Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Admiralitet - Admiralitetsret - Admiralitetsøerne, en Gruppe af henved 40 Øer i det store Ocean NØ. f. Ny Guinea - Admiralsflag - Admiralskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Generaladmiralen, Generaladmiralløjtnanten,
alle Admiralerne samt 2 civile
Admiralitetsraader; dets dømmende Virksomhed udskiltes og
overgik til særlige Retter: Over- og
Under-Admiralitetsretterne. 1746 forenedes A. med
Flaadens Civilbestyrelse til et kombineret
Admiralitets- og Generalkommissariats-Kollegium, som
fik en anden Sammensætning, end de tidligere
havde haft. Efter forsk. Svingninger i
Administrationens Ordning indførte Struensee 1771 et
A., inddelt i 4 Departementer, hvilken Ordning
holdt sig indtil 1781, da den atter
ophævedes og afløstes af det tidligere
»kombinerede Admiralitets- og
Generalkommissariats-Kollegium«. Ved Frederik VI’s
Regeringstiltrædelse som Kronprins indførte han paa ny
den departementale Ordning, som bestod lige
indtil 1848, da Marinens Forvaltning overgik
til Marineministeriet, bestaaende af 2
Departementer, hvoraf det ene kaldes
Admiralitetsdepartementet, der er delt i 2 Kontorer:
Sekretariat- og Kommandokontoret, og
Admiralitetskontoret. Under sidstnævnte Kontor, der
ledes af en Departementschef, sorterer bl. a.
Lods-, Fyr- og Vagervæsen, Redningsvæsen,
Søkortarkiv, meteorologisk Institut, Søværnets
Hospital, Nyboder, Opmaalinger, Fiskeriinspektion
m. m. Det eng. Admiralitet, the board
of Admiralty, er den eng. Flaades
Centraladministration og bestaar af en Første Lord
(Medlem af Regeringen), 4 Sølorder, 2 civile
Lorder og 2 Sekretærer.
H. E.
Admiralitetsret har i en Række Lande været
Betegnelsen for Domstole, opstaaede i
Tilknytning til et Admiralsembede ell. et
Admiralitetskollegium, men i øvrigt af en ret forskelligartet
Karakter. I Danmark eksisterede der i det
mindste siden 1587 en Ret paa Bremerholm, der i
17. Aarh. kaldtes for Holmens Ret, men
allerede 1623 ogsaa en enkelt Gang for
Admiralitetet. Efter Oprettelsen af
Admiralitetskollegiet blev dette ved en Række Instrukser fra
Christian V’s Tid udstyret ikke blot med
administrativ, men ogsaa med dømmende Myndighed
og kom bl. a. til at fungere som Appelinstans
i Forhold til Holmens Ret, der fra nu af
kaldtes Underadmiralitetsretten, medens
Admiralitetskollegiet i dets Egenskab af Domstol
kaldtes Overadmiralitetsretten. Underretten
(Holmens Ret), der i ældre Tid havde bestaaet af
Holmens Admiral ell. Viceadmiral samt nogle
Kaptajner og Skippere, fik siden 1690 en
retskyrnig Formand med et Antal Søofficerer,
senere (fra 1748) to civile Betjente under Søetaten
som Bisiddere. Overretten bestod af
Medlemmerne af Admiralitetskollegiet, hvortil siden
1744 kom to civile, retskyndige Assessorer, af
hvilke den ene senere tillige var Generalauditør.
Underretten (Holmens Ret) var i 17. Aarh.
