Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afdrivning - Afelele, se Sahara - Afemi - affabel - affabile - affaiblere - Affald - Affaldsdynger - Affaldsproces - Affaldsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herd er belagt med udludet Aske, Benaske ell.
Kalkmergel, og som er dybest i Midten for at
opsamle Sølvet. Paa den ene Side er Fyret, paa
den anden Side Arbejdsdøren, gennem den
tredie Side stikker 2 Vindpiber, endelig er paa
fjerde Side, lige over for Vindpiberne, et
Slaggehul. Ovnens Overdel er dannet som en Kuppel
og kan løftes af. Naar Værkblyet er smeltet, vil
det under Paavirkning af Blæsten hurtig ilte
sig, det dannede Sølverglød vil dels flyde ud
gennem Slaggehullet, som efterhaanden maa gøres
dybere, dels optages af Herdfoderet; naar
Processen er endt, viser Overfladen af Sølvbadet et
eget Farvespil, man holder da op at fyre og
blæse, sprøjter Vand paa Sølvet, og tager, naar
det er størknet, Klumpen ud. Processens
kemiske Betingelse er altsaa den, at det uædle Metal
iltes, det ædle Metal, Sølvet, bliver uforandret
tilbage. Blyiltet (Sølvergløden) har som saadan
teknisk Anvendelse f. Eks. til Oliemaling, men
kan ogsaa reduceres til Bly. Sølvet, som er
temmelig urent, maa underkastes en Raffinering,
f. Eks. ved Smeltning med Salpeter. For at
Processen skal kunne lønne sig, maa Værkblyet
mindst indeholde 0,03—0,12 % Sølv, ved et
lavere Sølvindhold maa ved Pattinsonering,
Parkesering ell. paa anden Maade fremstilles
en sølvrigere Legering. A. paa Kapellet,
Kupellation, er Bestemmelse af en Legerings
Sølvholdighed ved under Luftens Tilgang at
smelte en lille Prøve med Bly paa »Kapellet«,
en lille Skaal bestaaende af 3/4 Del udludet
Trækulaske og 1/4 Del Benaske, i en Muffelovn;
Blyet bringes først ind, og naar det er smeltet,
Sølvet; paa Grund af den høje Temperatur vil
Blyet tillige med de øvrige tilstedeværende
uædle Metaller ilte sig og indsuges af Kapellet,
medens Sølvet vil blive tilbage som et lille
Sølvkorn, der vejes. Metoden er ret unøjagtig og
er nu vel overalt afløst af de langt nemmere og
nøjagtigere Titreringsmetoder.
(F. W.) Carl J.
2) betyder i Jagtsproget det Terrain,
som Klapperne afsøger paa een Gang, den
saakaldte »Saat«. Bruges ogsaa om selve denne
Virksomhed.
3) i Skovbruget, at borthugge alle de
Træer, som staar paa en Afdeling, i Reglen over
unge Planter af samme ell. anden Art.
Afelele, se Sahara.
Afemi (gr.), omtr. det samme som Afasi, kun
forsk. fra dette Begreb ved, at Evnen til at
skrive og læse er bibeholdt.
A. F.
affabel [a↱fa´bəl] (fr. affable [a↱fablö], af lat.
affari, tiltale), god at faa i Tale, omgængelig,
nedladende, venlig; Affabilitet,
Omgængelighed, Nedladenhed, Venlighed.
affabile [a↱fabile], musikalsk
Foredragsbetegnelse: elskværdig, tiltalende.
affaiblere [afæ↱ble´rə], (fr. affaibler [afæ↱ble]),
svække, afkræfte; affaiblissement
[afæblis↱mã], Svækkelse, Afkræftelse.
Affald (Søv.), et Sejlskibs Drejning med
Forenden bort fra Vindretningen.
