Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acineter, se Infusionsdyr - acinøse Kirtler, se Kirtel - Acipénser, se Stør - Aci reále, By paa Sicilien - Acke, Johan Axel Gustaf, sv. Maler, f. 1859 - Ackermann, Konrad Ernst, tysk Skuespiller (1712-71) - Ackermann, Louise Victoire, fr. Forfatterinde (1813-90) - Ackté, Emmy Charlotta, f. Strömer, finsk Sangerinde, f. 1850 - Acne, Hudsygdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Acineter, se Infusionsdyr.
acinøse Kirtler, se Kirtel.
Acipenser, se Stør.
Aci reale [↱at∫i-], By paa Sicilien, Prov.
Catania, ligger 13 km NØ. f. Catania, nær ved
Mundingen af Floden Aci paa de Lavamasser, der
danner Foden af Ætna, (1901) 23467 Indb. Byen
er gennemgaaende højt beliggende (indtil 170
m o. H.) og for en stor Del bygget af
Lavablokke. Den er et yndet klimatisk Kursted med
varme Kilder og Søbade. Desuden har A. en Del
Industri og driver Handel med Frugt og Vin.
I Nærheden af A. ligger Scogli dei Ciclopi ell.
»Cyklop-Øerne«, der bestaar af 7
ejendommelige Basaltklipper med Polyfem’s Hule.
H. P. S.
Acke, Johan Axel Gustaf, sv. Maler, f.
i Stockholm 1. Apr. 1859. Efter realistiske
Genrebilleder (og Raderinger i samme Manér) gik
han over til Emner af stærkt fantastisk
Karakter og har heri vist megen original Evne:
»Skovinteriør« (Thiele’s Gal. i Stockholm),
Akvarellen »Gustaviansk Interiør« (1900, Göteborg
Museum), Tegninger til Topelius m. v. Han har
ogsaa paa ejendommelig Vis dekoreret Boliger
(saaledes Relieffrisen i Thiele’s Villa i
Djurgården). Hans Portræt af Z. Topelius (1897) og
Selvportræt (1903) ses i Thiele’s Gal.
A. Hk.
Ackermann [↱a-], Konrad Ernst, tysk
Skuespiller (1712—71). Efter at have rejst i
forskellige Lande grundlagde han 1765 et Teater i
Hamburg, der blev toneangivende for hele
Tyskland, og til hvis Præstationer Lessing knyttede
sine dramaturgiske Afhandlinger; han ledede
dette til 1769. A. er Grundlægger af den egl.
tyske Skuespilkunst, og hans Fremstilling af
særlig komiske Roller blev i høj Grad beundret
af hans Samtid. — Hans Hustru Sophie
Charlotte (1714—92), var ligeledes en
fremragende dramatisk Kunstner; i sit første
Ægteskab blev hun Moder til den berømte Skuespiller
F. L. Schröder, i det andet til to bekendte
Skuespillerinder.
Ackermann [akær↱man], Louise Victoire,
fr. Forfatterinde (1813—90), var gift med
Proudhon’s Ven Teologen Paul A., efter hvis
Død (1846) hun trak sig tilbage til et
fuldstændigt Eneboerliv i Nizza. Her skrev hun
forskellige af en noget pessimistisk Livsanskuelse
prægede Fortællinger og Digtsamlinger, af
hvilke den mest bekendte er Poésies, premières
poésies, poésies philosophiques (1874) samt
sine Livserindringer (med Selvbiografi): Pensées
d’une solitaire (1883). d’Haussonville skrev
hendes Biografi (1891).
Ackté [finsk: ↱akte], Emmy Charlotta, f.
Strömer, finsk Sangerinde, f. 14. Novbr 1850 i
Uleåborg, studerede 1869—73 under Fru
Stenhammar i Stockholm og Massé i Paris, og blev
derefter engageret ved Bergbom’s finske
Operaselskab, hvor hendes Repertoire bl. a.
omfattede Valentine i »Huguenotterne«, Leonora og
Azucena i »Troubadouren«, Fidelio, Lucrezia
og Jødinden. 1878 optraadte hun i Göteborg.
