Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abgar, Navn ell. maaske en Titel paa en Række Konger i Edessa i Mesopotamien - Abgeordneter - abgregere - ab hine - Abhira, se Ofir - ab hodiérno - abhorrescere - Abib - Ablch, Wilhelm Hermann, tysk Geolog og Mineralog - Abies, Juss., Slægt af Granfam. - Abietaceae, se Granfamilien - Abietinsyre - Abiezer - Abigail, Nabal's smukke og kloge Hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
August’s Tid levede Kong A. Ukama (den Sorte)
havde henvendt sig til Jesus med Anmodning
til ham om at komme til Edessa for at helbrede
ham, hvad dog Jesus afslog. Man paastod endog
i Byen at have Brevene, der var vekslede
mellem A. og Jesus. De gengives af Eusebios i hans
Kirkehistorie, men er naturligvis opdigtede.
Man foreviste ogsaa senere et Billede af Jesus,
som denne A. skulde have skaffet sig. (Litt.:
Rubens Duval, Histoire politique, religieuse
et littéraire d’Edesse [Paris 1892] i Journal
Asiatique 1891—1892. Om A. og Kristus, se Skr.
af Lipsius (1880) og Matthes (1882).
V. S.
Abgeordneter [↱ab-] (tysk), Deputeret,
Repræsentant. Haus der Abgeordneten,
Underhuset i Preussens og Østerrigs
Folkerepræsentation.
abgregere (af lat. ab og grex, Hjord),
udskille fra et Selskab, afsondre. — Abgregation, Afsondring.
ab hinc (lat.), fra den Tid af.
Abhira, se Ofir.
ab hodierno (lat.), fra i Dag af.
abhorrescere (af lat. ab og horror, Skræk),
at gyse tilbage for, nære Afsky for noget; Abhorrescens, Afsky.
Abib, d. e. Aksmaaneden, hos Israel i Tiden
før Eksilet Navn paa den første Maaned (den
senere Nisan, nærmest vor April), den Maaned,
i hvilken Høsten tog sin Begyndelse og
Foraarsfesten, de usyrede Brøds Højtid med Paasken
(en Fest med baade hist. og agrarisk
Betydning), fejredes (2. Mos. 23, 15).
J. P.
Abich [↱a-], Wilhelm Hermann, tysk
Geolog og Mineralog, f. 11. Decbr 1806 i
Berlin, d. 2. Juli 1886 i Graz. A. blev 1842 Prof. i
Mineralogi i Dorpat og 1853 knyttet som
Medlem til Videnskabernes Akademi i St.
Petersborg. 1877 flyttede han til Wien. Paa
videnskabelige Rejser undersøgte han Vulkanerne i
Italien og de geologiske Forhold i Kaukasus,
Armenien og Persien. Resultaterne af disse
Undersøgelser offentliggjordes i en Del
Afhandlinger, hvoraf kan fremhæves: »Ueber die
Natur und den Zusammenhang vulkanischer
Bildungen« (Braunschweig 1841) samt »Geologische
Forschungen in den kaukasischen Ländern«
(Wien 1878—87).
J. P. R.
Abies [↱a´-], Juss., Slægt af Granfam.,
stedsegrønne Naaletræer med kun een Slags Skud,
Langskud, der gerne er flade, fordi de spredte
Naale er drejede ud mod to Sider af Grenene.
Naalene er flade, paa Oversiden mørkegrønne
(undertiden dog blaagrønne) og blanke, paa
Undersiden med to hvidlige (voksklædte)
Striber, hvor Spalteaabningerne findes; de er
udrandede i Spidsen, mod Grunden tilspidsede,
og efterlader et glat, næsten kredsrundt og ikke
fremspringende Bladar. Enbo. Hanblomsterne
er spredte. Koglerne er stedse oprette og har
smalle Dækskæl, der ofte er længere end de
meget bredere Kogleskæl; disse falder af
enkeltvis, efterladende den nøgne Kogleakse. — A.
tæller nogle og tyve Arter i Europa, Asien og
Nordamerika. Forstlig vigtig for Nordeuropa
er især Ædelgran (s. d.), men desuden
dyrkes ogsaa enkelte andre som Skovtræer (se ndf.),
medens fl. Arter har faaet en rig Anvendelse
som Prydtræer i Haver og Parker (se ndf.).
