Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abjatar, Søn af Achimelek - abjicere - abjudicere - abjurere - ablatio - Ablation - Ablationsteorien, se Tyveri - Ablativ, se Forholdsform - Ablecimov, Alexander, russ. Officer og Forf. (1742-84) - ablegere - Ablepsi, d. s. s. Blindhed - Ablution - abnegere - Abnér, Sauls Fætter og Feltherre - abnórm - Abnórmanstalter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu den førende Stilling som Præst ved den kgl.
Helligdom i Jerusalem.
J. P.
abjicere (lat.), bortkaste, foragte, forkaste.
abjudicere (lat.), frakende en noget ad
Rettens Vej; Abjudikation, Frakendelse ved
Retten.
abjurere (lat.), afsværge, benægte ved Ed;
Abjuration, Forsværgelse, edelig
Renægtelse, edeligt Frafald, Afkald (ɔ: Opgivelse af
en Ret).
ablatio (lat.), Bortfjernelse, omtr. synonymt
med Amputation.
Ablation (lat.), Betegnelse for den ved
rindende Vands, Havets og Vindens Erosion
stedfindende Bortførelse af forvitrede Sten- og
Jordmasser. Ogsaa den Formindskelse, som en
Gletscher lider ved Bortsmeltning og Fordampning,
benævnes A.
J. P. R.
Ablationsteorien, se Tyveri.
Ablativ [↱ab-], se Forholdsform.
Ablecimov [ab£e↱simåf], Alexander, russ.
Officer og Forf. (1742—84), nævnes i Alm. som
Fader til det national-russiske Syngestykke. Af
hans Værker, til hvilke han søgte Forbillederne
i den beslægtede tyske Genre, har »Mølleren«,
en Operette, der giver et trofast og livligt
Billede af Folkelivet, holdt sig i lang Tid paa de
russiske Scener.
ablegere (lat.), bortvise, landsforvise, afsende
i et Ærinde. Ablegat, Sendebud, en pavelig
Gesandt i særlig Sendelse; i Ungarn: en
Repræsentant for en Magnat paa den ungarske
Rigsdag. Ablegation, en befuldmægtigets
Afsendelse; Bortsendelse, Bortvisning.
Ablepsi, d. s. s. Blindhed.
Ablution (lat.), Afvaskning, en Ceremoni ved
den katolske Messe. Efter Nadveren skyller
Kirkebetjenten Kalken med Vin, hvorpaa
Præsten ligeledes vasker ell. purificerer sig ved at
dyppe Tommel- og Pegefinger i Vin og Vand.
abnegere (lat.), benægte, afslaa, fornægte;
Abnegation, Benægtelse, Vægring,
Fornægtelse.
Abner, Sauls Fætter og Feltherre, fik efter
dennes Død hans Søn Isba’al (= Isboset)
anerkendt som Konge i Østjordan-Landet og søgte
gennem stadige Kampe at hævde hans Magt
over for David. Da Isba’al bebrejdede ham, at
han havde taget en af Sauls Medhustruer, gik
han krænket over til David og tilbød ham
Magten. Ved den Lejlighed myrdedes han af
Davids Feltherre, Joab, til Hævn fordi han i en
Kampleg havde dræbt dennes Broder. David
kvad et Sørgedigt over A. og forbandede hans
Morder.
J. P.
abnorm (lat., norma: Regel), afvigende fra
Reglen, misdannet. — Abnormitet,
Afvigelse fra Reglen, bruges særlig i
Lægevidenskaben om Afvigelser fra det normale: Defekter
paa det legemlige og Uregelmæssigheder paa
det psykiske Omraade ell. begge Dele i
Forening. Noget sygeligt behøver en saadan
Afvigelse dog ikke altid at betyde. Benyttes
Betegnelsen om Uregelmæssigheder paa det
psykiske Omraade, vil den dog næsten altid angive
noget sygeligt.
