Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acta Mártyrum - Acta Mathematica, Tidsskr. for Matematik - Acta Pilati, se Pilatus-Akter - Acta Sanctorum, se Acta Martyrum - ácta senatus, seactadiurna - acte [akt] - ácti labores jucundi - Actinia, se Søanemoner. - Actinocámax, se Belemniter - Actinometra, se Fjerstjerner - Actinómma, se Slimdyr - Actinonema, se Straaleplet - Actinóphrys, se Slimdyr - Actinotrócha, se Pølseorme - áctio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alm. Martyrhistorie, og den græske
Kirkeafdeling har bygget videre paa dette Grundlag.
Ogsaa den latinske Kirke yndede den Slags
Skrifter; dog holdt Paverne igen.
Middelalderen var imidlertid mindre kritisk, og
Helgenlegenden fandt overordentlig frugtbar Jordbund.
Efterhaanden udvides de tørre, ordknappe
Levnedsoptegnelser med udførlige Skildringer,
særlig Jærtegnsfortællinger; men det historiske
overskyggedes til sidst helt af Helgendigtningen,
saaledes i Dominikaneren Jakob a Voragine’s
berømte Samling Legenda aurea (gyldne
Legende) fra 13. Aarh. Med de humanistiske
Studier i Slutningen af Middelalderen
vaagnede Kritikken; man søgte nu at udsondre det
ægte fra det uægte og foranstaltede ny og
bedre Samlinger af Martyrakter og Helgenkrøniker.
Alle disse Forsøg overfløjedes dog af
Bollandisternes Kæmpeværk (se
Bollandister). Uafhængig heraf er der udgivet flere
Samlinger Helgenlevneder inden for bestemte
Munkeordener; Maurineren Mabillon gik i
Spidsen med sine 9 store Bind A. S. ordinis S.
Benedicti (Paris 1668); senere fik Cistercienserne,
Dominikanerne, Franciskanerne o. fl. andre
Ordener deres særlige A. S. Maurineren Ruinart
udgav, hvad der efter hans Skøn var ægte
Martyrakter fra de 4 første kristne Aarh.
(Paris 1689); men siden den Tid har Kritikken
udskilt langt mere som uægte. E. le Blant har
givet et Supplement (Paris 1885), og A. J.
Mason har udgivet en eng. Oversættelse af
formentlig ægte A. M. (London 1905). Se for øvrigt
Helgener og Helgenlevneder.
H. O.
Acta Mathematica, Tidsskr. for Matematik,
udkommer i Stockholm i tvangfri Leveringer,
af hvilke 4 danner et Bd. paa c. 400 Kvartsider;
stiftet 1882. Det indeholder Artikler fra
Matematikkens og den mat. Fysiks Omraade i det
franske, tyske og engelske Sprog og har
modtaget Bidrag fra Matematikere i de fleste europ.
Lande, særlig fra Frankrig og Tyskland.
Hovedredaktør er G. Mittag-Leffler (Stockholm), og
Redaktionen bestaar i øvrigt af Videnskabsmænd
fra de nord. Lande. Der er ydet Tidsskriftet
Understøttelse af Kong Oscar II, af den danske,
norske og svenske Stat samt af forsk. sv.
Foreninger og Privatmænd. Med Bd. 4—7 er som
Appendiks fulgt Aarg. 1884—85 af Bibliotheca
Mathematica, redigeret af G. Eneström, der
indeholder en Fortegnelse over ny udkomne
Værker og Afhandlinger inden for den rene
Matematik. Efter 1885 gik Bibliotheca
Mathematica over til at udkomme selvstændig med 4
Hæfter om Aaret.
Chr. C.
Acta Pilati, se Pilatus-Akter.
Acta Sanctorum, se Acta Martyrum.
acta senatus, se acta diurna.
acte [akt] (fr.). I fr. Retssprog ethvert
Dokument, navnlig den skriftlige Viljeserklæring.
