Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abel, Niels Henrik, banebrydende norsk Matematiker - Abélard, d. s. s. Abailard - Abel de Pujol, Alexandre, fr. Historiemaler (1787-1861) - Abelin - 1) Gustaf Rudolf, sv. Militær og Politiker, (1819-1903) - 2) Rudolf, sv. Havebrugsmand, f. 1864 - Abelltter (Abelonier), gnostisk Sekt i Nordafrika - Abel Katrines Stiftelse (ogsaa kaldet »Hospital« ell. »Boder«) - Abelmóskus, se Hibiscus - Abelmóskusfibre - Abelone, Abele, Abel, danske og norske Kvindenavne - Abels Apparat, Abels Petroleumsprøver, se Petroleum - Abemennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldte Abelske Ligninger, idet han
generaliserer den Egenskab ved de binome
Ligninger, der betinger deres algebraiske
Opløselighed, samt ved hans Opstilling af de
Abelske Integraler, d. v. s. Integraler af
algebraiske Funktioner, der er en
Generalisation af de elliptiske Integraler. I hans
sidste Aar begyndte Anerkendelsen fra
Udlandets betydeligste Matematikere at melde sig.
Crelle meddelte ham, at det var saa godt som
besluttet at tilbyde ham en Stilling ved Berlins
Univ., og baade fra ham og Legendre fremkom
de mest smigrende Udtalelser. Prof. Borchardt’s
Ord om A. ved Upsalauniversitetets Jubelfest
1877: »at han var et af de største Genier, som
nogen Sinde er optraadt i de eksakte
Videnskaber«, udtrykker nu den matematiske Verdens
enstemmige Opfattelse. Hundredaarsjubilæet for
hans Fødsel fejredes i Kria under Tilslutning
af Verdens største Matematikere, og 1908
rejstes et Mindesmærke for ham i den norske
Hovedstad. Hans Værker udgaves 1839 af
Holmboe; en fuldstændigere Udgave paa Fransk ved
S. Lie og L. Sylow, der foruden A.’s
offentliggjorte Arbejder indeholder efterladte
Manuskripter og Uddrag af Breve, udkom 1881.
(Litt.: H. A. Bjerknes, »N. H. A., en Skildring
af hans Liv og videnskabelige Virksomhed«
[Stockholm 1880]).
Chr. C.
Abélard [abe↱la.r], d. s. s. Abailard.
Abel de Pujol [a↱bæl-dö-py↱зål], Alexandre,
fr. Historiemaler (1787—1861). Han var Elev af
David og selv akademisk klassisk i sin Kunst.
For »Jakob, der velsigner Josef’s Børn« vandt
han 1810 Romerprisen, for »Britannicus’ Død«
(1814) 1. Medaille. Til hans mest bekendte
Værker hører: den hellige Stefanus, den hellige
Jomfrus Begravelse, Cæsar, Chlodevig’s Daab
og Peter, som opvækker de Døde. I Modsætning
til sin Lærer lagde han sig ogsaa efter
Freskomaleriet (Kuppelmalerier i Sct. Denis du Sct.
Sacrement, Sct. Sulpice m. m.). I Grisailles ɔ:
Billeder, malede graat i graat (Louvre, Børsen
i Paris), fandt A. en Fremstillingsform, der
svarede til hans plastiske Fremstillingssæt.
A. Hk.
Abelin, 1) Gustaf Rudolf, sv. Militær og
Politiker, (1819—1903). 1862 blev han
Oberstløjtnant og var i de følgende Aar Medlem af
fl. Komitéer, som syslede med militære
Reformer. 1867 blev han Oberst, men allerede samme
Aar udnævntes han til Generalmajor og
Krigsminister. Som Minister forelagde han 1869
Rigsdagen et Forslag til en ny Hærordning, som
dog ikke blev vedtaget. Forslaget kom igen,
men kun Dele af det — om Artilleriets og
Fortifikationstroppernes Organisation — vandt
Rigsdagens Bifald (1871). A. udnævntes 1871
til Generalløjtnant og 1886 til Serafimerridder.
1871—1898 var han Medlem af Rigsdagens
Førstekammer og sad i den Tid i fl.
Forsvarsudvalg. 1900 tog han Afsked.
