Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Opdagelseshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ukendte Egne mellem Njangwe og Dilolo-Søen.
Hans Højdemaalinger og Iagttagelser over
Vandmængden, der flød forbi Njangwe, godtgjorde,
at Lualaba ikke hørte til Nil-Systemet. —
Samtidig nærmede man sig Kongo-Bækkenet V. fra.
N. for Kongo foretog saaledes du Chaillu (1856—65)
flere Fremstød fra Gabun, og Magyar
(1850—55) trængte frem til Kubango- og
Sambesi-Systemets øvre Løb og i Kassai-Egnene
længere N. paa end nogen tidligere. Silva Porto
gennemrejste 1852—54 A. fra Angola over
Sambesi til Rovuma, og Welwitch berejste
Cuanza-Egnene 1853—54. Udsendt af det
tysk-afrikanske Selskab, naaede Pogge 1876 Muato-Jamvo’s
Residens, Kisimene. Kongos nedre Løb blev
oftere besøgt i 1860’erne og 1870’erne, uden
at man dog naaede saa langt frem som
Tuckey i 1817, og det var først paa Stanley’s
store Rejse 1874—77, at Kongo-Flodens Løb
bestemtes. Stanley’s Rejse blev en af de minderigeste,
der nogen Sinde er foretaget i A. Han
udgik Novbr 1874 fra Bagamoyo paa
Østkysten, drog først til Victoria Njansa, som han
omsejlede, opdagede Albert Edward-Søen og
udvidede Kendskabet til Alexandra-Nilens
Omraade; derefter rejste han til Tanganjika, som
han ogsaa omsejlede, og hvis Udløb, Lukuga,
til Kongo han undersøgte. Endelig foretog han
fra Njangwe ved Kongo sin navnkundige store
Baadsejlads ad denne Flods hidtil ukendte,
mægtige sejlbare Strækning i det Indre.
August 1877 naaede han Boma ved Kongos Udløb.
Stanley’s Rejse aabnede Forskningen i det
indre A. et mægtigt Virkefelt og fik ogsaa
praktisk Bet. ved Oprettelsen af Kongo-Staten
og det deraf følgende Røre i de udstrakte Egne
paa begge Sider af Floden. Af Bifloderne paa
højre Bred opdagede Schweinfurth allerede 1869—71
Uëlle-Floden, som han dog antog for
Schari-Flodens øvre Løb; denne Flod blev senere
berejst 1880—86 af Junker, og Grenfell og van
Gèle fastslog endelig 1887 dens Identitet med
Kongos Biflod Ubangi; Aruwini-Floden fulgtes
1889 af Stanley næsten til dens Kilder. N. f.
Kongos nedre Løb blev der fra fr. Side,
væsentlig af Savorgnan de Brazza, udfoldet en
betydelig Virksomhed; han godtgjorde 1877, at
Ogowe var en selvstændig Flod, og 1880 naaede
han Kongo fra Ogowe. Crampel, der 1888—89
havde berejst den nordlige Del af fr. Kongo,
trængte 1891 frem i Egnene mellem Ubangi-Floden
og Tsad-Søen, hvor han blev dræbt i Apr. s. A.
— I den sydlige Del af Kongo-Bækkenet fortsatte
det tysk-afrikanske Selskab sit tidligere
paabegyndte Arbejde; Buchner besøgte 1878—81
Lunda-Riget, og Pogge og Wismann trængte
1881—82 dybere ind i Landet og naaede
Njangwe, hvorfra Wismann naaede Østkysten.
De fejlagtige Anskuelser, at Kongos store
Bifloder S. fra løb parallelt i nordlig og
nordvestlig Retning, blev 1885 kuldkastede af Wismann,
der 1886—87 for anden Gang gennemkrydsede
Kontinentet.
I Egnene mellem Østkysten og Victoria Njansa
lykkedes det Fischer 1883 at berejse
Massai-Landet, og Thomsen kom samme Aar til
Victoria-Søen over Baringo-Søen. Grev Teleki
og Höhnel opdagede paa deres Rejse 1887—88
de N. f. Baringo liggende to Søer Basso-Norok
(Rudolf-Søen) og Basso-Naebor (Stefanie-Søen).
