Dynastiet, c. 1783-1833 - Abbas II, Hilmi Pasha, Søn af Tevfik Pasha - Abbas Pasha, Vicekonge af Ægypten (1813-1854) - abbassaménto - Abbassiderne - Abbas-Tuman, Bjerglandsby i Kaukasien - Abbate - Abbate, Niccolo dell', ital. Maler - abbattiménto, d. s. s. abbassaménto - Abbazia, Abazzia, serb. Opatija, Kystby og Kursted i Østrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1814. Nogle Fordele vandt han i en Krig med
Tyrkiet (1821—23); derimod var en anden Krig
med Rusland (1825—28) lige saa lidet heldig som
den første. A. blev nu sat til at ordne Forholdene
i Khorasan, men døde pludselig i Meshhed. Hans
ældste Søn, Muhammed Mirza, blev Shah det
flg. Aar ved Farfaderens Død.
A. C.
Abbas II, Hilmi Pasha, Søn af Tevfik
Pasha, f. 14. Juli 1874, blev ved sin Faders
pludselige Død 7. Jan. 1892 Kediv af Ægypten i
en Alder af kun 18 Aar. I Begyndelsen af sin
Regering gjorde han nogle Tilløb til at optræde
selvstændig, og i disse Bestræbelser støttedes
han af det nationale ægyptiske Parti og af
Frankrig, som dengang modarbejdede England;
men den eng. Agent, Lord Cromer, belærte ham
ved en meget energisk Optræden snart om det
haabløse i at ville unddrage sig det eng.
Overherredømme. Siden da har A. regeret
fuldstændig »korrekt« ɔ: han har ladet Englænderne og sit
af England godkendte Ministerium under Mustafa
Fehmi Pasha og andre besørge alle
Regeringsforretninger, og selv vedligeholdt formelt
venskabelige Forbindelser baade med den eng.
Agent og med Ægyptens Lensherre, den tyrk.
Sultan, hvem han gentagne Gange har besøgt.
Paa Ægyptens moderne Udvikling har han været
ganske uden Indflydelse.
J. Ø.
Abbas Pasha, Vicekonge af Ægypten (1813—1854),
Sønnesøn af Muhammed Ali. Under dennes
tiltagende Aandssløvhed kom han i Spidsen for
Regeringen, men blev fortrængt af sin Onkel
Ibrahim Pasha. Denne døde imidlertid før sin
Fader (1848), og Aaret efter blev A. Vicekonge.
Han viste sig nu som en bigot, vellystig og
grusom Fyrste, der hadede den europ. Civilisation
og gjorde sig alm. forhadt. Ved Krimkrigens
Udbrud stillede han sin Hær og Flaade til Sultanens
Raadighed, men 13. Juli 1854 blev han funden
myrdet i sit Palads.
abbassamento (ital.), Sænkning, a. di mano:
Haandens Sænkning, Nedslaget i Taktslagning;
a. di voce: Sænkning af Stemmen. I
Klaverspil betegner a. paa Steder, hvor højre og
venstre Haand krydser hinanden, den Haand, der
skal være underst.
S. L.
Abbassīderne, Efterkommere af Profeten
Muhammed’s Farbroder Abbas, Herskerhus i det
arab. Kalifat 750—1258. Dynastiets Magt
grundedes af Abul-Abbas es-Saffâh ɔ: den blodige (750—54),
og hans dygtige, men hensynsløse Broder
Mansur (754—775). De omstyrtede Umajjadernes
Dynasti ved at benytte den religiøse Fanatisme
og den pers. Befolkningsdels Had mod Araberne,
men netop derfor lykkedes det heller aldrig at
gøre Kalifatets mange Folkeslag til en Enhed, og
snart indtraadte Forfald og Splittelse, idet
egenmægtige Provinsstatholdere i Rigets Udkanter
dannede sig selvstændige Riger. Mansur
grundlagde Bagdad, og Dynastiets Magt afspejles i
Eventyrglansen om den femte Abbasside,
Harun-ar-Rashid (786—809). Efter hans Søn Mamun
(813—33), der blev den arab. Videnskabs
Grundlægger og Beskytter, indtræder Forfaldet.
