Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adressebog - Adressebrev - Adressedebat - Adressekontor - Adria, By i Norditalien, Prov. Rovigo - Adriaenssen, Alexander, flamsk Maler (1587-1661) - Adrian, By i U. S. A., Stat Michigan - Adrian, d. s. s. Hadrian - Adrianopel, dvs. Hadrians By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navne, Titler, Erhverv, Bopæl m. m. Smlg.
Vejviser.
Adressebrev er Betegnelsen for det
Følgedokument, hvormed Pakker, der forsendes
gennem Postvæsenet, skal være ledsagede. Saavel i
Danmark som i Norge maa hertil kun benyttes
de af Postvæsenet leverede Formularer, der for
Danmarks Vedkommende er fremstillet i Form
af en Brevkonvolut, hvori det er tilladt at
indlægge et Brev, dog at Adressebrevets Vægt ikke
overstiger 15 gr., og for Norges Vedk. bestaar af
en Blanket, der tillige (paa Bagsiden) benyttes til
Adressatens Afgivelse af Kvittering for Pakkens
Modtagelse. I den internationale Forbindelse
benyttes en Adressebrevblanket, som er affattet
saavel i det franske som i vedk. afsendende Lands
Sprog.
Fr. O.
Adressedebat kaldes i England den store
politiske Debat, der hvert Aar finder Sted i
Underhuset, efter at Trontalen er oplæst, og som
udmunder i Vedtagelsen af en Adresse, der
indeholder Underhusets Svar paa Trontalen. Denne
Debat drejer sig om de store Hovedlinier i
Ministeriets Politik og i Oppositionens og giver
derfor Lejlighed til at prøve, hvor fast Støtte
Regeringen har i Underhuset. En lignende A. er efter
eng. Statsskik indført i andre parlamentariske
Lande. I Danmark derimod finder ikke nogen
saadan staaende aarlig storpolitisk Debat Sted,
selv om Finanslovforslagets første Behandling i
nogen Grad træder i Stedet derfor. Men ligesom
denne Debat hverken knytter sig til en Trontale
ell. afsluttes med nogen Adresse, saaledes er den
heller ikke indskrænket til en storpolitisk Debat
hovedsageligt alene mellem Partiernes
Ordførere; den optages tværtimod for største Delen
af Udtalelser om rent lokale Emner, der kun nu
og da afbrydes af Taler af mere alm. politisk
Indhold.
K. B.
Adressekontor, Anvisningskontor, der
meddeler Oplysninger om Folks Navne, Livsstillinger
etc.; det virker som Mellemled mellem
Arbejdsgivere og arbejdssøgende Tyende, Lærere,
Kontorister etc. (Smlg. Adresseavisen).
Adria [↱a-], By i Norditalien, Prov. Rovigo,
ligger 22 km fra Adriaterhavet ved Canale Bianco
i Po-Flodens sumpede Delta. (1901) 8359 Indb. A.
er Bispesæde, har en smuk Domkirke og driver
Tilvirkning af Fajance samt Handel med Korn,
Kvæg og Fisk. A. er sandsynligvis anlagt af
Etruskerne og koloniseredes senere af Korinthierne.
Den erobredes af Gallerne og 213 f. Kr. af
Romerne. Endnu i Romertiden laa den i en Lagune
ved det Hav, som den har givet Navn, og var en
blomstrende Søstad, senere forfaldt den dels paa
Grund af Kystens Fremrykning, dels som Følge
af Venedigs Opkomst.
H. P. S.
Adriaenssen [↱adria.nsən], Alexander,
flamsk Maler (1587—1661). Florum, avium et
piscium pictor excell. (ɔ: den fortrinlige Maler af
Blomster, Fugle og Fisk) kaldes han paa et Stik
efter v. Dyck’s Portræt af ham. En ypperlig
Kunstner i Nature-morte-Genren, fin og
smagfuld i Koloritten, sikker i Tegningen.
Nationalgaleriet i Kria, Museerne i Antwerpen,
Amsterdam, Berlin, Madrid o. a. ejer gode Billeder af
ham.