Værneting for de til Søetaten hørende Personer
under deres Ophold i Land, opr. maaske kun i
Sager, vedrørende deres Tjenesteforhold, men
allerede under Christian IV (1625) til Dels ogsaa
i andre Sager, og til sidst næsten i alle, baade
civile og kriminelle Sager. Oprettelsen af
Divisionsretterne (1720) og disses Omdannelse til
den endnu bestaaende »kombinerede« Ret (1727)
medførte dog en betydelig Indskrænkning i dens
Kompetence, saaledes at den siden 1748 kun var
Værneting for de civile Betjente i Sager, som
ikke angik deres Embede. Overretten var, som
ovf. nævnt, Appelinstans i Forhold til
Underretten og fra først af ogsaa i Forhold til
Divisionsretterne og den kombinerede Ret, hvilken
Regel dog efterhaanden begrænsedes til at gælde
civile Sager. Desuden paadømte Overretten som
første Instans Prisesager, naar Priserne
indbragtes til Kbhvn, medens saadanne Sager ellers
henhørte under Magistraterne i forsk.
Købstæder. Fra disse kunde der dog appelleres til
Overadmiralitetsretten, der da tiltraadtes af 6
Højesteretsassessorer og dømte endelig i Sagen.
I øvrigt stod dens Domme saavel i Prisesager
som i andre Sager under Appel til Højesteret,
i det mindste til omkr. Midten af 18. Aarh.
1771 ophævedes Underadmiralitetsretten og dens
Jurisdiktion overgik til Hof- og Stadsretten,
Overretten vedblev derimod at bestaa, men
mistede for største Delen sin Bet. som ordinær
Appelret. I Henhold til de nugældende Bestemmelser
(Frd. 30. Apr. 1806) fungerer den dog bl. a.
som saadan i Sager ang. Lodsvæsenet og ang.
Misbrug af Flag og Vimpel. Derimod har den
ogsaa under Krigene i 19. Aarh. været
øverste Instans i Prisesager, hvorimod der til
Paakendelsen af saadanne Sager i første Instans
har været anordnet ekstraordinære Domstole,
der 1848 og 1864 førte Navnet Admiralitetsretter.
Overadmiralitetsretten, hvis Domme aldrig
er Genstand for Paaanke til Højesteret, bestaar
nu af 2 Departementschefer i Marineministeriet,
Generalauditøren og 2 Højesteretsassessorer. —
Den eng. A., der allerede opstod i
Middelalderen i Tilknytning til Admiralsembedet,
udviklede sig i senere Tid til en Domstol for
private Søsager og for Prisesager, hvorimod den
ikke var nogen sømilitær Ret. Den er nu gaaet
op som Afdeling af High court of justice.
P. J. J.
Admiralitetsøerne, en Gruppe af henved 40
Øer i det store Ocean NØ. f. Ny Guinea, en
Del af Bismarck-Arkipelaget, tilhører det tyske
Ny-Guinea-Kompagni og har siden 1885 staaet
under det tyske Riges Beskyttelse. Hovedøen
Basco ell. Admiralitetsøen er 1952 km2 stor; de
vigtigste af de mindre Øer er Mathias,
Jesus-Maria, Vandola, Anakoretøen og Eremitøen.
Hele Arkipelaget udgør 2276 km2. Den store Ø
og fl. af Smaaøerne er bjergfulde og vulkanske,
andre er flade, men alle har de en rig
Vegetation; samtlige Øer er omgivne af Koralrev og
Klipper, der gør dem vanskelig tilgængelige.
Beboerne, hvis Tal 1875 af Moseley ansloges til
800, er Papuaer. Hollænderne Le Maire og
Willem Schouten opdagede disse Øer i Aaret
1616; 1767 besøgtes de af Carteret, der gav
dem Navn.
M. V.
Admiralsflag, Kommandoflag, som en
Admiral hejser i det Skib, hvor han er om Bord;
ved officielle Lejligheder føres det ogsaa i
Stævnen af det Fartøj, som Admiralen benytter.
(Illustr., se Danske Flag og Norske Flag).
H. E.
Admiralskab, en Slags Overkommando, som
tildeles særlig erfarne Førere af Fiskerfartøjer,
over andre Førere af samme Fiskeriselskab,
særlig paa Fiskepladserne i Nordsøen.
H. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
