Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Dyreverden - Afrika. Befolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som enten ikke kunde flyve ell. fløj meget
daarlig, saaledes Moafugle paa Madagaskar, Dronten
og den 2 m høje Kæmpevandhøne paa
Mauritius, den »hvide Dronte« ell. Solitæren paa
Réunion. Flere store Landskildpadder, som
fordum levede paa Mauritius og Rodriguez, er nu
alle udryddede, kun paa Aldabra-Øerne har
nogle Former holdt sig.
Befolkning.
Den samme Modsætning, som eksisterer i
klimatologisk, botanisk og zoologisk Henseende
mellem Egnene N. f. og S. f. Sahara, genfinder
man, naar man gaar over til en Betragtning
af de etnografiske Forhold i A. I de store Træk
kan man sige, at Befolkningen, saa længe man
befinder sig N. f. og til Dels i Sahara, hører til
den Eranske Race, medens Mellem- og Sydafrika
er Hjemstavn og Hovedsæde for
Negerracen, de Sortes Race, og det er ogsaa kun
denne Del af A., der med Rette kan betegnes
som »det mørke Fastland«, et Navn, der lige
saa godt peger hen paa Befolkningen som paa
det Slør, hvori disse Egne indtil for kort Tid
siden har været og til Dels endnu er hyllet.
Ogsaa m. H. t. Kultur danner Sahara, bortset
fra de Egne længst mod S., hvor Europæerne
i de senere Aar har grebet ind, en
karakteristisk Skillevæg, om end de N. derfor boende
Folk ved deres højere Intelligens har formaaet
at indvirke paa deres sydlige Naboer og
navnlig har udbredt deres Religion over store
Strækninger af Negeromraadet. Nordafrika, der i
umindelige Tider har staaet i livlig
Vekselvirkning med Europa og Asien, har derfor ganske
naturlig fremvist en Kultur, der er nøje
knyttet til disse Landes; for Øjeblikket er den
særegne muhammedanske Kultur, ell. snarere
Halvkultur, den herskende overalt, hvor ikke
den europ. Kultur har skaffet sig Indpas.
Mellem- og Sydafrikas Negerbefolkning staar
derimod i det hele paa det samme barbariske
Standpunkt som for Aartusender siden. Iblandt
Negerfolkene har ikke et eneste formaaet at
frembringe selvstændig Kultur, og Negrene maa
derfor i intellektuel Henseende stilles under
Indianerne, der, skønt endnu mere afskaarne
fra Samkvem med andre Folk, kunde fremvise
saa højtstaaende Kulturfolk som Aztekerne i
Meksiko og Incaerne i Peru. Maa man saaledes
sætte Negrene lavt i aandelig Henseende, bør
man dog ikke overse, at det Land, de bebor,
heller ikke frembyder videre gunstige
Betingelser for at udvikle Kultur. Mellem- og Sydafrika
er overvejende kulturhemmende Lande; den
kompakte Form med de faa Indskæringer
forhindrer det livlige Samkvem mellem Folkene,
som er af saa stor Bet. for Kulturudviklingen;
store Floder savnes vel ikke, men ingen af dem
er p. Gr. a. deres ringe Sejlbarhed af den Bet.
som f. Eks. Mississippi for Nordamerika ell.
Yangtsekiang for Kina; Strømhvirvler og
Vandfald, oftest helt ude ved Mundingen, har
forhindret enhver regelmæssig Besejling. Det store
Ørkenbælte har ogsaa forhindret Forbindelsen
mellem det gunstigere liggende Nordafrika og
den af Negrene beboede Del. Selv de
klimatiske Forhold med den voldsomme Sommerregn,
der ofte sætter Tusinder og atter Tusinder af
km2 under Vand, optræder som Hindringer for
Samkvemmet. Uvejsomhed er et Grundtræk for
den afrikanske Verden, der ikke maa lades ude
af Betragtning ved en Bedømmelse af Negrenes
Kulturtrin.
At anstille nøjagtigere Beregninger over
Folkemængden i A. paa Grundlag af de Rejsendes
Iagttagelser er saa meget mere umuligt, som
de forsk. Rejsende ofte ikke bedømmer samme
Egn ganske ens. I det ene Tilfælde har hele
Befolkningen skjult sig, saa Landet gør et
folketomt Indtryk, medens den i det andet af
Nysgerrighed ell. Fjendtlighed samles i tætte
Skarer, saa at man slutter sig til en alm.
Folkerigdom. For Vestafrikas Vedkommende har
Alfred Vierkandt anstillet interessante
Undersøgelser over Folketætheden, og han kommer til
det Resultat, at der er en vis Fortætning langs
Floder og Kyster, hvorimod Indlandet bliver
folketommere, jo længere man fjerner sig fra
Vandet. Ligeledes træffer man en større
Folketæthed langs Randen af Regnskovsomraaderne,
hidrørende fra, at Nedbørsforholdene her er
særlig gunstige for Planteavlen. Det Forhold, at
der inden for det bedre befolkede Kystbælte
ligger et meget svagt befolket Bælte, der længere
inde atter gaar over i noget mere folkerige
Egne, kan sikkert kun forklares som en
Eftervirkning af den tidligere Slavehandel. Andre
Grunde til Usikkerheden m. H. t. Folketallet
er de stadige Krigstilstande, Slavejagterne,
Kannibalismen og Epidemierne; dog maa man nu
antage, at de hermed følgende store Vandringer
under Europæernes Herredømme vil høre op,
og at A.’s Etnografi i Øjeblikket staar ved et
vigtigt Vendepunkt.
A.’s Befolkning falder, som ovf. nævnt, i to
store Grupper: Den Eranske Race og
Negerracen samt paa et ganske enkelt Sted,
Madagaskar, Malajer.
I. Den Eranske Race bebor Nordafrika,
en Del af Østsiden samt Sydspidsen. Den er
repræsenteret ved alle sine Sprogætter: den
hamitiske, den semitiske og, i ringe Tal, den
indoeuropæiske.
Hamitterne, hvis Udbredelse er indskrænket
til A., deler sig i Ægypterne, Berberne med de
uddøde Guancher, Bedschas, Somali, Dankali
og Gallas. — Ægypterne, der bebor den nedre
Nil-Dal, fremtræder nu som et temmelig blandet
Folk; de reneste Efterkommere af de gamle
Ægyptere er Bønderne, Fellaherne, særlig i
Øvreægypten, samt de byboende Kristne,
Kopterne. Fellaherne fremviser endnu ofte Typer,
der har en slaaende Lighed med Afbildninger
af de gamle Ægyptere paa Skulpturer og
Vægmalerier fra Oldtiden; de har de samme lange
Øjne, den samme Næse, store Mund og de
samme lange, flade Fødder, som udmærkede
de gamle Ægyptere, men Religionen er
muhammedansk og Sproget arabisk, saa at de i
sproglig Henseende ikke længer kan henregnes
til Hamitterne. Det er fredsommelige, taalmodige
og nøjsomme Folk, der væsentlig lever af
Vegetabilier. Mere typiske Eksempler paa
Hamitter er derimod Berberstammerne, der
bebor Atlas-Bjergene og en Del af Sahara.
Berberne kalder sig med et Fællesnavn Masigh ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