1875 blev hun gift med den finske Musiker L. N.
Ackté (1835—1900). Deres Datter
Aino A. er f. 23. Apr. 1876, studerede fra
1894 ved Konservatoriet i Paris og debuterede
1897 paa den store Opera, hvor hun som
første dramatiske Sopran har sunget Margarethe,
Julie, Elsa, Elisabeth o. s. v. 1901 ægtede hun
Heikki Renwall, Dr. jur. og Advokat i
Helsingfors. 1904—5 var hun engageret ved
»Metropolitan Opera« i New York, og har
senere som Gæst optraadt paa forskellige
europæiske Scener. I Helsingfors har A. været en
ivrig Forkæmper for den finske Tonekunst og
udfoldet en stor Virksomhed til Fremme af den
hjemlige Opera og Anvendelsen af indfødte
Kunstnere ved denne.
S. L.
Acne [↱ak-], Hudsygdom, der bestaar i
Betændelse af Talgkirtlerne og deres nærmeste
Omgivelser, viser sig som smaa, røde, let ophøjede
Knopper, der faar en gul Farve paa Spidsen
og til sidst udvikler sig til smaa, gule Pustler
(de saakaldte »Filippenser«). I Reglen gaar
forud herfor en Ophobning af tilbageholdt Fedt
i Kirtlen, hvorved denne udspiles og danner de
smaa, hvidlige Knuder (Comedoner), paa
Midten af hvilke Kirtlens Udførselsaabning viser
sig som et mørkt Punkt. Irritationen af
Kirtelvæggen samt Indtrængen udefra af
betændelsesvækkende, pyogene Mikrober fremkalder
da den egl. Acneeruption. Dispositionen til
denne Lidelse er overvejende og stærkest i de
nærmest efter Puberteten følgende Aar,
sandsynligvis p. Gr. a. den i denne Periode særlig
stærke Livsvirksomhed i de paagældende
Hudorganer og Haarene. Imidlertid er det dog
sikkert, at ogsaa indenfra kommende Indvirkninger,
saaledes fra Fordøjelsesorganerne og
Kønsorganerne, kan have Bet. som Aarsagsmomenter.
Acnepustlerne optræder især, hvor Talgkirtlerne
er talrige og stærkt udviklede, saaledes i
Ansigtet og paa Bryst og Ryg. Behandlingen
bestaar i lettere Tilfælde i Anvendelsen af
Midler, der frembringer en stærkere Afstødning af
i Overhuden (Epidermis) og dermed ogsaa af
i Talgkirtlernes Indhold, hvortil hyppigst bruges
Svovl, Resorcin ell. Salicylsyre under forskellige
Former. Ved sværere Tilfælde er en mere
energisk, kirurgisk Indskriden nødvendig,
saasom Indsnit i de enkelte, større Knuder,
Afskrabninger med skarpe Instrumenter o. desl.
Samtidig maa Organismens alm. Funktioner og
specielt Fordøjelsesorganernes Virksomhed
reguleres og eventuelt behandles; de saa alm.
anvendte, saakaldte »blodrensende« Midler er
simpelt hen afførende Midler, der ved deres
gunstige Indvirkning paa Tarmfunktionerne ofte
viser meget god Indflydelse. Paa samme Maade
virker de forskellige Gærpræparater.
Acne rosacea regnes sædvanligvis til samme
Sygdomsgruppe, men er i Virkeligheden en
ganske afvigende Lidelse, der væsentlig bestaar i
en forøget Blodfyldning og dermed flg.
Udvidelse af de fine Aarer i en Del af Ansigtets
Hud, navnlig Næsens og de nærmeste Partier
af Kinderne. Efterhaanden tegner Venerne sig
som et tæt Net af blaaligrøde Striber; tillige
tiltager Huden i Tykkelse og dækker sig med
spredte Acnepustler, og i sværere Tilfælde
bliver Næsen uformelig tyk, blaarød, medens de
hyppigere, lettere Tilfælde kun viser, hvad
man kalder »en rød Teint« ell. blot en rød
Næse. Denne kroniske Lidelse optræder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
