Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agence Havas - Agenda - Agende - Agenesi - Agenor - Agens - Agent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gratis optog Avertissementer til et vist
Linieantal. Snart opstod der Underagenter i alle
europæiske Stater og i Amerika saavel som i
de vigtigste franske Byer; i England traadte
Bureauet i Forbindelse med Reuter’s, i
Tyskland med Wolff’s Telegrafbureau. Ogsaa de
nordiske Hovedstæders Telegrafbureauer staar i
Forbindelse med A. H. Uafhængig heraf findes
der faste Korrespondenter i alle store Byer i
Europa og Amerika, ligesom der ved vigtige
Begivenheder ansættes Specialkorrespondenter.
Underagenturerne, meddeler deres Nyheder til
Hovedbureauet og modtager saa til Gengæld fra
dette Efterretninger til videre Udsendelse.
Bureauet forsyner de franske Provinsaviser ikke
blot med politiske, finansielle og andre
Efterretninger, men ogsaa med Feuilletoner og
Romaner, og leverer dem endog Artikler i
Klicheer, færdige til Tryk. 1879 blev det omdannet
til et Aktieselskab med en Kapital af 8 1/2 Mill.
frc. Bureauet udgiver daglig 35 Blade,
indeholdende politiske, kommercielle og finansielle
Efterretninger; det ejer c. 3000 km Telegraf-
og Telefonledninger, og det har faaet en Snes
store Filialer bl. a. i Brasilien, Argentina,
Uruguay og fl. a. Lande i Sydamerika. Det
sydamerikanske Hovedkontor ligger i Buenos-Aires.
1873—1900 blev A. H. ledet af Edouard
Lebey; hans Efterfølger er Henri Houssaye, som
har ført Bureauet frem til en blomstrende
Virksomhed.
M. G.
Agenda (af lat. agere, handle), det, som skal
udføres, behandles, se Agende; i
Handelssproget en Rejsejournal, Notebog.
Agende (lat. agenda [agere missas], hvad der
skal udføres) brugtes opr. om Gudstjenesten i
det hele; derfra gik det over til at betegne den
Bog, der indeholder Forskrifterne for
Gudstjenestens Udførelse (se Liturgi). I
Middelalderen brugtes dette Navn sjælden, hyppigere
Manuale, Sacerdotale, Rituale, og da det
optoges af de lutherske, veg det i Romerkirken
efterhaanden Pladsen for Rituale. Da
Reformatorerne skulde ordne Gudstjenesten i deres
Menigheder, gik de hver sin Vej. Luther
beholdt alt det af det gamle, der ikke stred mod
Skriften; Zwingli og Calvin vilde afskaffe alt
det, der ikke stod i Skriften. De reformerte
Kirkeordninger, som meget sjælden kaldes A.,
falder i 3 Grupper: den zwingliske ell.
schweiziske, den calvinske ell. franske og den tyske,
der er paavirket af den lutherske. (Om den
eng. Common Prayer Book, se Engelsk
Kirke). Luther’s Bøger om Gudstjenestens
Ordning blev Grundlaget for de forskellige
lutherske Landskirkers A. ell., som de hyppigst
kaldes, Kirkeordninger. Den ældste er
Preussens (1525), Danmark fik sin 1539, Norge 1607.
Ogsaa de lutherske A. falder i 3 Hovedgrupper:
de ægte lutherske, de katoliserende og de
calviniserende. I Tidens Løb er de undergaaede
forskellige Ændringer. Pietismen satte sine Spor i
dem, men først og fremmest 18. Aarh.’s
Rationalisme. Denne forstandstørre Retning kunde
ikke forsone sig med de gamle A. Uden Ærbødighed
for det overleverede vilde den kaste det gode
gamle bort med det mindre heldige, og i hver
By var der en, der følte sig kaldet til at lave
en A., der var bedre end den, der var
opbygget gennem Aarhundreder. Resultatet blev
smagløst Føleri, aldeles blottet for Kirkelighed.
I Danmark arbejdede især Bastholm, i
Sønderjylland Adler, men Menighederne vilde ikke
lade sig det gamle fravriste, og i de fleste
Lande opstod da en Agendestrid, især i
Preussen. Det var Kong Friedrich Wilhelm III
meget magtpaaliggende at faa indført samme
A. i hele sit Rige, og 1822 udkom Kirkeagenden
for Hof- og Domkirken i Berlin, i hvis
Udarbejdelse Kongen selv havde en væsentlig Del.
Den blev indført i Garnisonskirkerne, og
Kongen brugte alle Midler for at faa den indført
overalt, men fra forskellige Steder rejste der
sig Modstand, baade fra Ortodokse og
Rationalister, og Schleiermacher frakendte Kongen
Ret til hans egenmægtige Optræden. 1826
bestemtes det dog, at kun de kunde faa Embede,
som vilde indføre den ny A., og mod
Menighedernes Ønske blev den nu indført, idet de
fleste Præster bøjede sig for det kgl. Magtsprog
(se Preussisk Union). Om den
sønderjyske Agendestrid, se Adlerske Agende.
L. M.
Agenesi (gr.), Mangel af Organer og
Legemsdele som Følge af Mangel paa opr. Anlæg til
disse i Fosterlivet.
S. B.
Agenor er i oldgræske Sagn Navn paa flere
Personer, af hvilke den mest bekendte er
Poseidon’s og Libye’s Søn, Konge i Foinikien. Da
Zeus havde bortført A.’s Datter Europe, sendte
A. sine tre Sønner, Kadmos, Foinix og Kilix,
ud med Paabud om ikke at vende tilbage uden
deres Søster. Da ingen af dem fandt hende,
bosatte de sig alle i fremmed Land.
C. B.
Agens [↱a.-] (lat.: »virkende« ; Flertal
Agentier), i det hele taget d. s. s. en virkende
Aarsag ell. Kraft. I Kemien og Fysikken
forstaar man derved en Kraft, hvis indre Væsen
vel er ubekendt, men som dog maa formodes
at være Aarsag til visse Fænomener. Hvorledes
man opfatter det formodede A., afhænger af det
Udviklingstrin, hvorpaa Videnskaben befinder
sig; man har saaledes tidligere ment at finde
Aarsagen til Lys- og Varmefænomener i et
ejendommeligt udstraalende Lysstof, et
Varmestof, medens man nu bestræber sig for at
opfatte Lys- og Varmefænomener som
Bevægelsestilstande og at føre dem tilbage til
mekaniske Grundsætninger. Fysikken søger at
fremstille alle A. som Modifikationer af et enkelt
A. I Kemien betegner man dog ogsaa med
Ordet »Agentier« Legemer, der fremkalder en
Virkning.
O. C.
Agent. I Alm. forstaas derved en Person, som
er bemyndiget til at modtage og effektuere
Bestillinger for et Handelsfirma, men Ordet
benyttes i fl. forskellige Betydninger f. Eks. som
ensbetydende med Kommissionær ell.
Handelsrejsende. Agentvirksomheden omtales ikke i
Næringsloven og staar derfor aaben for enhver,
saa længe den ikke antager Karakter af egl.
Handel. A., der har fast Bopæl her i Landet
som Repræsentanter for udenlandske Firmaer,
skal løse Grossererborgerskab. Ligeledes skal
udenlandske Handelsrejsende ell. Rejsende for
fremmede Handelshuse ell. Fabrikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
