Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam, Malerfam. fra München. - 1) Adam, Albrecht (1786-1862) - 2) Adam, Benno (1812-92) - 3) Adam, Franz (1815-86) - 4) Adam, Eugen (1817-80) - 5) Adam, Emil, f. 1843 - 6) Adam, Julius, f. 1852 - Adam, fr. Kunstnerfamilie fra Nancy - 1) Adam, Jaques Sigisbert (1670-1747) - 2) Adam, Lambert Sigisbert (1700-59) - 3) Adam, Nicolas Sébastien (1705-78) - 4) Adam, François Gaspard (1710-61) - Adam, Charles Adolphe, fr. Operakomponist (1803-56)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selvbiografi: »Aus dem Leben eines
Schlachtenmalers« (Stuttg. 1886) er udkommen efter hans
Død. — En Broder til ham er Heinrich,
Landskabsmaler og Raderer (1787—1862). Af
A. A.’s Sønner er den ældste:
2) Benno, f. i München 15. Juli 1812, d. 9.
Marts 1892. Han er en af Tysklands mest
ansete Dyrmalere, »den tyske Landseer«, maler
saavel Husdyr som Jagtvildt (Rævejagt,
»Halali« etc.).
3) Franz, Broder til ovenn., f. i Milano
4. Maj 1815, d. i München 30. Septbr 1886. Han
har gjort sig berømt ved sine Slagmalerier og
Dyrebilleder. Gaar Faderen til Haande, deltager
med denne og Broderen E. i Felttoget
1849 (offentliggør sine Studier herfra i Stentryk)
og er atter (1859) paa Krigsskuepladsen i
Italien. Blandt hans mange Arbejder kan nævnes:
»Slaget ved Solferino«, »Franskmændenes Tilbagetog
fra Rusland« (i Berlin), »Rytterangrebet
ved Sedan« (Berlin) og »Kampen ved Orléans«
(München); endvidere Portrætter af Franz
Joseph og Radetzky.
4) Eugen, Broder til de to sidstnævnte,
Slagmaler, f. i München 22. Jan. 1817, d. smst.
4. Juni 1880. Han var som Broderen Franz med
i det italienske Felttog (1848—49) og malede
under dette en Mængde genreagtige Krigsbilleder
og Terrainstudier, der blev udgivne
(sammen med F. A.’s ovenfor omtalte) i et af
Broderen Julius (1826—74) trykt, litografisk
Værk. Han har desuden behandlet den tysk-franske Krig.
5) Emil, Benno’s Søn, er f. i München 20.
Maj 1843. Han er Elev af sin Onkel Franz. Hans
første udstillede Arbejde »Østerrigsk Lejrscene«
(1861) vakte Opsigt. Senere studerede han
under Portaels i Bryssel. Han er bekendt som
Maler af Jagtbilleder (de to store Malerier
»Pardubitzer-Jagtselskabet«, »Lippspringer-do.«),
Rytter- og Hesteportrætter. (Litt.: »Das Werk d.
Künstlerfamilie A., Text von H. Holland«
[Nürnberg 1892]).
6) Julius, Søn af Julius A., f. 18. Maj 1852
i München, d. 23. Septbr 1913 smst., uddannet
under Diez og særlig bekendt som Kattemaler.
A. Hk.
Adam [a↱dã], fr. Kunstnerfamilie fra Nancy.
Dens Medlemmer sluttede sig til Bernini’s Stil
og drev ofte denne ud til dens yderste Spids.
1) Jaques Sigisbert, f. i Nancy 1670, d.
