Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - absolút Maal - absolút Musik - absolút sort Legeme, se Straaling - absolút Temperatur, se Temperatur - absolút Tryk - absolút Tvang, se Tvang - absolút Veto, se Veto - absolvere - absorbere - Absorptiometer - Absorption 1) Indsugning af Luftarter i faste ell. flydende Legemer; 2) Absorption af Straaler; 3) Absorption, kemisk, se Jordbund; 4) Absorption, fysiologisk, se Opsugning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1 Sek. virker paa et Legeme, der vejer 1 gr,
meddeler det Enhed af Hastighed. Kraftenheden
kaldes 1 Dyn. Den Kraft, hvormed et Legeme søger
ned mod Jorden, kaldes dets Vægt; Vægten af en
bestemt Masse, f. Eks. et Gramlod, bruges i det
daglige Liv som Kraftenhed, men egner sig ikke
til Enhed i et videnskabeligt System, da den ikke
har samme Størrelse overalt paa Jorden. I
Mellemeuropa er Vægten af 1 gr omtrent 981 Dyn,
eftersom dets Vægt ved uhindret at virke paa det
i 1 Sek. meddeler det 981 Hastighedsenheder
(smlg. Acceleration). Enhed for Arbejde
kaldes en Erg; den er det Arbejde, man udfører,
naar man virker med Kraften 1 Dyn paa et
Legeme, medens dette flytter sig 1 cm i Kraftens
Retning. Enhed for Energi (Arbejdsevne) er
ligeledes en Erg. Da Varme er en Energiform,
kan man udtrykke Varmemængder i Erg, men
man maaler dem sædvanlig i Kalorier (s. d.).
En Kalorie (cal.) er den Varmemængde, som
udfordres til at opvarme 1 gr Vand 1° C; den
er omtrent 42 Mill. Erg. Den praktiske Enhed for
Arbejdshastighed kaldes en Watt. En
Maskines Arbejdshastighed er en Watt, naar den
hvert Sek. udfører Arbejdet 10 Mill. Erg. En
Hestekraft regnes gerne lig 736 Watt, men
medens en Hestekraft (75 Kilogrammeter i Sek.)
har noget forsk. Værdi paa forsk. Breddegrader,
fordi Jorden ikke tiltrækker et kg lige stærkt
overalt, er en Watt ens alle Vegne. Enhed for
Mængde af fri Elektricitet ell.
Magnetisme er den Mængde, som, koncentreret i et
Punkt, frastøder en lige saa stor Mængde af
samme Art i 1 cm’s Afstand med Kraften 1 Dyn.
Om de øvrige elektriske og magnetiske Enheder
se Elektricitet og Magnetisme. Det
absolutte Maalsystems Værdi ligger især deri, at
det tillader en let og sikker Sammenligning
mellem forsk. Arter af Størrelser, f. Eks. mellem mek.
og elektriske. Det er, i en noget anden Form end
den nu brugelige, indført af Gauss.
K. S. K.
absolut Musik ɔ: Musik i og for sig, Musik,
der ikke staar i Forhold til ell. er afhængig af
nogen anden Kunst ell. overhovedet af noget
uden for Musikken liggende Forestillingsobjekt,
i Modsætning til den malende ell. beskrivende
Musik ell. Programmusikken, der ikke har sit
Maal i sig selv, i sin egen umiddelbare
Indvirkning paa Sjæl og Sans, men som skal udtrykke
noget bestemt, det være sig en bestemt poetisk
Tanke ell. hvad som helst andet, konkret ell.
abstrakt.
S. L.
absolut sort Legeme, se Straaling.
absolut Temperatur, se Temperatur.
absolut Tryk er Atm.’s Tryk + Overtrykket
ell. Atm.’s Tryk ÷ Undertrykket. De Maaleapparater,
der i Teknikken anvendes til at bestemme
Luftarters og Vædskers Tryk, er indrettede til
at vise Trykket over ell. under Atm.’s Tryk. Det
a. T. faar man da enten ved at addere Overtrykket
til Atm.’s Tryk, ell., i Tilfælde af at Trykket
er lavere end Atm.’s Tryk, ved herfra at
subtrahere Undertrykket.
H. P. C.
absolut Tvang, se Tvang.
absolut Veto, se Veto.
absolvere (lat.), frikende, frifinde, give
Syndsforladelse; fuldende, affærdige, Absolution,
Frikendelse.
absorbere (lat.), opsuge, indsuge; udtømme,
fortære; indbefatte; Absorbéntia,
neutraliserende Syrer ell. Alkalier, der bruges som
Modgift i Forgiftningstilfælde; Absorption (s. d.).
Absorptiometer, Apparat til Bestemmelse af
i Luftarters Absorption i Vædsker og faste
Legemer. Bekendte Former er bl. a. Bunsen’s,
Wiedemann’s, Bohr’s A. Det bestaar gerne af et
lodret Glasrør, der foroven er lukket, forneden
aabent og stillet i et Kar med Kviksølv. I den
øverste Del af Røret, der undertiden er ombøjet
og udvidet til en særlig Beholder, anbringes det
absorberende Legeme samt en ell. anden Luftart.
Ved Absorptionen formindskes Luftens Tryk,
Kviksølvet stiger, og af dets Stigning kan den
absorberede Luftmængdes Størrelse beregnes.
K. S. K.
Absorption, 1) Indsugning af Luftarter i faste
ell. flydende Legemer. Mange Vædsker og faste
Legemer kan indsuge en større ell. mindre
Mængde af de Luftarter, de kommer i Berøring
med. For Vædsker har man fundet, at en
bestemt Vædskemasse indsuger et lige stort
Rumfang af en Luftart, hvilket Tryk (inden for visse
Grænser) denne end er underkastet. Da Vægten
af et bestemt Rumfang Luft forholder sig som
Trykket, følger heraf, at den Vægtmængde af
en vis Luftart, som en Vædske kan indsuge, er
proportional med Luftartens Tryk (Henry’s
Lov). Rystes 1 Lit. Vand ved 0 Gr. med
Kulsyre, som har 1 Atm. Tryk, saa optager Vandet
3 1/2 Gr. af denne Luftart; er Kulsyrens Tryk 2
Atm., skal Vandet altsaa optage 7 Gr. deraf.
En Vædskes Evne til at indsuge en bestemt
Luftart angives ved Absorptionskoefficienten,
der er et Tal, som angiver, hvor
mange Rumfang Luft der kan absorberes af 1
Rumfang af Vædsken; Luftens Rumfang tænkes
maalt ved 0° og ved det Tryk, under hvilket A.
fandt Sted. Under denne Forudsætning finder
man, at en Lit. Vand absorberer
| ved | Ilt | Kvælstof | Brint | Kulsyre | ||||
| 0° | 50 | cm3 | 24 | cm3 | 20 | cm3 | 1,8 | Lit. |
| 15° | 35 | — | 18 | — | 18 | — | 1,0 | — |
| 100° | 17 | — | 10 | — | 17 | — | 0,25 | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