Magten gik over til de tyrk. Livvagtsanførere, og fra
10. Aarh. var A. kun Herskere af Navn. Da
Mongolerne 1258 indtog Bagdad, blev den sidste
regerende Kalif af A. dræbt; en Del af Slægten
undkom, og en Gren fortsatte i Ægypten
Tilværelsen som Kalif og Herskere af Navn, indtil
1517 den osmanniske Sultan Selim erobrede dette
Land og lod formelig Kalifværdigheden
overdrage til sig og sine Efterkommere.
J. Ø.
Abbas-Tuman, Bjerglandsby i Kaukasien,
russ. Guv. Tiflis, ligger 13 km NV. f. Achalzic i
en af de mest maleriske Egne af Kaukasus og er
paa Grund af sine varme Mineralkilder bleven
et søgt Kursted. 1892 byggedes her (1292 m o. H.)
det første astron. Bjergobservatorium i Rusland.
Abbate (ital.) kaldes i Italien den unge
gejstlige, der har modtaget Tonsuren, men endnu
ikke er bleven Præst.
Abbāte, Niccolo dell’, ital. Maler, f. i
Modena 1512, d. i Fontainebleau 1571. »Messer
Nicolo« (Nicolino) — som han kaldtes — var
Elev af Billedhuggeren A. Begarelli og
uddannede sig dels efter Correggio og Parmegianino,
dels efter den rom. Skole (Giulio Romano). I sin
Fødeby malede han talrige Vægmalerier, særlig
med mytol. Emner, paa Husfaçader og til
Udsmykning af Paladser, saaledes Fresker (Æneiden)
i Slottet Scandiano (nu overf. paa Lærred i
Museet i Modena). 1547—52 opholdt han sig i
Bologna, og fra den Tid skriver sig det bekendte,
stærkt beskadigede Kristi Fødsel (i Pal. Leoni,
stukket af G. Gandolfi). 1552 blev han kaldt til
Fontainebleau af Primaticcio, hvem han hjalp
med Udsmykningen af Fontainebleau Slot. Her
fik han fornyet Lejlighed til at vise sin
Dygtighed som Freskomaler; hjulpen af sine Sønner
udsmykkede han flere af Slottets Sale efter
Primaticcio’s Tegninger og sandsynligvis ogsaa
efter egne Udkast. I Slottets »store Galeri«
fremstillede han Odysseus’ Historie i 57 (nu
forsvundne) Felter, om hvilke v. Thulden’s tarvelige
Stik giver et svagt Begreb. Største Delen af hans
Produktion er overhovedet gaaet til Grunde. Det
tiloversblevne — Rester i Modena, Bologna,
Fontainebleau, et Par Billeder i eng.
Privatsamlinger, Peters og Paulus’ Martyrdød (1547, Galeriet
i Dresden) m. m. — viser ham som en Manierist,
hvem Nutiden ikke kan yde den Beundring, der
i rigeligt Maal tilfaldt ham i levende Live.
Sammen med Primaticcio har han haft en ikke ringe
Indflydelse paa Kunstudviklingen i Frankrig.
A. Hk.
abbattimento, d. s. s. abbassamento.
Abbazia, Abazzia, serb. Opatija, Kystby
og Kursted i Østrig, Distrikt Volosca i Istrien,
ligger 22 km V. f. Fiume ved Bugten ved Fiume
og ved Banen fra Triest til Fiume; c. 2500 Indb.
A. ligger ved Foden af Monte Maggiore, hvis
indtil 1396 m høje Tinder hæver sig N. og V. f.
Byen, der som Følge af denne beskyttede
Beliggenhed har et mildt Middelhavsklima og en
frodig sydlandsk Vegetation. I de senere Aar er A.
blevet et moderne Badested og et af de mest
søgte Kursteder ved Adriaterhavet. Det har c.
25000 Kurgæster om Aaret og er stærkt besøgt
baade Vinter og Sommer. Byen bestaar
væsentligst af Hoteller og Villaer. Langs Kysten fører
smukke Veje mod Nord til Volosca og mod Syd
til Ika og Lovrana. Byen har en Havn samt et
gl. Kloster, hvorefter den har faaet Navn.
Omegnen var tidligere beboet af en slav. Stamme
(Morlakerne), men er nu fuldstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
