Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agapenor - Agapetus, Navn paa to Paver - Agapornis, se Papegøjer - Agar, Florence Léonide Charvin, kaldet A., fr. Skuespillerinde (1836-1891) - Agar d', ell. Agard, Jaques, Maler (16421715) - Agar-Agar - Agardh, Carl Adolf, sv. Botaniker (1785-1859)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
byggede Byen Pafos og grundlagde Afrodite-Dyrkelsen.
C. B.
Agapetus, Navn paa to Paver, 1) A. I (Pave
535—36) blev af Østgoternes Konge, Theodahad,
tvunget til at drage i Sendefærd til det
østromerske Rige, men benyttede Opholdet i
Konstantinopel til at bekæmpe den af Hoffet støttede
monofysitiske Retning; lige døv for Kejser
Justinian’s Trusler og Kejserinde Theodora’s
Løfter ophævede han Samfundet med den monofysitiske
Patriark og fik virkelig Justinian til at
afsætte ham; den ny Patriark maatte først over
for A. godtgøre sin Rettroenhed. A. døde i
Konstantinopel, men hans Lig blev bragt til Rom og
jordet i Peterskirken. Senere blev han erklæret
for Helgen. — 2) A. II (Pave 946—55) blev indsat
af Alberik, der herskede i Rom som »Fyrste og
Senator«. 948 sendte han Adaldag af Hamburg-Bremen
den Bulle, der tillod Bispedømmers
Grundlæggelse i Norden. A. kaldte Otto den
Store til Italien imod Berengar’s Overgreb, men
Alberik hindrede ham i at hente Kejserkronen i
Rom (951). Det var en mørk Tid for
Pavedømmet, og endnu værre blev det, da Alberik efter
A.’s Død satte sin ryggesløse Søn Octavianus
paa Skt Peter’s Stol.
H. O.
Agapornis, se Papegøjer.
Agar [a↱ga.r], Florence Léonide
Charvin, kaldet A., fr. Skuespillerinde, f. 18. Septbr
1836, d. Aug. 1891. A. debuterede 1862 paa
Odéon-Teatret som Fædra; et Par Aar efter
fremtraadte hun paa Théâtre Français, og nu saa
baade Publikum og Kritiken i hende Rachel’s
Arvtagerske. Længe forblev hun ikke ved Théâtre
français, hendes gamle Scene Odéon havde
hende uomgængelig nødig til Fremstillingen af
Catharine af Medici i et nyt Stykke (La
conjuration d’Amboise), og hun efterkom
Kaldelsen. Ligeledes paa Odéon skabte hun 1869 Sylvia
i Coppée’s Le passant (»Et Møde«), og hendes
mægtige Spil — i Forbindelse med Sarah
Bernhardt’s smeltende Yndling Zanetto
— kastede stor Glans over denne løsrevne
Situation. Aaret efter kom hun for anden Gang
til Théâtre français, men politiske Hensyn
fjernede hende atter snart derfra — hun havde
nemlig Maj 1871 medvirket ved en Koncert til
Fordel for saarede Kommunarder —, indtil hun
i Udstillingsaaret 1878 kaldtes tilbage for at skabe
Mme Bernard i Augier’s Les Fourchambault; i
1880’erne forlod hun atter Théâtre français, drog
derefter med eget Selskab om i Landet, ofte
under trange Kaar, indtil hun i Eftersommeren
1891 døde i Algier. — Mlle A.’s stortskaarne
Skikkelse og faste Ansigtslinier stemmede godt med
Forestillingen om Oldtidsmenneskenes opr.
Voldsomhed og usammensatte Karakter, og hendes
Spil forlenede Racine’s og Corneille’s Heltinder
med en storladen Enkelthed, der var i Slægt
med Skæbnetragediens tunge Alvor.
A. A.
Agar d’ [d-a↱ga.r] ell. Agard, Jaques,
Maler, f. 1642 i Paris, d. 16. Novbr 1715 i Kbhvn.
