Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Affektionsværdi (Affektionsinteresse) - Affenthal, lille Landsby i Storhertugdømmet Baden - affettuoso (ell. affettuosamènte, con affètto) - afficere - affiche - affidavit - affigere - Affiks - Affiliation - affilierede Selskaber - affinere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for, hvad Ejendommen er mindre værd for
ham efter hans personlige Virksomhed. Der
kan i første Henseende tages Hensyn til
Værdien af den smukke Beliggenhed, Ejendommen
mister, uagtet Skønheden alene beror paa en
Følelse, og i sidste Henseende til, hvad han
efter sine personlige Evner kunde faa ud af
Ejendommen som Avlsgaard, Fabrikationssted
e. l. Men en Grænse maa drages for de Hensyn,
der kan tages til den Skadelidtes individuelle
Forhold, bl. a. fordi Værdiansættelsen bliver
usikrere, jo længere man i saa Henseende gaar,
og denne skønsmæssige Grænse udtrykkes
saaledes, at man aldrig erstatter A., hvilket altsaa
bliver den Værdi, som beror paa en særlig
subjektivt begrundet Forkærlighed, saasom
Erindringer knyttede til Tingen (f. Eks. en
Forlovelsesring) eller abnorme, subjektive
Følelser for Tingen. (Litt: Lassen,
»Haandbog i Obligationsretten«, alm. Del, § 28 II).
V. E.
Affenthal [↱afənta.l], lille Landsby i
Storhertugdømmet Baden, 8 km SV. f. Baden, bekendt
for den lette, fortrinlige Rødvin (Affenthaler),
der vokser i Omegnen.
affettuoso (ell. affettuosamènte, con
affètto), mus. Foredragsbetegnelse:
udtryksfuldt, med sjælfuldt, lidenskabeligt Udtryk (og
frit i Foredraget).
S. L.
affīcere (lat. afficere), gøre Indtryk paa,
paavirke; angribe Nerverne, røre o. l.;
afficeret, angreben, bevæget.
affiche [a↱fi∫] (fr.), Opslag (s. d.); affichere,
bekendtgøre ved Opslag; prale med noget.
affidavit [eng. äfi↱deivit] (»han har bekræftet
det«, af affidare, at bekræfte med Ed;
middelalderligt, latinsk Retsudtryk) betegner efter eng.
Ret et Dokument, om hvis Indholds Rigtighed
dets Udsteder har aflagt Ed for dertil
beskikkede offentlige Autoriteter, ell. som er
bekræftet af en Konsul ell. en Notar; det bruges
saaledes om en Skippers indenretlige, edelige
Bekræftelse af, at han ikke har anden Fragt om
Bord end den, som staar anført i hans Skibsdokumenter.
V. B.
affigēre (lat.), hæfte til, opfæste, opslaa.
Affiks [a↱fiks] (af lat. ad og fixum, tilfæstet),
Betegnelse for ethvert uselvstændigt
Sprogelement, føjet til en Ordstamme. A. falder naturlig
i to Hovedgrupper efter deres Plads:
Præfikser ell. Forstavelser, som f. Eks.
Und- i Undtagelse, og Suffikser ell.
Afledningsendelser, som -else i samme Ord. I
nogle Sprog bruges foruden A. ogsaa Infikser,
Afledningselementer, der anbringes
inde i Ordstammen. Med Hensyn til Teorier
om A.’s sproghistoriske Oprindelse se
Agglutinationsteorien.
