Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afholdssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Göteborg-Systemet vundet stærk Indgang;
Kommunerne uddeler Koncessionerne, og
Nettoudbyttet af Brændevinssalget tilfalder
Kommunekasserne. Siden 1877 er der dannet
Afholdsforeninger, som har vundet stor Udbredelse. 1905
forsøgtes under en Generalstrejke et alm.
Alkoholforbud med god Virkning. 1907 vedtog
Landdagen en Forbudslov, som blev forandret
og forbedret 1909, men den russiske Regering
har hidtil vægret sig ved at stadfæste denne
Lov.
I Sverige var Brændevinsbrænding ved 19.
Aarh.s Beg. kun underkastet en meget ringe
Skat og i Hovedsagen fri Næring. Drikfældighed
var som Følge deraf en sand Landeplage,
Forbrydelsernes Antal og Beskaffenhed var prægede
deraf, og Forholdet forværredes ved, at
Brændevin af Befolkningen ansaas for en
Nødvendighedsartikel. En Frd. af 1835 søgte vel at
begrænse Brændevinsbrændingen, men først en
kraftig Afholdsbevægelse, som blev sat i Gang
af den sv. Reformator Peter Wieselgren, var
i Stand til at fremkalde den Forandring i
Folkets Tankegang, som var en nødvendig
Forudsætning for en ny Lovgivning. Paa hans
Foranledning dannedes det »svenske
Maadeholdsselskab«, om hvilket en Mængde Foreninger
sluttede sig, og som i Løbet af nogle Aar
samlede 96000 Medlemmer. I Aaret 1853 indsendte
Befolkningen 800 Bønskrifter til Rigsdagen om
Forandringer i Brændevinslovgivningen, og 1855
vedtoges Love, som dels begrænsede
Produktionen ved at gøre Ende paa den ukontrolerede
Brænding til Husbrug, dels lagde høj Skat paa
saavel Handel som Udskænkning af Brændevin.
Virkningen af disse Love var, at medens der
1853 endnu fandtes 33342 Brænderier i Landet,
som producerede 36 Mill. Kander Brændevin og
herfor betalte en Skat af 722032 Kr., var Tallet
af Brænderier i 1855 kun 3481, som producerede
9436820 Kander og herfor betalte 4857837 Kr. i
Skat. Ved disse Love sattes en Grænse for
Drikfældigheden paa Landet, saa meget mere som
Landkommunerne i stor Udstrækning benyttede
sig af et i Lovene tilladt Veto mod Oprettelsen
af Udsalgssteder i deres Distrikt; i Byerne kunde
dette Veto derimod ikke benyttes, da de som
autoriserede Handelspladser ikke kunde
udelukke Handelen med Brændevin. Trangen til
eri Indskrænkning af Udskænkningsstedernes
Antal i Byerne var derfor en af de Grunde,
som efter en ihærdig Agitation førte til
Göteborg-Systemets Indførelse 1865. I de flg. Aar
har A. trods forbigaaende Nederlag og trods en
velorganiseret Modstand, ledet af den bekendte
Brændevinsdestillatør L. O. Smith, hævdet sin
Stilling, og 1885 udkom en Lov, som endog i
væsentlige Punkter skærpede Bestemmelserne af
1855. En Lov af 1895 om Vilkaarene for Salg af
Brændevin fastsætter bl. a., at der om Antallet
af Bevillinger til Brændevins- og Ølhandel paa
Landet skal indhentes Udtalelser fra
Kommuneraad, Kommunestævne og Landshøvding. Naar
et af disse Organer nægter sin Tilladelse til
Forøgelse af det bestaaende Antal af Brændevinsudsalg,
anslaas et foreliggende Andragende om
Bevilling. Herved er der skabt Mulighed for
gradvis Indskrænkning af Udsalgsstedernes
Antal. Ved Göteborg-Systemet er opnaaet gode og
økonomiske Resultater og nogen Nedgang af
Alkoholforbruget. Afholdsbevægelsen har fundet
stigende Tilslutning; man tæller nu 1/2 Mill.
