Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrodite
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Athena og A. gjorde alle Krav paa Æblet; i
Striden mellem dem dømte den troiske
Kongesøn Paris til Fordel for A., som havde lovet ham
den skønneste Kvinde til Ægte. Ved A.’s Hjælp
bortfører han derpaa Helene, Menelaos’ Hustru.
Under Krigen, som udbrød herover, finder Paris
stadig Støtte hos A.; fra en ubesindig Tvekamp
med Menelaos, der nær var endt med hans
Fald, reddes han kun ved, at Gudinden
indhyller ham i en Taage og drager ham tilbage til
Ilion. Men A., Kærlighedens kælne Gudinde, er
ikke vant til at færdes paa Valpladsen. I et
fjendtligt Sammenstød overvinder Athena hende
med Lethed, og da hun søger at redde Æneas
fra Kampen med Diomedes, frygter selv denne
jordiske Helt ikke for hendes Guddomsmagt,
men forfølger hende under Haansord og
saarer hende i Haanden med sit Spyd. Forvirret
af Smerte og Skam over sit Saar viger A. ud
af Kampen, bestiger Ares’ Vogn og flygter til
Olympen. Efter Ilions Indtagelse fører hun sin
Søn Æneas ud af den brændende By. Hun
ledsager og skærmer ham paa hans lange Omflakken
og beskytter ogsaa hans Æt i Fremtiden, en
Forestilling, som især udvikledes nærmere hos
Romerne, og som derfor fremtræder i det
national-romerske Heltedigt, Vergils Æneide.
A.’s Dyrkelse var især udbredt i Egne,
hvor Fønikerne i gl. Tid havde haft stor
Indflydelse, saaledes paa Øerne Kythera og Kypros
(de betydeligste Helligdomme i Byerne Pafos,
Amathus og Idalion), paa Bjerget Eryx paa
Sicilien (hvor hendes Dyrkelse var indført af
Karthagerne) og i Handelsstæder som Korinth,
Athen og Knidos. Med fl. Templer var
Haveanlæg forbundne, saaledes i Athen. I Korinth
o. a. St. holdtes i A.’s Helligdom et stort Antal
offentlige Slavinder (Hieroduler), en Skik, der
synes indført fra Orienten, da noget lignende
berettes om flere Templer for den asiatiske
Kærlighedsgudinde. Især dyrkedes A. af
Kvinderne, der hos hende søgte Hjælp og Trøst
i Elskov, ved Indgaaelse af Ægteskab, og naar
Fødselstimen nærmede sig. Sine ivrigste
Tilbedere havde hun naturligvis i Hetærernes
Kreds. A.’s Tilnavne udtrykker de forskellige
Sider af hendes Væsen, som til Dels traadte
særlig frem i Gudsdyrkelsen paa de forskellige
St. Anadyomene (den af Havet opstigende),
Euploia (Gudinden, der skænker gunstig
Sejlads), Urania (den himmelske), Pandemos
(fælles for hele Folket). De to sidste stilles
stundom ved en Mistydning af Navnene i
Modsætning til hinanden som Udtryk for den
sjælelige og den sanselige Kærlighed. Andre
Navne, som ofte tillægges A., især hos
Oldtidens Digtere, viser hen til de omtalte Steder
for hendes Kultus, saaledes Kypris,
Idalia, Pafia, Kythereia, Erykine (lat.
Erycina).
A. i Billedkunsten. Flere Steder i
Grækenland, navnlig paa Øerne, har man fundet
ældgamle, primitive Marmoridoler (fra den
forhistoriske Tid) forestillende en nøgen Kvinde.
At man i dem maa se Vidnesbyrd om Dyrkelsen
af en Kærligheds- ell. Frugtbarhedsgudinde,
synes sikkert; men om denne har nogen
synderlig Forbindelse med den historiske Tids
A., er mere tvivlsomt. I den ældre (arkaiske)
græske Kunst, der i det hele kun undtagelsesvis
afbilder den nøgne Kvindeskikkelse,
fremtræder A. beklædt, i Reglen kendelig paa et
Attribut (saasom en Blomst ell. en Due, hendes
hellige Fugl), stundom dog uden alle særlige
Kendetegn. Endnu det 5. Aarhundredes store
Kunst fremstiller saa godt som altid A. beklædt.
Som berømte Statuer fra denne Periode omtales
i Oldtiden bl. a. A. Urania i Elis, udført i Guld
og Elfenben af Feidias, og A. i Haverne (i
Athen, se ovf.), Marmorstatue af Feidias’
Lærling Alkamenes. Først i 4. Aarh. f. Kr. opstaar
den nøgne Afrodite-Typus, der senere er
næsten eneherskende. Dens Skaber er den atheniske
Billedhugger Praxiteles, som i Marmor
udførte Gudebilledet til Templet i Knidos.
Gudinden var her fremstillet aflæggende det sidste
Klædningsstykke for at gaa i Bad (herved
motiverede Kunstneren hendes Nøgenhed). Det
Ideal paa een Gang af kvindelig Skønhed og
guddommelig Højhed, der var skabt ved denne
Statue, synes, efter Oldtidens Lovprisninger af
den, aldrig senere at være naaet i den antikke
Kunst. Om Figurens Holdning giver knidiske
Mønter os Oplysning; ved Hjælp af dem lader et
Par af de bevarede Afrodite-Statuer sig
bestemme som Efterligninger af Praxiteles’ Værk;
men af Originalens Skønhed giver de kun
en svag Afglans. Omtrent samtidig med
Praxiteles udførte Skopas Statuer af A. og de
underordnede Guddomme, som fulgte hende. Af
Malerier forestillende A. var en Anadyomene
af Apelles det mest berømte; det var malet til
Asklepios-Helligdommen paa Kos, hvorfra
Augustus førte det til Rom. I den senere Kunsts
Afrodite-Billeder forsvinder Guddomspræget
efterhaanden mere og mere, saa kun den
fuldendte kvindelige Skønhed bliver tilbage.
Ansigtets ophøjede Ro viger for et smægtende,
længselsfuldt Udtryk. Stundom synker
Fremstillingen ned i en endnu lavere Sfære, idet
Gudinden ligefrem koketterer med sin skønne
Legemsform. — Af de bevarede antikke Statuer
staar A. fra Milo højest (funden 1820 paa
den græske Ø Milo, det antikke Melos, nu
i Louvre). Den viser os endnu den ædle
Opfattelse af Gudinden; Originalen kan ikke
have været stort yngre end 400 f. Kr. Der har
været ført megen Strid om, hvorledes Figuren
skulde tænkes restaureret. Efter det nyeste
Restitutionsforsøg har Gudinden i sin løftede
venstre Haand holdt et Æble (paa een Gang A.’s
eget og Øen Melos’ Symbol) og med den
sænkede højre Haand let berørt Klædningen paa
venstre Ben (se A. Repholtz, »A. fra Melos«,
Kbhvn 1908, i hvilket Skrift ogsaa de tidligere
Restaurationsforsøg anføres). I den romerske
Kejsertid findes en beslægtet Type ofte
grupperet med Ares. Ligeledes halvt beklædt, men
afvigende i Holdning er A. fra Arles (nu i
Louvre). A. Medici (i Firenze) og den
kapitolinske A. (i Rom) er de bedste
Repræsentanter for den mest udbredte af alle
Afrodite-Fremstillinger: Gudinden staar ganske
nøgen, dækkende Brystet med den ene Haand,
Underlivet med den anden. (Derimod er den
saakaldte A. Kallipygos i Napoli intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