Han var Elev af Vouet og blev 1675 Medlem af
Akademiet i Paris, af hvilket han igen 1682 blev
udstødt, fordi han var reformert. Han gik da
til Danmark, og blev i Kbhvn udnævnt til
Oberkontrafejer ell. 1. Hofportrætmaler, Hofjunker og
Generaldeputeret for den reformerte Menighed
i Sagen om Opførelsen af dens Kirke paa
Kristianshavn. A. var en for sin Tid betydelig
Portrætmaler; kun enkelte af hans Værker er
bevarede.
S. M.
Agar-Agar [↱agar-↱agar], sædvanlig blot
kaldet Agar, er et geléagtigt Stof, der har
faaet en udstrakt Anvendelse i den mikrobiologiske
Teknik til Dyrkning af Bakterier, Svampe
m. m., men nu for øvrigt ogsaa anvendes i
Husholdningen til Fremstilling af Frugtgeléer o. l.
Det vindes af forskellige Rødalger, der lever
ved de østasiatiske og malajiske Kyster, især
af Gelidium cornuum og desuden af G.
cartilagineum, Eucheuma spinosum, Gracilaria
lichenoïdes m. fl., hvis Cellevægge ved Kogning i
Vand giver den paagældende Gelé. Ved Indtørring
bliver denne sprød, saa den lader sig
pulverisere. Den gaar i Handelen som næsten
farveløse Strimler ell. som Pulver. A. repræsenterer
en Blanding af forskellige Kulhydrater
(Polysaccharider), og maa m. H. t. dens kemiske
Virkning paa Organismen (i Modsætning til
Gelatine, s. d.) betegnes som indifferent, navnlig
naar de mindre Mængder af Kvælstof og visse
Askebestanddele, den indeholder, er fjernede
ved en omhyggelig Udludning. Til Fremstilling
af Næringsgeléer, der kan blandes med hvilke
som helst andre opløselige Næringsstoffer,
benyttes 3/4—2, sædvanlig 1—1 1/2 % A., der giver en
passende stiv Gelé, som først smelter ved c. 100°
og størkner (i 1 % Opløsning) ved 38—40°,
medens Gelatine i tilsvarende Koncentrationer (c.
10 %) smelter allerede ved c. 25° og saaledes
ikke kan anvendes til Bakterier, der skal dyrkes
ved højere Temperatur. A. reagerer svagt
alkalisk (Gelatine svagt sur), og kun ganske faa
Bakteriearter er i Stand til at gøre den flydende,
medens et stort Antal virker saaledes paa
Gelatine; men A. giver ikke en fuldt saa klar og
gennemsigtig Gelé som denne.
Fr. W.
Agardh [↱a.gard], Carl Adolf, sv.
Botaniker, f. 23. Jan. 1785 i Båstad, d. 28. Jan. 1859.
Allerede 1799 blev han Student ved Lunds Univ.,
hvorefter han især studerede Matematik og
Botanik; 1805 blev han Fil. Magister, 1807 Docent
i Matematik i Lund. Som Lærer for Universitetskansler
Grev Engeström’s Søn fik han først
Anledning til at studere de lavere Planter under
den berømte Botaniker, Prof. Olof Schwartz i
Stockholm og derefter at foretage en Rejse til
Danmark, Nordtyskland og Polen. 1812 blev han
Prof. i Botanik og Økonomi, men da Lønnen var
ringe, slog han sig ogsaa paa Teologi og blev
1816 udnævnt til Præst i Skt Peters Menighed
ved Lund.
A. blev Algologiens store Reformator, idet han
skabte Grundlaget for en videnskabelig
Algesystematik. Hans Synopsis Algarum Scandinaviae
(Lund 1817), Species Algarum (I, II; Lund
1820—1822, III, Gryphiswaldiæ 1828) og Systema
Algarum (Lund 1824) er banebrydende Arbejder,
hvorpaa alle senere Forskere maa bygge. Af hans
øvrige algologiske Arbejder kan nævnes: Icones
Algarum Europæarum (Leipzig 1828—35) og
Conspectus criticus Diatomacearum (Lund 1830—32).
A.’s Virksomhed som Botaniker var dog ikke
indskrænket til Algologien, men ogsaa over de
højere Planters Systematik, Anatomi og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
