Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aberdeen, Hovedstad i det skotske Grevskab af samme Navn - Aberdeen, Navn paa fl. Byer i de engelsktalende Lande - Aberdeen, George Gordon, Jarl, eng. Statsmand - Aberdeen, John Campbell Gordon, Jarl af, eng. Statsmand - Aberdeen-Kvæg, se Kvægracer - Aberdeenshire, Grevskab i det nordøstlige Skotland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Granitsliberier og udføres til forskellige Lande.
Uld-, Linned- og Bomuldsindustrien samt
Papirfabrikationen stammer fra 18. Aarh. og er
meget betydelige; desuden findes der
Maskinværksteder, Støberier, Bryggerier, kem.
Fabrikker og Skibsbyggerier. A. har en stor Flaade
af Fiskefartøjer, og Udbyttet af Havfiskeriet er
meget betydeligt; daglig afgaar Fiske-Tog til
London. Havnens aarlige Handel beløber sig
til over 1100000 £, af hvilke 9/10 er Indførsel.
— A. bestaar af en ældre By, Old-A., der
strækker sig til Don, og det yngre og større
New-A. paa Dee’s venstre Bred. I Old-A. ligger
den gotiske Sct. Machariuskatedral, bygget af
Granit. A.’s Univ. bestaar af King’s College,
grundet 1494. og Marishal College, grundet
1593, som forenedes 1860. — A. havde
Betydning allerede i 12. Aarh. og fik Privilegier 1179
af William the Lion. Den blev brændt 1336 af
den engelske Kong Edvard III og led i 17.
Aarh. meget ved Plyndring i Krigen mellem
Royalister og Covenanter.
G. Ht.
Aberdeen [äbə↱di.n], Navn paa fl. Byer i de
engelsktalende Lande, hvoriblandt nævnes 1)
A. i U. S. A., Stat South Dakota, ligger 412
km VNV. f. Minneapolis ved et lille Tilløb til
Dakota River. (1910) 10753 Indb. A. er
Centrum for en halv Snes Banelinier og driver
stor Kornhandel. — 2) A. i U. S. A., stat
Mississippi, ligger 35 km NNV. f. Columbus paa
højre Bred af Tombigbee River. (1910) 3708
Indb. A. driver vigtig Handel med Bomuld fra
den frugtbare Omegn. — 3) By i U. S. A., Stat
Washington, ligger 68 km V. f. Olympia ved
Chehalis River’s Udløb i Grays Harbor-Bugten
fra det stille Ocean. (1910) 13660 Indb. A. har
Laksefiskeri og driver vigtig Handel med Træ.
H. P. S.
Aberdeen [äbə↱di.n], George Gordon,
Jarl, eng. Statsmand, af den gamle skotske
Adelsæt Gordon, f. 28. Jan. 1784, d. 14. Decbr
1860, blev undervist i Harrow Skole sammen
med Palmerston og den senere Jarl Spencer
(Robert Peel og Byron gik i samme Skole, men
var yngre). Ved Farfaderens Død 1801 arvede
han Slægtens Godser og Jarltitlen, gjorde 1802—03
en lang Rejse paa Fastlandet og var længe
i Grækenland, samt stiftede ved sin Hjemkomst
et Selskab for Grækenlandsfarere (Athenian
society) og blev 1804 Magister ved Cambridge
Univ. Han skrev 1805 en Afh. om Troja’s
Topografi og 1812 en anden om Skønhedsprincipperne
i den græske Bygningskunst (udg. paa
ny 1822) samt var 1812—46 Formand for
Oldgranskernes Selskab. 1806 valgtes han af de
skotske Peerer til Overhuset og sluttede sig
straks til Tory’erne. 1813 blev han Sendemand
i Wien, sluttede Oktbr samme Aar Traktaten i
Teplitz, hvorved Østerrig tiltraadte Forbundet
mod Napoleon, og overværede i det østerrigske
Hovedkvarter Slagene ved Dresden og Leipzig.