Blandt de mange Sondringer inden for
Begrebet A. maa særlig fremhæves: actes sous seing
privé, Dokumenter, oprettede af Privatpersoner
paa egen Haand (under »privat Segl«) uden
Bistand eller Bekræftelse af offentlig Autoritet;
saadanne A. kan ikke lægges til Grund for en
retlig Afgørelse uden at være vedkendte af
samtlige Parter ell. paa anden Maade
bekræftede; actes authentiques, Dokumenter, oprettede
i særlige Former, der tilsigter at sikre Beviset
for deres Ægthed og Rigtighed, navnlig
Dokumenter, der hidrører fra ell. er oprettede for
(bekræftede af) visse offentlige Autoriteter;
saadanne a. har fuld Beviskraft uden Parternes
Vedkendelse, indtil de ad lovlig Vej er blevne
erklærede for uægte eller forfalskede;
Modsætningen mellem a. s. s. pr. og a. auth. er af
stor Vigtighed i den fr. Rets Bevissystem, hvor
Dokumentbeviset i det hele spiller en afgørende
Rolle. Andre hyppigt forekommende
Benævnelser er: actes executoires, eksigible Dokumenter,
saadanne, for hvilke Kreditor uden videre
kan faa gjort Udlæg hos Skyldneren. Foruden
Domme, afsagte af fr. Domstole, hører herhen
ogsaa private Dokumenter, der er udfærdigede
ell. bevidnede af en Notar; acte legislatif,
enhver af den lovgivende Magt vedtagen og
kundgjort Retsnorm; actes administratifs, de fra
Regeringsorganer hidrørende Udfærdigelser; acte
respectueux, Ærbødighedsakten, et formelt
Andragende om Tilladelse til at indgaa et
paatænkt Ægteskab, som en Søn ell. Datter kan
rette til deres Forældre, naar de har fyldt
henholdsvis 25 og 21 Aar, og som overflødiggør
Forældrenes Samtykke til Ægteskabet (ændret
1907 til en blot Notifikation).
V. B.
acti labores jucundi (lat.), »overstaaede
Møjsommeligheder er behagelige«, ɔ: det er en
Nydelse at mindes overstaaede Møjsommeligheder.
Actinia, se Søanemoner.
Actinocamax, se Belemniter.
Actinometra, se Fjerstjerner.
Actinomma, se Slimdyr.
Actinonema, se Straaleplet.
Actinophrys, se Slimdyr.
Actinotrocha, se Pølseorme.
actio (lat. af agere, handle), i rom. Retssprog
Udtryk for »Klageretten«. Medens man i
moderne Ret alene betoner den materielle Rettighed
og ikke særlig den Side ved denne, at
den eventuelt kan gøres gældende ad retlig
Vej, fremhævede Romerne ved Siden af
Rettigheden den ell. de Aktioner, hvis Indehavelse
muliggjorde, at den kunde haandhæves for
Retten; saaledes havde Ejeren (dominus) af en
Ting Ejendomsret (dominium) over denne, men
vilde han søge den tilbage fra en uretmæssig
Besidder, anvendte han sin actio rei vindicationis
og beskyttede sig ved actio negatoria imod visse
andre Krænkelser af sin Ret. Herefter betegnede
a. navnlig Retten til, naar man vilde, som
Sagsøger at gøre et retligt Krav gældende imod
en bestemt Modpart, men kunde ogsaa betyde
selve denne Virksomhed, ell. paa den anden
Side den i en Rettighed, som f. Eks.
Ejendomsretten, liggende Mulighed for eventuelt, om
Rettigheden maatte blive krænket, at forfølge
Krænkeren for Retten. Antallet af saadanne
actiones var meget stort, der gaves en særlig
for næsten ethvert retligt Krav. Uafhængig af
den til Grund liggende Rettighed blev hver a.’s
ejendommelige Forudsætninger og Retsvirkninger
udviklede i Jurisprudensen. — a. betyder
ogsaa en offentlig Anklage.
V. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