A. Hk.
Adrian [↱eidriən], By i U. S. A., Stat Michigan,
ligger 100 km SV. f. Detroit i en hvededyrkende
Egn. (1910) 10763 Indb. A. driver Industri og
Kornhandel.
Adrian [ell. ↱a´-], d. s. s. Hadrian.
Adrianopel ɔ: Hadrians By; tyrk. Edirne
ell. Edrench, bulgarsk Odrin, By i Tyrkiets
europæiske Del, ligger i Nærheden af den ny
bulgarsk-tyrkiske Grænse ved Banen fra
Konstantinopel til A. og Bulgarien i en smuk,
frugtbar Dal paa højre Bred af Maritza. A. havde
sammen med den mellem Maritza og Tundscha
liggende Forstad Iildirim før
Balkankrigene 1912—13 c. 80000 Indb., hvoraf omtr.
Halvdelen var Tyrker, de øvrige Grækere, Bulgarere,
Armeniere, Jøder og Zigeunere. Byen, der var
Sæde for en Generalguvernør, en græsk
Ærkebisp og fl. Biskopper samt Standkvarter for det
andet tyrk. Armékorps, var kun ringe imod,
hvad den var i sine Velmagtsdage, og var i det
hele med sine krumme, snævre, slet brolagte
og smudsige Gader et Vidnesbyrd om tyrk.
Forfald, hvortil nu kommer Ødelæggelserne under
den lange Belejring. Dog har den fra sin
Glansperiode bevaret fl. interessante Bygningsværker,
saaledes Sultan Selim II’s prægtige Moske fra
16. Aarh., endvidere Ali Pasha’s Basar med
Hvælvinger og Galerier, den fra de gr. Kejsere
stammende Michaelis-Bro samt det i 14. Aarh.
byggede Gamle Serai (Eski Serai), Sultanernes
Palads, der ligger uden for Byen og allerede 1878
blev delvis ødelagt. Af de gl. Bymure er der kun
ringe Spor tilbage. Derimod blev der under den
russisk-tyrkiske Krig (1877—78) af Tyrkerne
anlagt en Del Befæstninger paa Højderne omkr.
Byen, og disse, der senere forstærkedes, var
det, der benyttedes af Tyrkerne under Belejringen
1912—13. A. har været bekendt for sin
Tilvirkning af Silke-, Uld- og Bomuldsvarer,
Tæpper og Lædervarer samt vellugtende Essenser.
Desuden har Byen hidtil været Stapelplads for
Trakiens Produkter, der hovedsagelig bestaar i
Korn, Kvæder og Vin.
A. har faaet Navn efter Kejser Hadrian, der
her grundlagde en By i Stedet for det tidligere
Uskadama. Senere byzantinske Forf. har
med Urette villet tillægge A. det gammelgræske
Navn Orestea (Orestias). Ved A. besejredes
Kejser Valens 378 e. Kr. af Goterne. 1205 blev
Kejser Balduin ved A. slaaet og fanget af
Bulgarerne. 1361 blev Byen erobret af Sultan Murad
I, der 1366 gjorde den til sin Residens, hvorefter
den indtil 1453 var Tyrkernes Hovedstad,
hvorfor den endnu med sine Sultangrave betragtes
som en særlig hellig tyrk. By. Paa Slottet
Timurtasch (Demirtasch), der ligger i
Nærheden af A., men nu er Ruiner, levede Karl XII
af Sverige fra April til Novbr 1713. hvorefter
han flyttede til det lidt fjernere liggende
Demotika. Krigen 1829 mellem Tyrkiet og Rusland
afsluttedes samme Aar ved Freden i A. I Jan.
1878 besattes A. af Russerne, og kort efter
sluttedes her en Vaabenstilstand, der var
Indledning til Freden i San Stefano. Under
Balkankrigen 1912—13 blev A. belejret fra Novbr 1912 til
Marts 1913 først af Bulgarerne og senere af disse
i Forening med Serberne. Efter Overgivelsen var
A. en kort Tid i Bulgarernes Besiddelse, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