Peters rejste 1899—90 ad Tana-Ruten — Brødrene
Denhardt havde 1878 berejst denne Flods nedre
Løb — til Victoria Njansas nordøstlige Hjørne
og rejste videre gennem ukendte Egne N. f.
Søen til Uganda. Hans Meyer og Purtscheller
besteg som de første Europæere 1889 Kilima
Ndjaros højeste Top.
S. f. Kongo-Floden gik Serpa Pinto’s Rejse
1877—79 gennem A. for en stor Del gennem
ukendte Egne, og Capello og Ivens bestemte
Liba som Sambesis Hovedkilde samt berejste
de ukendte Egne mellem Luapula og Sambesi.
Egnene ved Njassa-Søen blev efter Livingstonias
Anlæggelse 1875 Midtpunktet for adskillige
Undersøgelsesrejser, navnlig efter at Stewart, der
fra 1877 havde været beskæftiget i
Njassa-Egnene, 1880 havde tilvejebragt en Art Vejanlæg
mellem Nordenden af Njassa og Sydenden af
Tanganjika. Thomsen rejste saaledes 1878—80
fra Dar-es-Salaam til Makijombo ved Luapula,
hvorved Rikwa-Søen opdagedes.
Vender vi os endelig til A. S. for Sambesi og
Cunene, da var Kaplandet 1795 faldet i
Englændernes Hænder, og 1797—98 berejstes Kolonien
af Barrow, hvem man skylder den første
fuldstændige Beskrivelse og et godt Kort over denne.
Flere dannede Rejsende og Missionærer
udvidede efterhaanden Kendskabet til Landet N. paa,
saaledes overskred Lichtenstein 1803—06
Nieuweveld, gennemrejste det ukendte Land N. f.,
passerede Oranje-Floden i Nærheden af
Kildeflodernes Forening og naaede Betschuana-Landet.
Campbell, der 1812 gjorde en vigtig Rejse i
Oranje-Flodens Opland, naaede omtr. 24 1/2° s. Br.
i Egnene ved Limpopos Kilder. Boernes
Udvandring 1835 blev baade af politisk og
geografisk Bet., da store Landstrækninger mellem
Dragebjergene og Ørkenen, til Dels ogsaa Natal,
koloniseredes. Det til »Undersøgelse af
Centralafrika« oprettede »Kapselskab« udsendte i
1830’erne flere Ekspeditioner. A. Smith (1834—35)
naaede til Vendekredsen og bragte den første
paalidelige Underretning om den øvre Limpopo.
Ø. for Dragebjergene havde Cowie og Green
1829 foretaget en længere Rejse, der endte ved
Delagoa-Bugten. De østlige Bjergegne i
Zululandet berejstes 1840—44 af Delagorgues, som
fra Natal naaede Vendekredsen, medens
Wahlberg samtidig berejste Egnene mellem Natal og
Øvre-Limpopo. V. paa, N. f. Oranje-Floden, i
Store Namaquas Højland rejste Alexander 1837
og naaede Walfish-Bugten. Vendekredsen
betegnede omtr. indtil 1849 paa begge Sider af
Kalahari Forskningens Grænse, da Livingstone,
som tidligere omtalt, opdagede Ngami-Søen og
udvidede Kendskabet til det indre Sydafrika saa
betydeligt. Galton og Andersson, der 1850—51
forsøgte V. fra at naa Ngami, undersøgte det
østlige Damara-Land og Ovambo-Land, hvor
Galton naaede 18° s. Br.; Andersson naaede 1853
Ngami. Cunene undersøgtes af Andersson 1858,
Smuts 1864, Green 1865 og Hahn 1866, og
førstnævnte foretog i 16 Aar (1864—80)
trigonometriske Maalinger i Kalahari. Det sydlige A.’s
Kolonisation S. og Ø. fra har selvfølgelig beriget
Geografien; 1848 naaede Kapkoloniens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
