Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afkald - Afkantemaskine - Afklaskning, se Klichering - Afkog - Afkorte - Afkortersav - afkortet Angreb - Afkortning (af Arveforskud), se Arveforskud - Afkræftelse - Afkulning - afkæmme - Afkøling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begæring om at blive skudt kan have denne
Virkning for hans Drabsmand.
A. Gl.
Afkantemaskine tjener til at af kante Blik
d. v. s. bukke en Kant paa en Blikplade
nedefter.
Afklaskning, se Klichering.
Afkog (Dekokt) kalder man et ved
Kogning tilberedt, vandigt Udtræk af Plantedele, en
Form, hvori mange vegetabilske Lægemidler
anvendes. De paagældende Substanser skæres
ell. pulveriseres grovt og overhældes i en
passende Beholder med den fornødne Mængde
kogende Vand, hvorefter Blandingen enten
holdes kogende i en bestemt Tid ell. — som den
danske Farmakopé foreskriver — anbringes i
kogende Vand 1/2 Time. Ved Sining (Kolering)
skiller man de udtrukne Plantedele fra
Vædsken, og denne er da det færdige A., hvortil der
ofte sættes andre Stoffer. Sædvanlig tilberedes
der af 1 Del Substans 10 Dele Dekokt.
E. K.
Afkorte er Overskæring af Træ i kortere
Længder til Brug ved Fremstillingen af
Rammer til Døre og Vinduer.
E. Th.
Afkortersav er en Sav, der tjener til at
afkorte Træ. Afkortersaven er som Regel en
Rundsav, der er anbragt drejelig om en Akse
parallel med Savakslen, saaledes at Saven kan føres
frem igennem det Træ, der skal afkortes, og
som hviler paa et Bord mod en opstaaende Kant.
E. Th.
afkortet Angreb ell. Sauer’s Angreb
foresloges 1889 af den bayerske Generalmajor
v. Sauer anvendt som selvstændig Angrebsform
over for en moderne Fæstning. Det a. A. skulde
efter Sauer’s Forslag gennemføres alene ved
Hjælp af en Felthær og gik ud paa: en hurtig
og fuldstændig Cernering af Fæstningen, en
hurtig Fremrykning til c. 1000 m fra Fortlinien fra
fl. Sider paa een Gang og næsten uden
Anvendelse af Jordværn, en kortvarig og kraftig
Beskydning af Forter og mellemliggende Stillinger
med Feltskyts og Hærens mobile Kasteskyts
og derefter en Storm mod Fortmellemrummene.
Forslaget var for vidtgaaende, men gav Stødet
til, at Teorien om Fæstningskrigens Førelse, der
havde holdt sig omtrent uforandret siden
Vauban’s Dage, blev taget op til fornyet Overvejelse,
og har bl. a. bevirket, at Fodfolkets Bet. i
Fæstningskrigen nu værdsættes højere end tidligere,
ligesom det er blevet indlysende, at Angriberen,
saa snart han skønner, at Forsvareren er blevet
tilstrækkelig rystet, bør gaa over til voldsomt
Angreb (undertiden betegnet a. A.) for derved
at afkorte Belejringen.
Sch. P.
Afkortning (af Arveforskud), se
Arveforskud.
Afkræftelse. Den danske Konkurslov af 25.
Marts 1872 taler i sit 4. Kap. »om Retshandlers
Afkræftelse ved senere paafølgende Konkurs«. I
Kap. indeholdes Regler om, at Konkursboet
under en Række Betingelser kan bevirke, at
Retshandler, som Fallenten har indgaaet før,
navnlig kort før Konkursen, bliver ugyldige (afkræftes)
i Forhold til Boet. Grunden er, at saadanne
Retshandler ofte skader Kreditorerne i Boet,
ligesom de ofte er indgaaede netop med dette for
Øje. Regler om A. havdes allerede i
Romerretten (se Pauliana actio) og er udviklede
videre i Nutidens Konkurslove (se i øvrigt
Konkurs).