O. Jsp.
Affiliation (af lat. filius, Søn), »Antagelse i
Søns ell. Barns Sted« d. s. s. Adoption; i
Frimureriet: Optagelse af en allerede konstitueret
Loge ell. af en enkelt Murer i en anden Loge;
ved religiøse Ordener: Optagelse af Lægfolk,
der herved ikke forpligter sig til at overholde
Ordensreglerne, men kun til at føre et fromt
Levnet ell. ogsaa til at fremme Ordenens
Interesser i deres Kreds.
affilierede Selskaber, Foreninger, der har
fælles Formaal og er organisk forbundne
indbyrdes; særlig bruges Udtrykket om
politiske Foreninger, der fra et fælles Midtpunkt, en
Moderforening, staar i Forbindelse med
hverandre.
affinewre, 1) at adskille Guld fra Sølv og Kobber
ved at koge Legeringen med koncentreret
Svovlsyre (c. 98,5 % H2SO4, Vægtfylde 1,84), i hvilken
Sølvet og Kobberet vil gaa i Opløsning, medens
Guldet bliver uopløst tilbage. Legeringen kan
indeholde fra 60 til 0,3 % Guld,
Kobberindholdet maa ikke gerne overskride 10 %, bedst er
det, naar Guldindholdet omtr. er 20—25 %. Den
granulerede Legering behandles under
Opvarmning med Syren i en Beholder af Støbejern ell.
Porcelæn; efter 12 Timer er alt Sølv og Kobber
fuldstændig opløst, idet der er dannet Sulfater
af disse Metaller; man hælder Vædsken op i en
Blypande, de der dannede Krystaller af
Sølvsulfat stikkes op med en Jernspatel og opløses
i Blypander med varmt Vand. Der hænges
Kobberstrimler ned i Panderne, Kobber og
Sølvsulfat omsætter sig til Sølv og Kobbersulfat, med
Tilsætning af Kobberilte neutraliseres den
overskydende Svovlsyre, og Vædsken forarbejdes
paa Kobbersulfat (Kobbervitriol) ell. Kobber,
medens Sølvpulveret udvaskes, tørres og
smeltes. Udskillelsen af Sølvet af Sølvsulfatopløsningen
kan ogsaa ske ved Jern ell. ved Jernvitriol.
Det uopløste Guldbundfald vil endnu indeholde
fl. % Sølv, dette overføres til Sølvsulfat ved at
smelte Massen med surt Natriumsulfat,
hvorefter det kan udtrækkes med Vand. Til sidst
smeltes Guldet under Tilsætning af Salpeter,
eventuelt renses det ved en Elektrolyse.
Processen finder endnu betydelig Anvendelse.
2) (ogsaa og oftest kaldet raffinere) er at
rense Raajern for visse Urenheder, navnlig
Silicium, Mangan, Svovl og Fosfor. En saadan
Raffinering finder Sted ved enhver Omdannelse af
Raajern til Staal under Bortbrænding af en Del
af Kulstoflet, idet Iltningen ogsaa vil angribe de
andre tilstedeværende fremmede Stoffer, under
Bessemer-Processen særlig Silicium, under
Thomas-Processen Fosfor o. s. v. Da denne
Bortbrænding af Urenheder ikke foregaar med
samme Temperaturer som Bortbrændingen af
Kulstoffet, skelner man ofte ved Staalfremstillingen
mellem en Raffineringsperiode og en
Afkulningsperiode, hvoraf Raffineringen foregaar
først og ved lavest Temperatur. Ved visse
Fremstillingsmetoder for smedeligt Jern kan
det være af Bet., at det anvendte Raajern
indeholder særligt smaa Mængder af visse
Urenheder — f. Eks. ved Herdfriskningen Silicium
—, og det er da til Tider fordelagtigt at foretage
en Affineringsproces i særlige Ovne uafhængig
af den egentlige Afkulningsproces; som
Raffinereovn vil man i Reglen anvende en
Flammeovn, der er saaledes indrettet, at Blæsten kan
komme til at virke kraftigt iltende paa det
smeltende Jern. A. af Raajern har dog ikke
længere den Bet. som tidligere, da man nu ved
at anvende passende Malme og indrette
Arbejdet i Højovnen paa passende Maade i
Reglen vil være i Stand til at give Raajernet de til
Anvendelsen paakrævede Egenskaber.
Carl J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
