Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 277 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afstandsmaalere (Distancemaalere, Telemetre)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afstandsmaaler.

(Koïncidenstelemetret) ell. staar symmetrisk til hinanden
(Inverttelemetret). Finskruens Stilling viser da den
søgte Afstand, der findes anført ved Tal paa en
Maalestok paa Siden af A. ell. aflæses inde i
Instrumentet. — Under Brugen holdes A. i fri
Haand, ell., for de lange og svære Modellers
Vedk., opstilles paa et Stativ. Af denne Slags A.
kan nævnes Modeller af Zeiss, Hahn, Barr &
Stroud, Goerz o. fl. Deres Maalingsnøjagtighed
afhænger bl. a. af Basis’, altsaa af Instrumentets,
Længde i Forhold til Afstanden. Til Brug ved
Fodfolket og Mitrailleuseafdelingerne er
Længden 50—80 cm, til Brug i Feltartilleriet 1-1 1/2 m
ell. mere. Paa Skibe og Fæstningsværker bruges
A., der er 3—5 m lange. For en Basislængde af
80 cm kan Maalefejlen sættes til 0,5—2,5 % af
Afstande fra 500—2000 m.

Før Indstilling Efter Indstilling. Synsfelt i et Koincidenstelemeter. Før Indstilling. Efter ludstilling. Synsfelt i et Inverttelemeter.

A. med Basis uden for Instrumentet var
tidligere alm. og bruges en Del endnu. Basis
bestemmes ved Udmaaling, f. Eks. ved
Afskridtning, af en Linie i Terrainet, og ved to
Maalinger i Basis’ Endepunkter bestemmes Vinklerne
mellem Basis og Linier fra dens Endepunkter til
Maalet. Af denne Slags A. kan nævnes Modeller
af Nolan, Paschwitz, Labbez, Roksandic og
Souchier. Sidstnævnte A. er et lille fladt Prisme,
der i simpel Konstruktion og Holdbarhed synes
at overgaa alle andre. Basis uden for Instrumentet
kan ogsaa anvendes ved Afstandsmaaling fra
Fæstningsværker, idet der maales fra to faste
Kikkertstationer, ell., for Kystforternes Vedk.,
fra en enkelt Station, hvis Højde over
Havoverfladen danner Basis.

En tredie Gruppe af A. benytter en Basis ved
Maalet, navnlig Højden af en Mand ell. Hest,
Længden af en Skyttelinie ell. en anden
Genstand, hvis Udstrækning kendes ell. kan
fastslaas ved Skøn. De simpleste og ældste af disse
A. var de saakaldte Stadia, der bestod af en
Metalplade med et trekantet Udsnit, og som ved
Hjælp af en Snor holdtes i konstant Afstand fra
Øjet. Basis var Mandshøjde, og Maalingen gik
ud paa at bestemme, paa hvilket Sted en Mand
nøjagtig saas at udfylde Udsnittet i Pladen. Paa
en Maalestok under Udsnittet fandtes de til
Mandens apparente Højde svarende Afstande anførte.
— De Feltkikkerter, i hvilke der findes en
Streginddeling, svarende til Tusindedele af Afstanden,
kan bruges paa lgn. Maade som Stadia til
Afstandsmaaling, naar man kender Længden af en
Linie ved Maalet.

Som en særlig Slags Reflektionstelemetre kan
nævnes Zeiss’ Stereotelemeter, der har
to Okularer, hvori findes to Maalestokke,
forestillende en Siksak-Linie med paaskrevne
Afstande og Mærker, anbragte saaledes, som
Billederne af en Siksak-Linie i Terrainet ud mod
Maalet vilde vise sig, set fra de to Objektiver.
Ved nogen Øvelse.i at »se stereoskopisk« i
Okularerne kan man faa de to Billeder af
Siksak-Linien til at smelte sammen til en enkelt Linie,
der tilsyneladende forlænger sig ud i Rummet.
Afstanden til et Maal kan da bedømmes i
Forhold til Mærkerne paa Siksak-Linien. — Af
særlig Art er ligeledes den i den franske Hær
reglementerede Telemeter-Kikkert, der er saaledes
indrettet, at et dobbeltbrydende Prisme kan
drejes hen foran Objektivet. Herved
fremkommer der i Kikkerten foruden det sædvanlige
Billede et svagere og noget forrykket Billede af
Maalet. Da de to Billeders indbyrdes Afstand,
bestemt i Maalhøjder, vokser med Afstanden,
kan Kikkerten saaledes bruges til Afstandsmaaling,
samtidig med at den bruges som alm.
Kikkert. — Sluttelig kan nævnes de akustiske
A., f. Eks. le Boulengé’s Telemeter, der grunder
sig paa, at Lyden forplanter sig med konstant
Hastighed. Disse A., der fordrer, at Maaleren
kan bestemme den Tid, der forløber fra Affyringen
af et Skud, og til Knaldet naar ham, gav i
tidligere Tid forholdsvis gode Maalinger, men er
nu gaaet næsten helt af Brug, bl. a. fordi de
moderne Skarps store Hastighed giver
Anledning til særlige Lydfænomener.
C. Q.

Til Afstandsmaaling i Flaaden anvendes 2
Slags Instrumenter: 1) Reflektionstelemetre
af Barr and Strouds, og Zeis’ Konstruktion
af forskellig Størrelse (indtil 3 m lange);
2) Sekstant, særlig Mikrometersekstanten,
der kræver en lodret Basis, som enten
kan være paa Maalet ell. paa det Skib, hvorfra
der maales.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>