1814 deltog han i Fredsunderhandlingerne i
Châtillon og i Fredslutningen i Paris, samt
udnævntes derefter til britisk Peer. Som Godsejer
viste han stor Dygtighed og Omsigt, samt
særlig Iver for Skovplantning. Jan. 1828 optoges
han i Wellington’s Ministerium som Kansler for
Hertugdømmet Lancaster (nærmest Minister
uden Portefeuille) og var Juni 1828—Novbr 1830
Udenrigsminister; var som saadan afgjort
konservativ, støttede Dom Miguel i Portugal og
Polignac i Frankrig. Senere angreb han
Palmerston’s mere frisindede Udenrigsstyrelse og
tog bl. a. Parti for Don Carlos. I Vinteren 1834—35
var han Koloniminister og Septbr 1841—Juli 1846
paa ny Udenrigsminister, begge Gange
under R. Peel. Han opnaaede 1844 god
Forstaaelse med Frankrig, særlig om Tahiti, og
1846 en vigtig Aftale om Grænsen mellem de
forenede Stater og de eng. Besiddelser i
Nordamerika. Ogsaa støttede han Peel’s frisindede
Handelspolitik og var efter hans Død 1850
Peeliternes Fører. Decbr 1852 blev han
Førsteminister for et Ministerium af alle frisindede
Afskygninger; han søgte forgæves at hindre
Krimkrigen, som England lidt efter lidt blev
drevet ind i, og da den i Førstningen paa
Grund af slet Forberedelse medførte store Tab,
blev han Jan. 1855 ved en Mistillidserklæring
af Underhuset nødt til at tage Afsked. (Litt.:
A. Gordon, Earl of Aberdeen, London 1893).
E. E.
Aberdeen [äbə↱di.n], John Campbell
Gordon, Jarl af, eng. Statsmand, f. 3. Aug.
1847. Sønnesøn af den tidligere Førsteminister.
Han arvede 1870 Peersværdigheden og sluttede
sig 1878, rimeligvis paavirket af sin Hustru, til
det liberale Parti. Han var 1880—86 Regeringens
Kommissær ved den skotske Kirkes Aarsmøder
og Jan.—Juni 1886 Vicekonge i Irland; blev
1893—98 Generalguvernør i Dominion of Canada,
hvor han vandt stor Yndest, og er siden Decbr
1905 paa ny Vicekonge i Irland, hvis Selvstyre
han afgjort billiger. Han ægtede 1877 Ishbel,
f. 1857. Datter af Lord Tweedmouth; hun har
taget virksom Del i Kvindesagens Fremme og
blev 1893 Formand for det nationale Kvinderaad
i Kanada og s. A. tillige for det internationale
Kvinderaad indtil 1899, samt paa ny 1904—09; som
saadan førte hun med stor Dygtighed Forsædet
paa dets Møder i London 1899 og Berlin 1904.
Hun blev 1897 jur. Æresdoktor ved Univ. i
Kanada. I Irland har hun virket meget for
Bekæmpelsen af Tuberkulosen og udg. Irelands
crusade against Tuberculosis (3 Bd. 1908).
E. E.
Aberdeen-Kvæg [äbə↱di.n], se Kvægracer.
Aberdeenshire [äbə↱di.n∫(i)ə], Grevskab i det
nordøstlige Skotland, er 5101 km2 med (1911)
311350 Indb., har en Kystlinie (Nordsøen) paa
105 km og omfatter 5 Distrikter: Marr,
Formartine, Buchan, Garioch, Strathbogie. Det meste af
A. er bjergfuldt og bestaar af krystallinske Skifre.
Den sydvestlige Del er opfyldt af
Grampian-Bjergenes nordøstlige Grene; Ben Macdhui
(1309 m) er Storbritanniens næsthøjeste Bjerg;
Braemar kaldes en Bjergegn omkr. Floden Dee,
berømt for sin Naturskønhed. Den midterste
Del af A. (Garioch) er en frugtbar Dal. Den
nordlige og østlige Del er et bølgeformigt
Højland med Moser og lave Bjerge. Kysten er stejl
og klippefuld. Floderne Dee og Don er rige
paa Laks, i Ythan findes Perlemuslinger.
Klimaet er paa Grund af Havets Nærhed
temmelig mildt. Skønt Jordbunden i Almindelighed er
ufrugtbar, staar Agerbruget (Havre og Byg)
højt. Den vigtigste Næringsvej er dog Kvæg- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
