Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 261 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Politisk Inddeling - Afrika. Opdagelseshistorie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tyskland.

	km2	Folkemængde		Bef. paa 1 km2
Togo	87200	1003585	(1911)	11,4
Kamerun	745000	2541700	(1911)	3,4
Sydvestafrika	835100	102586	(1911)	0,1
Østafrika	995000	7515666	(1911)	7,5

Italien.

	km2	Folkemængde		Bef. paa 1 km2
Tripolis	1100000	723000		0,7
Erythræa	118610	279550	(1911)	2,5
Somali	371500	c. 400000		1,0

Spanien.

	km2	Folkemængde		Bef. paa 1 km2
Canariske Øer (hører direkte til Kongeriget Spanien)	7273	444016	(1910)	61
Sp. Marokko (Protektorat)	29000	404000		14
Præsidier i Nordafrika (hører direkte til Kongeriget Spanien)	213	44134		207
Rio de Oro og Ifri	314360	30000		0,1
Guinea	26000	140000		5
Fernando Po	2072	12100		6
Andre Øer (Annobom, Corisco, Elobey)	34	2500		74

Belgien.

	km2	Folkemængde	Bef. paa 1 km2
Kongo	2365000	15000000	6

Tyrkiet.
Ægypten (se nedenfor)

Ægypten.

	km2	Folkemængde		Bef. paa 1 km2
Egentlige Ægypten	994275	11287359	(1907)	11,3
Ægyptisk Sudan (anglo-ægyptisk Kondominium)	2035000	4000000		2,0

Uafhængigt Afrika.

	km2	Folkemængde	Bef. paa 1 km2
Abessinien	1120400	8000000	7,1
Liberia	95400	1500000	15,7
Libyske Ørken (se ovf. under England).
Vest- og Mellemsahara (se ovf. under Frankrig)
Marokko (se ovf. under Frankrig og Spanien og nedenfor).

International Administration.

	km2	Folkemængde	Bef. paa 1 km2
Tanger Territoriet (Marokko)	600	60000	100

Opdagelsehistorie.

Allerede fra den allerældste historiske Tid
har man kendt Verdensdelen A., og medens
Europa endnu væsentligst husede vilde
Folkestammer, fandtes der i A.’s nordøstlige Hjørne et
højt kultiveret Samfund, nemlig de gamle
Ægypteres. Naar A. dog endnu i vore Dage maa
karakteriseres som den mindst kendte af de
5 Verdensdele, skyldes det den Mangel paa
Indskæringer og sejlbare Floder, det
vanskelige Klima og Indbyggernes Fjendtlighed, der
altid har gjort Rejser i det indre af A. til
yderst besværlige og farlige Foretagender. I
de store Træk har man dog nu et ganske godt
Kendskab til Verdensdelens Geografi, og de
»hvide Pletter« bliver for hvert Aar færre og
mindre.

Tidlig, antagelig c. 1600 f. Kr., foretog
ægyptiske Herskere Tog mod Negerstammerne ved
den øvre Nil, og omtr. samtidig har de vel
lært Somali-Kysten at kende; Farten til Landet
»Punt« (Somali-Kysten?) under Dronning
Hatchepu fandt Sted omtr. 1450 f. Kr., og fl.
Forskere henlægger endog de første »Punt«farter
til et langt tidligere Tidspunkt. Allerede i 11.
og 10. Aarh. f. Kr. var fønikiske Søfarere naaet
saa langt paa Nordafrikas Kyster, at Fønikerne
havde Kolonier paa Vestkysten af Marokko,
over for de Canariske Øer. Senere optraadte
Karthagenienserne her, og Hanno den Ældre
anlagde omtr. 470 f. Kr. en Koloni paa den lille
Ø Arguin S. f. Kap Blanco, han skal endog
have naaet frem til Sierra Leone-Kysten.
Medens Fønikerne holdt sig til Kysterne, synes
enkelte karthageniensiske Rejsende at være
trængt langt ind i Landet. Langs Østafrika synes
Fønikerne at være trængt frem til hinsides
Ækvator, muligvis endog til den sydlige
Vendekreds.

Den første Omsejling af A. fandt Sted under
den ægyptiske Kong Necho (617—601 f. Kr.),
som befalede fønikiske Søfolk at omsejle
»Libyen«; man kender ikke Navnet paa den første
Afrikaomsejler, men »paa Rejsens tredie Aar«
vendte han hjem gennem Strædet ved Herkules’
Støtter (Gibraltar-Strædet); Herodot beretter, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>