V. B.
Afkulning. Alt, hvad der i alm. Forstand
kaldes Jern, indeholder Kulstof; det er den
forskellige Kulstofholdighed, der lader Jernet
optræde som Raajern (Støbejern), Staal og
Smedejern (se Jern og Staal); ved Raajernets
A. i svagere ell. stærkere Grad fremstilles
næsten alt Staal og Smedejern. I Bessemerpæren
og Martinovnen kan A. af praktiske
Hensyn drives saa vidt, at Jernet ikke alene er
berøvet saa at sige alt Kulstof, men ogsaa er
»forbrændt«, hvorfor man ikke alene maa gøre
Jernet godt igen ved Tilførsel af Reduktionsmidler
som Mangan og Silicium, men ogsaa tilføre nyt
Kulstof ofte i Forbindelse med Reduktionsmidlerne
som f. Eks. i Spejljern.
(F. W.). E. Th.
afkæmme ɔ: ved systematisk Artilleribeskydning
at ødelægge det øverste (Kammen) af
Brystværnet for derved at formindske
Dækningen for Forsvareren. Afkæmningen, der kræver
et betydeligt Ammunitionsforbrug, har efter
Indførelsen af Kasteskytset og Brisantgranaterne
ikke saa stor Bet. som tidligere.
Sch. P.
Afkøling, Sænkning af et Legemes Temperatur.
Et Legeme kan blive koldere p. Gr. a. visse
Forandringer i dets Indre ell. p. Gr. a.
Varmetab til Omverdenen. Naar et fast Legeme bliver
flydende, ell. naar en Vædske ell. et fast Legeme
fordamper, medgaar der til denne Tilstandsforandring
en vis Mængde Varme, og kan Legemet
ikke faa denne Varme fra Omgivelserne, maa
det bruge af sit eget Varmeindhold, altsaa
afkøles. Ved Opløsning af Salmiak og visse andre
Salte i Vand af alm. Stuetemperatur kan
Temperaturen gaa adskillige Grader under
Frysepunktet; ved Blanding af 1 Del Kogsalt med 3
Dele Is ell. Sne kan man naa ned til ÷ 21°, og
ved forsk. andre Kuldeblandinger frembringes
endnu stærkere A. Men langt større Virkning
opnaar man ved Fordampning af Vædsker,
der har et meget lavt Kogepunkt. Allerede Vand
kan bringes til at fryse ved sin egen
Fordampning i et lufttomt Rum. Slipper man flydende
Kulsyre ud i den fri Luft, kommer Vædsken i
voldsomt Kog, en Del deraf fordamper, medens
Resten ved Fordampningen bliver saa kold, at
den stivner til »Kulsyresne«, og hvis denne
blandes med Æter, og Lufttrykket over Blandingen
ved en Luftpumpe bringes ned til faa
Centimeters Kviksølvtryk, vil dens Temperatur synke til
omtrent ÷ 100°. Ved denne Temperatur kan
man ved Tryk fortætte Ætylen (C2H4), som
atter ved sin egen Fordampning under Luftpumpen
kan afkøles til under ÷ 150°. Ved denne
Temperatur kan alle Luftarter med Undtagelse
af Brint fortættes til Vædske ved Tryk, der ikke
behøver at overstige 40 Atm. Atmosfærisk Luft,
som Olszewski paa denne Maade havde gjort
flydende, og som derpaa fordampede under kun
4 mm Kviksølvtryk, afkøledes til ÷ 220°.
Kvælstof stivnede ved ÷ 214°, og det faste Kvælstofs
Temperatur bragtes ved Luftpumpen ned til
÷ 225°. 1898 fremstillede Dewar flydende Brint, og
senere fik han den til at stivne med ÷ 257°.
Kamerlingh Onnes fortættede 1908 Luftarten
Helium og bestemte dens Kogepunkt til ÷ 269°.
Ifølge vor Definition af »Temperatur« er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