F. B.
Abnormanstalter, den i de nordiske Riger
alm. Fællesbetegnelse for Aandssvage-, Blinde-,
Døvstumme- og Vanføreanstalter, Institutter for
Talelidende o. l.
Naar man bortser fra ganske sporadiske og
for A.’s senere Udvikling temmelig uvæsentlige
Enkeltmandsforsøg med Enkeltmand — mest
foretagne af Privatlærere med Børn af
fornemme og rige Forældre — var der før Slutn.
af 18. Aarh. intet Sted i Europa gjort noget
alvorligt Forsøg paa gennem en metodisk
Opdragelse at uddanne saadanne, p. Gr. a.
legemlige ell. aandelige Mangler uudviklede ell. alt for
ringe udviklede, men dog i Alm. mere ell.
mindre udviklingsdygtige Individer, som Aandssvage,
Rlinde, Døvstumme o. s. v.; navnlig forholdt
Staten sig aldeles passiv over for denne Sag. Det
er Oplysningens Tid med dens humane
Bestræbelser og, hvad der særlig bør betones, dens
udviklede Sans for det nyttige, der overalt i
Europa bliver Skaberen af de Tanker, paa hvilke
Oprettelsen af de første A. hviler. Naar man
saaledes i »Journal, udgiven til Fordel for de
blinde« (1811—22) af Selskabet »Kæden« i Kbhvn
læser flg.: »Vi ville i dem (de blinde) opdrage
dydige og gavnende Borgere, de skulle ej
længere være Samfundets byrdefulde
Almisse-Lemmer«, saa er dette Mottoet, der med Rette har
kunnet sættes over Indgangen til alle de
første A.
Først i Rækken kommer overalt Døvstummeanstalterne
(det første Institut for Døvstumme
oprettedes 1770 i Paris af Abbed de l’Épée, det
næste 1778 i Leipzig af Samuel Heinicke),
dernæst Blindeanstalterne (det første Institut for
Rlinde oprettedes 1784 i Paris af Valentin Haüy,
det næste 1791 i Liverpool af Pudsey Dawson),
endelig langt ind i 19. Aarh. Aandssvageanstalterne
(den første, saakaldte Cretinen-Heilanstalt
oprettedes 1840 paa Abendberg ved Interlaken af
Schweizeren Dr. Guggenbühl, der dog støttede
sig paa de Resultater, Franskmanden Edouard
Séguin nogle Aar før havde opnaaet som
Aandssvageopdrager i private Familier), og til
allersidst Vanføreanstalterne og Institutterne for
Talelidende. Paa næsten alle Omraader af
Abnormvæsenet er det Frankrig, der gør det første
Skridt; fra Frankrig forplantes Bevægelsen til
Tyskland og derfra igen op til Norden.
Idet der i øvrigt m. H. t. Abnormvæsenets
gradvise Udvikling henvises til de enkelte
Artikler om Aandssvage-, Blinde-, Døvstummeanstalter
o. s. v., skal her blot
tilføjes nogle alm. Bemærkninger. Karakteristisk
for Abnormsagens tidligste Udvikling er den
Rolle, Lægerne har spillet; fra først af har
Helbredelse af Abnormiteten været Maalet; det
er paa den Maade, man har villet gøre baade
Aandssvage og Døvstumme til nyttige
Samfundsborgere. Forud for Oprettelsen af
Døvstummeinstituttet i Kbhvn og endnu i dettes første Tid
anstilledes der saaledes, efter tysk Paavirkning,
en Række Forsøg paa ved Anvendelse af
Galvanismen at give de Døvstumme deres Hørelse
tilbage. Og i den første Aarsberetning, der
udgik fra Aandssvageanstalten paa Gl. Bakkehus,
læses flg.: »En Idiotanstalts Opgave maa anses
løst, naar det er lykkedes at hæve Idiotismen«.
Paa intet af de nævnte Omraader svarede
Resultaterne til Forventningerne, og man er nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