H. E.
Affaldsdynger fra Stenalderen er en dels i
Museet for nordiske Oldsager tidlig brugt, dels i
nyere Tid genoptaget og fastslaaet Betegnelse
for de Bopladser fra Danmarks ældste
Befolkning, der i forskellige Forfatteres Arbejder er
betegnede dels som Køkkenmøddinger,
dels som Skaldynger.
H. A. K.
Affaldsproces (eng. Scrapprocess) foregaar i
Siemens-Martin Gasovn og gaar ud paa at
fremstille smedeligt Jern ved i et Bad af
Raajern at opløse Affald af Staal og Smedejern,
hvortil sættes Jernmalme for at fremskynde
Processen. Ovnene tager over 15 t, sædvanlig
20—30 t; en Smeltning tager efter Ladningens
Størrelse og Mængden af Jernmalm 6—8 Timer;
der udstøbes enten direkte fra Ovnen ell. i en
stor Ske. Se i øvrigt Siemens-Martin-Processen.
E. Th.
Affaldsstoffer er saadanne Stoffer, der
vindes som Biprodukter ell. bliver tilovers i den
menneskelige Husholdning og i de forskellige
Fabrikationsvirksomheder. De kan enten være
uforandrede Rester, direkte Affald af det Stof,
der opr. er taget i Arbejde ell. benyttet (f. Eks.
Savspaaner, Filspaaner, Blod etc.), ell. de kan
være Stoffer, der under Arbejdets Gang er
opstaaede ved de kemiske Processer,
Raamaterialet har været underkastet. Man er navnlig i
den senere Tid blevet mere og mere
opmærksom paa Affaldets store økonomiske Bet. og
bestræber sig nu ivrig paa at indskrænke det
derved foraarsagede Tab saa meget som muligt
dels ved at arbejde saaledes, at man
frembringer det mindst mulige Affald, dels ved paa
forskellige Maader at udnytte de A., som
nødvendigvis fremkommer.
De vigtigste A. af dyrisk Oprindelse er:
Blod fra Slagterier kan enten anvendes til
Foderstoffer ell. Næringsmidler, f. Eks. Blodbrød,
Blodbudding o. l., ell. oparbejdes paa Albumin
ell. koaguleres, tørres og knuses og er i denne
Skikkelse en fortrinlig Gødning.
Hundeekskrementer anvendes i Hvidgarverier. Af
Tarme faas Pølsehylstre, af Faaretarme
Strenge til Strygeinstrumenter.
Fiskeaadsler og al Slags Affald fra større Fiskepladser,
Røgerier o. l. oparbejdes til Gødning,
Fiskeguano, af hvilken store Mængder fremstilles i
Norge og Sverige. Man har ogsaa forsøgt at
fremstille Kvægfoder (Sildekager) af saadant
Affald. Affald fra Garverier leverer
Raamaterialet, Hudstumper o. l., for
Limfabrikationen; den brugte Garvebark bruges til
Brændsel. Knogler anvendes til Lim, Benkul,
Benmel (Gødning og Kvægfoder) og til Fabrikation
af Fosfor. Læderaffald tørres og
pulveriseres til Gødning ell. blandes med forsk.
Stoffer, som Kautsjuk, Terpentin o. a. og presses
til Kunstlæder. Valle fra Ostefabrikationen
indeholder Mælkesukker og anvendes enten til
Fremstilling af dette, til Fodring, ell. i Forening
med Melasse til Spiritusfabrikation. Vandet fra
Uldvaskerier indeholder Uldfedt og
forskellige organiske og uorganiske Kalisalte. Af
disse sidste fremstilles Potaske; Fedtet kan
bruges til Gasfabrikation, i Sæbefabrikker, til
Fremstilling af Lanolin og efter Behandling med Kalk
til kunstig Asfalt. Af Vaskevandet fra
Silkefarverierne genvindes Tin (fra Bejdsen)
og Fedtstoffet (fra Sæben).
Blandt A. af vegetabilsk Oprindelse kan
følgende nævnes: i Roesukkerfabrikkerne
udtrækkes Sukkeret af de ituskaarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