A. M. D.
2) Rudolf, foreg.’s Søn, sv. Havebrugsmand,
f. 1864. A. fik sin Uddannelse ved Rosenborg
Slotshave i Kbhvn. Hjemkommen begyndte
han ved Norrviken (Østergøtland) sine
storartede Haveanlæg, som har gjort ham til
Banebryder for rationel Frugtavl i Sverige. A. har
senere anlagt Nya Norrviken (ved Båstad),
hvor han nu bor. Baade gennem Foredrag og
en hel Række meget læste Bøger har han i
meget høj Grad bidraget til at vække Sansen
for praktiske og smukke Haveanlæg.
A. M. D.
Abelitter (Abelonier), gnostisk Sekt i
Nordafrika i 4. Aarh. Efter Abel’s
formentlige Forbillede skulde de være gifte, men
afholde sig fra kønslig Omgang. Hvert Ægtepar
skulde adoptere en Dreng og en Pige, som
maatte love at leve ligesom deres Plejeforældre.
Abel Katrines Stiftelse (ogsaa kaldet
»Hospital« ell. »Boder«) blev grundlagt af Abel
Katrine (Wolfsdatter v. der Wisch), Enke efter
Proviantskriver paa Kbhvns Slot, Hans Hansen
(Osten), ved Testamente af 27. Decbr 1675. Heri
hedder det, at hun for de 1000 Rdl., som
»hendes allerkæreste, fromme og salige Mand har
skænket de fattige, har ladet opbygge et
grundmuret Fattighus med 7 Boliger i København«,
hvortil hun desuden giver en Del af sit Gods
ved Aalborg, nemlig saa meget, som kan
vurderes til 20000 Rdl. Heraf skulde Lemmerne
nyde 1 Rdl. om Ugen, og disses Tal
efterhaanden forøges. Abel Katrines Stiftelse traadte
straks i Kraft efter Stifterindens Død (1. Jan.
1676) og havde da 12 Lemmer. Jordegodset blev
frasolgt 1722. Stiftelsens første Hus var i
Dronningens Tværgade mellem Adel- og
Borgergade og var oprindelig en een-Etages lav
Bygning, som blev forhøjet 1742. 10 Aar efter
indviedes en lille Kirke. Fundatsen bestemmer, at
Lemmerne skulde være »ret elendige, syge,
sengeliggende, fattige Folk, som ellers ingen
Raad eller Hjælp have«, og udtaler sig ikke
om deres Køn. Naar den ældste Tid undtages,
har man dog udelukkende belagt Stiftelsen med
Kvinder, hvoraf der i de sidste 100 Aar har
været Plads for 24. I 210 Aar laa Abel Katrines
Boder paa deres oprindelige Plads, indtil
Kommunalbestyrelsen 2. Febr 1885 vedtog, at et
Areal af indtil 3500 Kvadratalen (c. 1400 m2)
af en Kommunen tilhørende Grund mellem
Viktoriagade og Istedgade skulde overlades
Stiftelsen for en Købesum af 6 Kr. pr.
Kvadratalen (15 Kr. pr. m2). Den ny Bygning opførtes
efter Tegning af Prof. Storch i Renæssancestil
og toges i Brug i Slutningen af Oktbr 1886;
den højtidelige Indvielse af Kirken ved
Sjællands Biskop fandt Sted 31. Oktbr s. A. Den
har nu Plads til 39 Lemmer, som hver faar et
Værelse med Alkove og Køkken.
(C. B-n.) B. L.
Abelmoskus, se Hibiscus.
Abelmoskusfibre, de indtil 0,75 m lange
Basttrævler af Hibiscus Abelmoschus, har stor
Lighed med Jute og forekommer indblandet i
denne og benyttes paa samme Maade som
denne. De har sædvanlig, saaledes som de
kommer til Europa, en temmelig ringe Styrke,
rimeligvis p. Gr. a. daarlig Behandling ved
Indvindingen.
K. M.
Abelone, Abele, Abel, danske og norske
Kvindenavne; opr. Opkaldelse efter
Helgeninden Apollonia.
Abels [↱eib£s-] Apparat, Abels
Petroleumsprøver, se Petroleum.
Abemennesker, populær Betegnelse for
Individer, som ved abnorm Hovedform ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>