Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Achenbach, Andreas, tysk Landskabsmaler (1815-1910) - Achenbach, Heinrich von, preussisk Statsmand (1829-99) - Achenbach, Oswald, tysk Landskabsmaler (1827-1905) - Achensee, den største og smukkeste Sø i tysk Tyrol - Achenwall, Gottfried, tysk Statistiker (1719-72) - Achernar, se Eridanus - Acheron(nu Fanariotikos), Flod i Epeiros - Acheróntia átropos, se Aftensværmere - Acherusia, oldgræsk Navn paa en Sø i Epeiros - à cheval (fr.), til Hest - Achikar er Helten i en fra Oldtiden af i Orienten udbredt Roman - Achillea L. (Røllike, norsk Ryllik), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Prof. — Gurlitt henledede hans
Opmærksomhed paa Norges Natur (1835 var han første
Gang i Danmark og Nord paa); fra den Tid
begynder den lange Række af norske
Landskaber (nogle i Nationalgaleriet i Kria;
Hardanger-Fjord i Düsseldorf Galeri). I sin Kunst er han
»schwungvoll« med Blik for de kraftige
Natureffekter, men med realistisk Evne (efter
Datidens Maalestok). Særlig hans Marinestykker
blev berømte. Han er repræsenteret i næsten
alle tyske Museer. I Karlsruhe-Galeriet ses
hans »Dampskibet »Præsident«’s Undergang«
(1842), der med eet Slag gjordt ham berømt.
Som A. var alsidig i Emnevalg (italienske
Landskaber, hollandske Strandbilleder etc.), var han
det ogsaa i sine Udtryksmidler; overordentlig
produktiv malede han ikke blot i Olie, men
ogsaa i Vandfarver; han udførte en Mængde
Tegninger, raderede og litograferede.
A. Hk.
Achenbach [↱a-], Heinrich von, preussisk
Statsmand (1829—99), blev 1860 Prof. i
Retsvidenskab i Bonn, beklædte senere forskellige
høje Embeder i Ministerierne i Berlin og blev
1873 Handelsminister, men traadte 1878 tilbage
p. Gr. a. Uenighed med Bismarck i
Spørgsmaal om Jernbanevæsenet. Han blev derpaa
Overpræsident i den ny Provins Westpreussen
og 1879 i Brandenburg. 1885 fik han det Hverv
at vejlede Prins Vilhelm (Kejser Vilhelm II)
i Civilforvaltningen, Maj 1888 ophøjedes han af
Kejser Friedrich i Adelsstanden. Af A.’s mange
Skr. maa særlig nævnes: »Das gemeine deutsche
Bergrecht« (Bonn 1871); han er tillige
Medstifter af »Zeitschrift für Bergrecht«, i hvis
Ledelse han deltog til 1873.
Achenbach [↱a-], Oswald, tysk
Landskabsmaler, foreg.’s Broder og Elev, f. 2. Febr 1827
i Düsseldorf, d. smst. 1. Febr 1905. I et Par Aar
studerede han ved Akademiet i Düsseldorf. A.
vandt snart et anset Navn for sine italienske
Landskabsmalerier med stærke Lysvirkninger
og virkningsfuldt anbragt Staffage. De
fremstiller ofte Mellem- og Syditaliens Klostre og
Villaer (Villa d’Este, Torre del Greco,
Maaneskinsnat ved Neapel, Villa Torlonia etc.), sete
i effektfuld Maaneskins- ell.
Solnedgangsbelysning. 1863—72 var han ansat som Lærer i
Landskabsmaleri ved Düsseldorf-Akademiet. A.
har ogsaa udført Litografier. Nationalgaleriet
i Kria ejer et Maleri af ham.
A. Hk.
Achensee [↱a-], den største og smukkeste Sø i
tysk Tyrol og af de større Alpesøer den
højestliggende (920 m), er indtil 133 m dyb, 7,5 km
lang og indtil 1 km bred. Den er omgivet af
høje, stejle Klippevægge (indtil 2000 m) og har
den herligste blaa Farvetone. Fra Søens
Nordkyst kommer Floden Achen, der løber
gennem den smukke Achenthal til Isar. Fra
Stationen Jenbach paa Nordtyrolbanen fører
langs den østlige Bred af A. en ved
Klippesprængning dannet Vej mod N. over
Achen-Passet til Bayern. En Lokalbane, hvoraf en
Del er Tandhjulbane, fører fra Jenbach op til A.
