Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Grænser, Terrainforhold m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Søs mange Tilløb maa den i Vestsiden
faldende Kàgera betragtes som Nilens egentlige
Kildeflod. Fra Victoria-Søen flyder Nilen under
Navnet Somerset-Nilen til Albert Njansa, som
den hurtig forlader for under Navnet
Bahr-el-Djebel at strømme i nordnordvestlig Retning,
indtil den omtr. paa 5° n. Br. ophører at være
Bjergflod og betræder den østsudanske flade
Alluvialslette. Strømhastigheden tager stærkt af,
og Bredderne bliver lave. Omtr. ved 7° n. Br.
flyder den igennem et stort Sumpdistrikt, indtil
den paa 9 1/2° n. Br. optager to mægtige Tilløb,
fra V. Bahr-el-Ghasal, fra Ø. Sobat. Nilen
benævnes nu Bahr-el-Abiad (den hvide Nil) indtil
Khartum, hvor den træder ind i den nubiske
Ørkens Højdedrag. Ved Khartum, hvor Navnet
Nil bliver alm., optager Hovedfloden
Bahr-el-Asrak (den blaa Nil), der kommer fra
Abessiniens Højland. I to store Buer fortsætter
Floden sit Løb mod N., indtil den ved Assuan
naar Ægypten; i venstre Bred modtager den
paa denne lange Strækning ingen Bifloder, kun
enkelte »Vadier« kan efter stærkere Regnskyl
tilføre den lidt Vand, i højre Bred modtager
den derimod ved Berber et større Tilløb, Atbara
(Takazze), der kommer fra Abessinien. Medens
Nilen S. f. Khartum var sejlbar omtr. til Lado,
er den paa Strækningen Assuan-Khartum
usejlbar p. Gr. a. flere Strømhvirvler, de seks
Katarakter. Fra Assuan flyder den som en bred
og rolig Flod gennem Ægypten, indtil den ved
Cahirah begynder sit Delta. De store, aarlige
Oversvømmelser, der reguleres af en af
Englænderne opført Kæmpedæmning ved Assuan,
stammer fra den tropiske Sommerregn i Sudan
og Abessinien. — De fleste abessiniske Floder
har ikke Udløb i Havet, men taber sig i Søer
og Sumpe, saaledes Schoas største Flod
Hawash. Flere større og mindre Floder falder i
det Indiske Ocean paa Somali- og Suaheli-Kysten,
men flere af dem har kun ringe Bet. for
Skibsfarten, dels p. Gr. a. Vandfald og
Strømhvirvler, dels p. Gr. a. Sandbarrer ved Mundingen.
De vigtigste af disse Floder er fra N. til S.
Juba, Tana, Pangani, Rufidji og Rovuma. En
temmelig lang Flod Webi, hvis Kilder maa søges
i Schoa, drejer ikke langt fra Mogadischo af
fra sin Retning mod Kysten og følger et langt
Stykke langs denne, indtil den ender i en lille
Sø tæt ved Jubas Munding. Den største af
Østafrikas Floder, Sambesi, udspringer omtr.
midt i Verdensdelen paa Grænsen af Kongo-Staten
og Angola og har i Beg. overvejende sydligt
Løb, indtil den omtr. paa 18° s. Br. optager
Kwando (Tschobe) og tager østlig Retning
gennem en bjergfuld Egn, hvor den danner det
mægtige Victoria-Fald (Masivatunja); senere
optager den Schire, Njassa-Søens Afløb, hvorpaa
den efter at have gennembrudt
Lupata-Bjergene naar Kysten, hvor den danner et stort
Delta. Sambesi oversvømmer ligesom Nilen, som
Følge af den tropiske Sommerregn, vidtstrakte
Egne, hvor Bredderne er lave. S. for Sambesi
udmunder Limpopo, N. f. Delagoa-Bugten; den
løber i en stor Bue uden om Transvaal, hvorfra
den modtager talrige Bifloder. S. f.
