Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aftrækkersnor - Aftæ, Mundsygdom - Aftægt - Afvanding, Bortskaffelse af det paa Arealer værende »skadelige« Vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aftrækkersnor er Navnet paa en Snor, der
benyttes ved Affyringen af Kanoner. I den ene
Ende af Snoren er anbragt en Krog, og paa
Snoren er indskudt et løst Haandtag, som kan
bevæge sig langs denne. Naar Kanonen skal
affyres, hæftes Krogen fast i Fængrørets Øje,
og Snoren strammes ud, hvorefter Haandtaget
med et jævnt Slag føres ned mod en paa
Snoren anbragt Knude. Herved rives Fængrørets
River op gennem Rivesatsen, hvorved denne
antændes.
H. H.
Aftæ [↱af-], Mundsygdom, der viser sig som
smaa runde, af en skarp, fin, rød Rand omgivne,
opr. hvide, senere ofte bleggule Pletter ell. Blegner,
der kan sidde paa Tungen, Gummerne, Læberne,
Kindernes Indside, ja, helt ned i Svælget. De ses
hyppigst hos spæde Børn, ofte samtidig med
Fordøjelsesforstyrrelser, er ikke sjældne omkring en
gennembrydende Tand; de er dog ikke ualmindelige
hos Voksne. Lidelsen er ret smertefuld, hos
spæde Børn stundom forbundet med Feber, og
foraarsager hos disse tillige Vanskelighed ved
Fødens Optagelse, da denne volder Smerte.
Lidelsen helbredes i Reglen af sig selv og uden
at efterlade Følger, men afkortes dog ofte ved
Behandlingen (Pensling med Helvedsten, med
Opløsning af klorsurt Kali o. s. v.). Sygdommens
Aarsag kendes ikke; skønt den undertiden
optræder i smaa Epidemier (f. Eks. i Plejestiftelser),
synes den dog ikke at smitte ved Berøring,
og nogen Bakterie ell. Svamp, der kan bevirke
Sygdommen, er ikke fundet. Muligvis er
Lidelsen beslægtet med Kvægets Aftensyge (se
Mund- og Klovesyge). De saakaldte
Bednarske A., smaa Saar i Ganen hos Pattebørn, der
er meget hyppige, og som vist ofte skyldes
Uforsigtighed ved Rensning af Barnets Mund, har
intet med de egl. A. at gøre.
Lp. M.
Aftægt. Udtrykket A. — ell. det ensbetydende
Undertag, norsk Føderaad — vil vistnok
altid retlig kunne bruges om det Forhold, at
den, der erhverver en Landejendom til Ejendom
ell. Fæste, paatager sig — som fuldstændigt
ell. delvist Vederlag for Ejendommens
Afstaaelse — at yde en vis Forsørgelse til den
tidligere Ejer ell. Fæster samt i Reglen tillige til
dennes Hustru. Større økonomisk Bet. har dette
Forhold derimod alene, naar den, hos hvem
Ejendomsbesidderen saaledes »gaar paa Aftægt«,
er en af hans Arvinger, navnlig en Søn ell.