A. M.
Ædelgran, A. concolor Lindl. & Gord.
(Vestlige Nordamerika) er af udpræget
pyramideformet Vækst; Naalene er meget lange,
5—8 cm, toradet stillede, med Spidsen lidt
opadkrummende, af matgrøn ell. næsten blaagraa
Farve. Af A. nobilis Lindl. (Oregon) er det
temmelig sjældent at finde fejlfri og velformede
Eksemplarer her til Lands; Naalene er
blaagraa, flade, opadkrummende, tætsiddende paa
Grenenes opadvendte Side. Nordmanniana
Lk. (Kaukasus) er et af de smukkeste
Naaletræer, af slank, pyramideformet Vækst; det kan
blive 20 m højt. Naalene er flade og
mørkegrønne, glinsende og tætstillede. A. Pinsapo Boiss.
(Spanien) har en bred, kegleformet Vækst, og
Højden naar sjælden over 8—10 m; Naalene
er blaagrønne, korte, tykke, stive og stikkende,
vendende foruden opad og til Siderne, som hos
foregaaende, tillige nedad, hvad der giver
Træet et meget karakteristisk Udseende. Det er
tilbøjelig til at fryse noget tilbage i streng
Vinter. I Haverne har Naaletræer deres rette
Plads udplantet frit paa Plæner, hvor de
uhindret kan udvikle sig uden at trykkes i Væksten
af Nabotræer. Formeringen sker ved Frøudsæd.
L. H.
Betydning for vore Skove har A. balsamea
(Balsamgran) fra det østlige Nordamerika; den
kendes paa, at Naalene er saa meget
opadrettede, at Grenene bliver trinde, og paa, at
Knopperne er omhyllede af Harpiks. Den er
blevet plantet i Heder og Klitter, fordi den er
nøjsom og over for Blæsten haardfør. Nu
bruges den dog ikke mere, da den har vist sig
kun at blive et lille Træ, ofte med kroget
Stamme, og at give tarveligt Ved, men især
fordi den er meget udsat for Angreb af Svamp
(Rodfordærveren). — A. Nordmanniana
(Nordmannsgran) fra Sydøsteuropa og Lilleasien har
ogsaa trinde, halvcylindriske Grene med
mørkegrønne, stærkt glinsende Naale. Den dyrkes,
fordi den springer senere ud end alm.
Ædelgran og derfor ikke lider af Nattefrost; i
Ungdommen vokser den langsomt. — A. pectinata,
se Ædelgran.
C. V. P.
Abietaceae, se Granfamilien.
Abietinsyre, C20H30O2, findes i Harpiks af
Pinus Abies og overhovedet af Abietaceæ og
fremstilles af Kolofonium; den smelter ved 139°
(efter andre ved 165°), er en tobasisk Syre og
danner Salte, der hyppigst er amorfe, kun
Alkalisaltene (Harpikssæber) er opløselige i Vand.
Det ved Destillation af Terpentin tilbageblivende
Kolofonium bestaar væsentligst af
Abietinsyreanhydrid, en gul sprød Harpiks, der
ved 100° er tykflydende, og som er opløselig i
Alkohol og Æter.
O. C.
Abiezer, 1) en V. f. Jordan boende anset Slægt
af Manasse Stamme, hvortil Dommeren Gideon
hørte.
2) Navn paa en af David’s Helte.
Abigail [abi↱gajil], Nabal’s smukke og kloge
Hustru, som ved Gaver stillede David’s Vrede,
der var blevet vakt ved, at hendes gerrige
Mand havde nægtet hans Folk Levnedsmidler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>