Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 109 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absalon Pederssøn (Beyer), norsk Humanist og Teolog (c. 1530-1574) - Absalon's Borg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i det 16. Aarh.«, udgivne ved G. Storm, Kria 1895),
særlig mærkelig ved Forf.’s Begejstring over
Norges Herlighed og Storhed i Fortiden og hans
Sorg over dets fattige og fortrykte Kaar i
Samtiden, den første i Litt. fremtraadte Aabenbaring
af vaagnende norsk Nationalfølelse. Med et for
sin Tid maaske enestaaende Skarpsyn ser han
Grunden til Fædrelandets sørgelige Tilbagegang
i det nationale Kongedømmes Fald og Norges
Forening med en fremmed Magt. — A. P. er en
af de betydeligste og mest interessante Mænd
i Norge i anden Halvdel af 16. Aarh. Hans
Enke, Anna Pedersdatter, fristede en tragisk
Skæbne. Efter sin Mands Død sad hun med 3
Børn tilbage i yderst smaa Kaar; ved
Mellemkomst af hendes Mands Venner slog hun sig
igennem, saa godt hun kunde, indtil Lensherren
paa Bergenshus, den i den norske Kirkes
Historie berygtede Heksebrænder og Bispeplager
Peder Thott, i Aaret 1590 lod hende anklage for
Trolddom og dømme til Døden som Heks og
levende brænde. Angaaende Enkelthederne ved
denne uhyggelige Sag henvises til de i »Norske
Samlinger« I (1852) trykte Dokumenter.
K. V. H.

Absalons Borg. A Absalons Ringmur. B Taarn. C Senere Middelalders Fundamenter. D Absalons Brønd (med overdækket Tilgang). E Vandudløb. F Bagerovn, middelalderlig. G Omrids af Københavns Slot. Aabent skraveret: Nuværende Christiansborg.

Absalon’s Borg ved Havn (Navnet
»Akselhus« er fra ny Tid) blev anlagt 1166 ell. 1167 paa
en Holm i Sundet mellem Sjælland og Amager.
Skønt man ogsaa tidligere med temmelig stor
Sikkerhed kunde udtale, at denne Holm var den
Del af den nuv. store Slotsholm, hvorpaa siden hen
Kbhvn’s Slot og Christiansborg Slots Hovedbygning
blev opførte, har Udgravninger, foretagne 1907 i
Anledning af Slottets Genopførelse, bragt uventet
gode Oplysninger saavel om den gamle Borgs Beliggenhed,
som om dens Konstruktion. Det viste sig, at der tæt under
Stenbroen i den indre Slotsgaard, lige for Hovedporten fra
Slotspladsen, endnu fandtes betydelige
Bygningsrester, der med al Sikkerhed kunde bestemmes
som Dele af Absalon’s Befæstning. Herefter har
dennes Hovedled været en svær, metertyk
Ringmur, sat af en ydre og indre Murskal, den indre
af Kamp- og Kridtsten, den ydre udelukkende af
smukke, regelmæssige Kridtstenskvadere; Mellemrummet
var udfyldt med en fast Pakning af
Sten og Kalk. Muren anlagdes paa Holmen, efter
at dennes Niveau, der kun lidet hævede sig over
dagligt Vande, var højnet ved Paaførsel af Jord
fra den nærmeste Del af Sjælland, Strøget ved
Højbroplads. Fundamenterne er dog førte ned til
den gamle Overflade. Henimod Murfoden er paa
Ydersiden et Stenskifte rykket lidt indad, og det
underliggende afhugget med en Skraakant, paa
ganske lignende Maade som i talrige af
Danmarks romanske Landsbykirker. I øvrigt vidner
Kvadrene, især paa Ydersiden, om særdeles
omhyggelig Tildannelse og solid Opbygning. Muren
staar endnu over en Strækning af 38—40 m, med
stærkt vekslende Højder, op til c. 2 m Højde.
Inden for denne Ringmur laa Beboelseshusene.
Af disse er bevaret det nederste af 3
Teglstensmure, der som Radier i en Cirkel slutter til
Ringmuren. Stenenes Art og Bygningsmaaden er som
i Valdemars-Muren ved Dannevirke og andre
Teglstens Bygningsværker fra tidlig Middelalder.
C. 5—6 m inden for Ringmuren ligger fremdeles
den bekendte gl. Absalon’s Brønd, der
bærer sit Navn fra meget gl. Tid. Den kan være
anlagt samtidig med Borgen; med Sikkerhed kan
det vel ikke siges, at den just hører til det opr.
Anlæg, men den har i hvert Fald været i Brug
paa en Tid, da Ringmuren endnu stod synlig og
fast, idet et Afløb fra den er ført ud gennem
Murfoden, just gennem det med Skraakant forsynede
Skifte, hvor en Kvader er borttaget og delvis igen
erstattet med groft tilhugne Mursten. I nogle
Meters Afstand er fundet en anden, ligeledes
meget gl. Brønd, andre, vistnok nyere, i større
Afstand, i en af dem middelalderlige
Arkitekturfragmenter. Yngre end Ringmuren og
øjensynlig ikke planlagt sammen med denne
er et svært, rektangulært Murstenstaarn,
der slutter sig til den som en Fortsættelse, men
dog næppe er ret meget yngre end selve Ringmuren.

Særdeles stor var Borgen vel ikke, maalt me.d
senere Tiders Maalestok ell. sammenlignet med
samtidige Bygningsværker som Valdemars-Muren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>