Datter, som han ønsker at skaffe en selvstændig
Virksomhed, særlig for derigennem at sætte
ham i Stand til at gifte sig. Navnlig tidligere,
hvor Bonden havde faa rede Penge, men ogsaa
nutildags ved mindre Ejendomme, er dette som
oftest den eneste Udvej; thi kun naar
Forældrene bliver paa Gaarden, faar Underhold, men
ikke Penge, og vedblivende kan arbejde med til
fælles Gavn, vil Ejendommen kunne føde begge
Familier. Det fornuftige i en saadan Ordning
har skabt en Skik og Brug, der ofte tvinger
Forældrene til at gaa paa A., længe før de bliver
aflægs og til Trods for, at deres Stilling som
Aftægtsmand og Aftægtskone kan blive mindre
god. Dette sidste beror paa, at den, som skal
yde Forsørgelsen, og som kan være en fremmed,
til hvem f. Eks. Ejendommen senere er
gaaet over, er interesseret i at slippe for
Forsørgelsen ell. dog at gøre sig denne, der
vanskelig kan være nøje fastslaaet, saa billig som
muligt. Dette Forhold har medført, at
Aftægtsfolkene ofte er blevne daarligt behandlede,
undertiden endog stræbte efter Livet, og disse
Misligheder har maaske været en medvirkende
Aarsag til, at Aftægtsforholdet er noget
sjældnere i vore Dage. — Forholdets Ordning beror
aldeles paa Overenskomsten (Aftægtskontrakten),
men er i Alm. flg.: Det paalægges
Erhververen at yde Aftægtsfolkene en livsvarig
Forsørgelse, bestaaende navnlig i periodiske
Ydelser af Naturalpræstationer og i Bolig paa
ell. ved Ejendommen; fremdeles skal han i
Reglen sørge for deres standsmæssige
Begravelse. Det bestemmes som oftest, at disse
Ydelser, der ogsaa benævnes A., skal udredes af
den, der til enhver Tid, medens A. skyldes,
er Ejendomsbesidderen. Naar Aftægtskontrakten
er tinglæst som en Byrde paa Ejendommen, maa
Aftalen ogsaa respekteres saavel af ny Erhververe
som af Kreditorer og efterprioriterede
Panthavere, som søger Fyldestgørelse af
Ejendommen. Desuden gives der undertiden en
Panteret for den enkelte Aftægtspræstation, hvis
Udredelse i øvrigt paahviler vedk. Ejer ell.
Fæster som en personlig Forpligtelse. En
særlig Ret til A. er ved Fæsteloven af 19. Febr
1861 tillagt Fæsterens Enke, naar hun frasiger
sig Fæstet ell. gifter sig igen, idet hun da —
dog kun for saa vidt hun var den afdøde
Fæsters første Hustru ell. havde været gift med
ham mindst i 10 Aar — for Livstid faar en
A. af en Værdi, svarende til Halvdelen af den
aarlige Afgift efter hendes ell. Mandens
Fæstebrev, hvilken A. hviler som en førstprioriteret
Afgift paa Gaarden. (Litt.: Lassen,
»Haandbog i Obligationsretten«, spec. Del § 127).
V. B.
Afvanding, Bortskaffelse af det paa Arealer
værende »skadelige« Vand, ɔ: Vand, der til
Stadighed ell. til Tider har en højere Stand
end tilstedeligt under Hensyn til den paatænkte
Anvendelse af Arealet. A. foretages paa Arealer,
1) der til Stadighed lider under en for høj
Grundvandstand, saasom Moser, Sumpe ell.
fugtige Enge, ell. som, 2) beliggende ved Floder
ell. Kyster til Tider lider under Oversvømmelser,
saasom Flod- og Sømarsk ell. 3) til
Stadighed er dækkede af Vand saasom Søer, Kær
og Fjorde. I alle tre Tilfælde kan Arealet
bringes under Kultur og anden Anvendelse ved en
Sænkning af det skadelige Vands Højde. En
for høj Grundvandstand gør Jorden fugtig og
kold, hvorved Vegetationen nemmes. For
Arealer under Kultur er Grundvandstandens
tilladelige Minimumshøjde under Jordoverfladen for
Enge 0,3—0,5 m, for Ager 0,6—1,0 m og for
Frugttræer 1,25 m. For Bebyggelse kan nogen
bestemt Højde ikke angives. I Alm. vil
Betingelserne for Bebyggelse være des bedre, jo
lavere Grundvandet staar.
A. kan iværksættes ved Bortledning af det
skadelige Vand til et lavere liggende Areal,
»Recipienten«, der kan være en Sø, et Vandløb,
et lavere liggende Grundvandspejl ell. Havet.
Recipientens Vandspejl kan dog ogsaa ligge
højere end den Dybde, hvortil Vandspejlet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