1747, virkede særlig i sin Fødeby. I denne
bevares endnu hans Hus, som han har dekoreret
med Billedhuggerarbejder: Basreliefs, Medailloner
etc. i heftig bevæget Stil. — Af hans tre
Sønner er den ældste og mest bekendte:
2) Lambert Sigisbert (1700—59). 10
Aar opholdt han sig i Rom, vandt der stort
Ry, kom ind som Nr. 1 i en Væddestrid om et
Udkast til Fontana Trevi, men skaffede sig
derved sine italienske Fællers Misundelse og
trak sig tilbage fra Konkurrencen, da han 1733
kaldtes til Frankrig. Her udførte han i Louvre
»Neptun beroliger Havet«, blev 1737 Medlem
af Akademiet, 1744 Prof. Til Versailles’
Neptunfontæne udførte han »Neptun’s og Amfitrite’s
Triumf« (Bly, 1740). Hans to allegoriske
Arbejder »Jagt« og »Fiskeri« (fremstillede som
Nymfer) sendte Ludvig XV som Gave til den
preussiske Konge; denne fandt saa meget Behag i
dem, at han gjorde flere Bestillinger hos A.,
der formede Modellerne, som blev udførte af
Broderen Gaspard (saaledes »hvilende Mars« i
Sanssouci). Et af hans sidste Arbejder var en
kolossal Marmorstatue af den hellige
Hieronymus (nu i St Roch i Paris). — Hans Kunst
var Bernini’sk og vidnede om betydelig teknisk
Færdighed i Behandlingen af Marmoret, men
dette fik i hans Haand næsten mere »Lighed
med Klippestykker med stejle Fordybninger og
Kløfter« end med levende Figurer og
Draperier.
3) Nicolas Sébastien, foreg.’s Broder
(1705—78). Han hjalp Broderen i Paris og
Versailles. Af selvstændige Arbejder fra hans
Haand kan nævnes »Prometheus« (Louvre),
»Polyfem« (1765; Diderot fandt den afskyelig),
et Mindesmærke for Dronningen af Polen
(han virkede en Tid hos Kong Stanislaus i
Nancy) samt Basrelieffet »Den hellige Viktor’s
Martyrdød« i Versailles. — Den yngste af de
3 Brødre var:
4) François Gaspard (1710—61). Han
blev kaldet til Preussen (i øvrigt ved en
Fejltagelse, idet Frederik den Store havde udpeget
Broderen, N. S. A.) for at udsmykke Slottene
Potsdam og Sanssouci, udførte her talrige
Marmorarbejder: »Kleopatra med Slangen«,
»Galatea’s Triumf« m. m. Næsten alle hans Arbejder
findes uden for Frankrig, hvor han tilbragte de
to sidste Aar af sit Liv. (Litt.: Thirion,
Les A. et Clodion [1885]).
A. Hk.
Adam [a↱dã], Charles Adolphe, fr.
Operakomponist (1803—56). Opr. var A. bestemt til
Studeringer, men da han stadig begærede at
blive Musiker, fik han Tilladelse dertil. I
Konservatoriet kunde han imidlertid ikke overvinde
sin medfødte Uoplagthed til stadigt Arbejde,
førend Boieldieu, der var Lærer i Komposition,
blev opmærksom paa hans Improvisationstalent
og usædvanlige Lethed til at undfange Melodier
og tog sig af hans Undervisning. 1829 debuterede
A. med en lille Opera Pierre et Cathérine, og
da den blev velvillig modtagen, følte A. sig
opmuntret til at arbejde videre i samme Genre
— opéra comique. I rastløs Hast skrev han nu
en lang Række større og mindre Operaer
(foruden en Del Balletmusik); de fleste af disse
Arbejder, der var let henkastede og lidet
indholdsvægtige, opnaaede kun en rent øjeblikkelig
Sukces; enkelte høres dog endnu saasom Le
Châlet, Le Brasseur de Preston og navnlig Le
Postillon de Longjumeau (1836), A.’s
Hovedværk, der har gjort hans Navn bekendt rundt
om i Europa. Fra 1846 er der en Standsning i
A.’s Kompositionsvirksomhed; han var i denne
Periode beskæftiget med at oprette et Théâtre
nationale, hvor han dels opførte sine egne
Operaer, dels vilde skaffe unge Komponister
Adgang til at fremføre deres Arbejder.
Foretagendet mislykkedes helt og bragte A. i stor
Gæld. Han var imidlertid bleven Konservatorielærer,
hvilket sikrede ham økonomisk, og han
tog atter fat paa Operakompositionen. Af hans
talrige Værker fra denne Periode er de
bekendeste La poupée de Nuremberg og Si j’étais roi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