Medlemmer af Afholdsforeninger ell. omtr. 9 %
af Befolkningen. 56 % af Rigsdagsmændene er
Medlemmer af Afholdsforeninger. I Sverige
findes 2 Drankerasyler: Bie for velhavende
Personer, Tornäs for den arbejdende Klasse.
I Norge blev Brændevinsbrænding 1816 gjort
til fri Næring »som et Middel til at forædle de
enkelte Bøndergaardes egne Produkter«.
Brændingen tog nu til efter et uhyre Omfang, og da
Varen var for slet til at komme i Handelen,
konsumeredes den paa Stedet. Brændevinsforbruget
steg fra 6,8 l pr. Individ til 16 l i 1833.
Drikfældighedens Virkninger var da saa øjensynlige,
at Statsmagtens Indgribning blev en
Nødvendighed. Understøttet af en stærk
Maadeholdsbevægelse,som snart udviklede sig til en
Totalafholdsbevægelse, vedtog Stortinget 1845 og 1848 Love,
som forhøjede Brændevinsskatten, gjorde
Brændevinshandelen afhængig af en særlig Bevilling
til enkelte Personer, som da ikke maatte drive
anden Handel, og satte en Minimalgrænse (200
l) for Brænderier paa Landet. Nu forsvandt de
smaa Brænderier; fra 1387 i 1840 sank deres
Antal til 40 i 1850. Skatten er senere stadig
forhøjet og er nu 2,62 Kr. pr. l à 100 %, medens
Maltafgiften ved Øltilvirkningen er 17,1 Øre pr. kg Korn.
Brænderiernes Antal er sunket til 22, hvis
Produktion omtr. svarer til det indenlandske Forbrug.
Statens Indtægt af Brændevinsskatten har ikke
holdt Skridt med de stadige Forhøjelser; den
beløber sig til 3—4 Mill. Kr. ell. næppe 1/10 af
Statsindtægterne. Den private Afholdsbevægelse
har i Norge været støttet af Staten ved
Rejsehjælp for Agitatorer (af hvilke den første var
den fortjente Kjel Andresen), senere ved fast
ansatte Agenter og ved Tilskud til Afholdsselskaberne.
Disse tæller nu 250000 organiserede
Afholdsfolk ell. omtr. 1/8 af Befolkningen. De
norske Forbudsforeninger virker for, »at al
Indførsel, Tilvirkning og Salg af spirituøse
Vædsker kan blive forbudt i Norge undtagen til
teknisk og medicinsk Brug«. En Lov af 1894
indførte Folkeafstemninger, hvorved Indbyggerne
(over 25 Aar gamle, saavel Mænd som
Kvinder) kan vælge, om de vil have lokalt Forbud
ell. Samlagsmonopol. Ved Samlag forstaas
Foreninger, dannede efter Göteborg-Systemets
Mønster, som indtager en Monopolstilling med høj
Beskatning, Overskuddet afgives til almennyttige
Øjemed (65 % til Statskassen, 15 % til
Kommunekassen, 10 % til Fordeling bl. samtlige
Landets Kommuner, 10 % til Disposition for
nyttige Foranstaltninger). 27 af Norges 63 Byer,
3/4 af den samlede Bybefolkning har Samlag.
I 29 Byer er Brændevinshandel helt forbudt;
blandt disse findes to Byer med mellem 10000
og 15000 Indb.; de øvrige er mindre. Paa
Landet findes der kun 2 Bevillinger til Salg ell.
Udskænkning af Brændevin tilbage, hvorhos
enkelte Sanatorier ell. Hoteller har Adgang til
at sælge Spirituosa til deres Gæster. Det samlede
Spiritusforbrug er i Norge omtr. 2,6 l ren
Alkohol, hvoraf mellem Halvdelen og 2/3 i Form
af Brændevin. Forbruget af Vin og Øl er (1911)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