G. Ht.
Achenwall [↱a-], Gottfried, tysk
Statistiker (1719—72), fra 1748 Prof. i Göttingen, var
en af Datidens mest indflydelsesrige Lærere i
Natur- og Folkeret samt Statistik og var den
første, der brugte Betegnelsen »Statistik« om
denne Videnskab, som han søgte at udsondre
som en særlig Disciplin fra beslægtede
Videnskaber (se i øvrigt Statistik). Hans
Hovedværk »Staatsverfassung der heutigen
vornehmsten europäischen Reiche und Völker« (1749)
har nu kun rent hist. Bet.
Achernar, se Eridanus.
Acheron [↱a´-] (nu Fanariotikos), Flod i
Epeiros, der strømmer gennem en vild
Bjergkløft og taber sig i en forsumpet Sø (Acherusia).
I Odysseen findes Navnet overført paa en Flod
i Underverdenen; senere kommer A. til at spille
en mere fremtrædende Rolle i Hellenernes
Forestillinger om de Dødes Rige, bliver
Grænsefloden, over hvilken Charon færger Dødningene,
ja anvendes ofte som Navn paa Underverdenen.
C. B.
Acherontia atropos, se Aftensværmere.
Acherūsia, oldgræsk Navn paa en Sø i
Epeiros, i hvilken Floden Acheron udmundede; den
var bekendt for sine giftige Dunster. Ogsaa
andre Søer og Damme af lgn. Beskaffenhed
kaldtes i Oldtiden med dette Navn; den mest
kendte af dem fandtes ved Byen Cumæ i
Campanien (nu Lago di Fusaro). I Alm. troede man,
at der ved saadanne giftige Vande fandtes
Nedgange til Underverdenen. Derfor knyttede
der sig tit Dødningeorakler til dem, hvor de
Dødes Aander manedes frem og udtalte
Spaadomme.
C. B.
à cheval [a-∫↱val] (fr.), til Hest. — I
Krigskunsten: Troppers Opstilling paa begge
Sider af en Vej ell. en Flod.
Achikar er Helten i en fra Oldtiden af i
Orienten udbredt Roman. Der findes Hentydninger til
den i Tobias’ Bog, hvor Achiacharos, en
Slægtning af Tobias, nævnes som Assyrerkongen
Asarhaddon’s betroede Mand (1, 21 ff.), men
hans Fostersøn Nadab (ell. Haman) »førte ham
fra Lys i Mørke«, dog blev A. reddet, og Nadab
ramtes af Gengældelsen (14, 10 ff.). Den her
antydede Fortælling findes paa Syrisk,
Armenisk, Slavisk, Rumænsk, Arabisk (bl. a. i 1001
Nat): A. (ell. Haikar), en vis og mægtig
Minister for Assyrerkongen Sancherib (ell.
Asarhaddon), havde 60 Hustruer, men ingen Børn,
han adopterer sin Søstersøn Nadan, som han
opdrager og fremstiller ved Hoffet. Ved falske
Breve faar den utaknemmelige Fostersøn A. dømt
til Døden, men han reddes hemmeligt af
Bøddelen, som fører ham frem, da Kongen savner
ham. Nadan fængsles, og A. fremsætter nu en
Del belærende Ordsprog for ham. Denne
Fortælling gaar igen i Maximus Planudes’
Æsop-Biografi; fl. St. i den græske Litt. hentydes til
»Babylonieren A.«, ja hans Navn findes paa et
i Trier fundet Mosaik. Den ældste Form af
Fortællingen er de betydelige Fragmenter, som
fandtes blandt de 1906—08 fremgravede
Elefantinepapyrus, der viser, at den har været
kendt blandt Ægyptens Jøder c. 400 f. Kr.
Muligvis ligger en babylonisk Version til Grund,
men en saadan er ikke fundet.
J. P.
Achillea L. (Røllike, norsk Ryllik),
Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen),
opkaldt efter Achilleus, fordi han gav Patrokles
det Raad at forbinde den saarede Eurypylos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