Vendekredsen er Landets Regnmængde mindre, og
Floderne derfor ikke saa store; talrige Kystfloder,
hvoriblandt Tugela i Natal, Great Fish River
o. a. løber dog fra Højlandets Sydrand til det
Indiske Ocean. Betydeligere er Oranje (Gariep),
der løber mod V. til Atlanterhavet; Oranje-Floden
dannes af to fra Drake-Bjergene kommende
Floder, Nu Gariep og Kai Gariep (Vaal), og er
den betydeligste Flod i Kaplandet, som den
gennemstrømmer i næsten hele dets Bredde.
Fra Oranje til c. 18° s. Br. er Floderne kun
faa og smaa, som Swakop N. f. Walfishbay.
Nordligere udmunder Cunene, der udspringer
paa Indersiden af Randbjergene og falder i
Havet paa 17 1/2° s. Br., samt Cuanza, der naar
Havet lidt S. f. St. Paolo de Loanda; begge
disse Floder har ikke større Bet. for Trafikken
p. Gr. a. Strømhvirvler i deres nedre Løb. —
Kongo-Floden, A.’s næstlængste og m. H. t.
Vandmængde største Flod, har en Længde af c.
4200 km, men fra Kilderne til Mundingen er der
i lige Linie kun c. 1700 km. Dens egentlige
Kildeflod Luapula udspringer i Bangweolo-Søen
i en Højde af 1120 m o. H., gennemstrømmer
Moero-Søen, og forener sig paa c. 7° s. Br. med
den anden Kildeflod Lualaba. Efter at have
modtaget Tanganjika-Søens Afløb, Lukuga,
fortsætter Kongo sit Løb med hovedsagelig nordlig
Retning, danner en Række Katarakter, især paa
begge Sider af Ækvator, Stanley-Faldene, og
løber derpaa mod V. i en mægtig Bue, der naar
indtil 2° N. f. Ækvator, og er sejlbar paa den
1600 km lange Strækning fra Stanley-Faldene til
Stanley Pool, hvorfra Floden bryder sig Vej
gennem Højslettens Vestrand (Livingstone-Faldene)
til Kystlandet, som den gennemstrømmer
med et 150 km langt, sejlbart Løb, til den naar
Havet paa 6° s. Br. Da Kongo løber igennem
Verdensdelens regnrigeste Egne, modtager den
en Mængde, til Dels meget betydelige Tilløb,
saaledes i højre Bred Aruwimi, Rubi, Mongala,
Ubangi (Uëlle), Sanga, Alima o. a., i venstre
Bred Lomami, Lulanga, Ruki, Kasai o. a. —
Kuilu-Niadi falder efter et bugtet Løb gennem
fr. Kongo i Havet N. f. Loango; det samme er
Tilfældet noget nordligere med Ogowe, som
optager flere Bifloder og udmunder N. f. Kap
Lopez. Gabun N. f. Ækvator er egl. kun et
Æstuarium. Old Calabar (Cross River) o. fl.
mindre Floder falder i Biafra-Bugten. Mellem
denne Bugt og Benin-Bugten udmunder A.’s
tredielængste og næstvandrigeste Flod, Niger.
Dens Kilder ligger næppe 250 km fra Sierra
Leone-Kysten paa 8 1/2° n. Br. Tre Kildefloder
danner Hovedfloden, der i sit øvre Løb fører
Navnet Djoliba; med nordøstlig Retning træder
den fra Bjergene ud paa Sudans Slette, hvor
den ofte deler sig og danner Øer, medens den
fortsætter sit nordøstlige Løb helt op til Randen
af Sahara for ved Timbuktus Havnestad
Kabara at bøje mod Ø. Omtr. paa Grw.’s
Meridian tager Floden et sydøstligt Løb, danner paa
sine Steder Strømhvirvler og er navnlig i de
bjergrige Egne i Gando usejlbar. Fra Rabba
er den sejlbar indtil Mundingen; det nedre
Løb benævnes Kvorra og ender med et mægtigt,
skovbevokset og meget usundt Delta mellem
Biafra- og Benin-Bugten. Niger optager kun
større Bifloder i sit øvre og nedre Løb, den
betydeligste er Binuë, der danner den bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
