Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ajuga L. - ajustere - Ajuthia, ogsaa kaldet Krung-khao, var Siams tidligere Hovedstad - Ak (Artikler, der savnes herunder, maa søges under Ac ell. Ach) - Ak (tyrk.) forekommer ofte i sammensatte Stednavne og bet. »hvid« - Akabah (Akabebel-el-Nisrich), tyrk. Havneplads med Kastel - Akacie, se Acacia; Uægte A. se Robin i a. - Akacietræ, Robinietræ - Akademi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. reptans L. fol var. og fol. purpureis er en
fortrinlig Stenhøjsplante med smukke
henholdsvis hvidgulbrogede og mørkerøde Blade og
mørkeblaa Blomster i Maj-Juni. Ogsaa som
Indfatningsplante er den anvendelig. Formeres ved
Rodskud. Den ynder Halvskygge.
L. H.
ajustere [asjy↱ste´re] (af lat. jústus, rigtig;
fr. ajuster [aзy^ste]), bringe i Orden, afmaale
afveje; ajustere sig ɔ: bringe sin
Paaklædning i Orden. Ajustement, Ajustering,
Bringen i Orden, Paaklædning, Pynt.
Ajuthia, ogsaa kaldet Krung-khao, ɔ: »gl.
Hovedstad«, var Siams tidligere Hovedstad,
liggende 100 km N. f. Bangkok paa en Ø i
Menam-Floden. A. anlagdes c. 1350 af Siams
Konge Phra Rama Tibodi, blev et
vigtigt Handelscentrum for den østasiatiske
Handel og forsynedes med talrige Paladser,
Pagoder og Templer med kolossale Buddha-Statuer.
1555 og atter 1767 ødelagdes A. af Birmeserne
og henligger nu i Ruiner, dækket af Urskov.
Arkæologisk er den af allerstørste Bet. — Den
ny By A. ligger tæt ved den gamle ved
Jernbanen Nordpaa fra Bangkok, har 30000 Indb.
og har Bet. som Centrum i et af Siams rigeste
Agerbrugsdistrikter.
F. de F.
Ak (Artikler, der savnes herunder, maa søges
under Ac ell. Ach).
Ak (tyrk.) forekommer ofte i sammensatte
Stednavne og bet. »hvid«.
Akabah (Akabebel-el-Nisrich), tyrk.
Havneplads med Kastel, Ø. f. Akabah-Bugtens
nordligste Spids, en ubetydelig, lille By, der
danner Foreningspunktet for de Karavaner og
Pilegrimme, der fra Ægypten og Syrien langs
Kysten begiver sig til det hellige Land.
Grushobe ved Kysten i Nærheden af A. angiver
Beliggenheden af Edomitternes ældgamle
Havnestad Elat (Aila, Ælana). Længere mod V. laa
Eziongeber. — Akabah-Bugten (ælanitiske
Bugt) er den østlige af de tvende Bugter, der i
den nordlige Del af det Røde Hav omslutter
Halvøen Sinaï. Klipper, Koralrev og Sandbanker, der
følger Kysterne, samt de ofte forekommende
Kastevinde fra de hist og her indtil 700 m høje,
lodrette Klippevægge, der danner Stranden, gør
Sejladsen der meget farlig.
Akācie, se Acacia; Uægte A. se Robinia.
Akacietræ, Robinietræ, af Robinia
Pseudacacia, er gulligt, sejt, fast og bøjeligt; det
tager let mod Politur og Farve og er meget
modstandsdygtigt mod Forraadnelse og Angreb
af Orm. Det er blandt alle Træsorter den, som
holder sig bedst under Vand, hvorfor det
ogsaa i Amerika benyttes i Skibsbyggeriet. I
Europa bruges det især til Drejerarbejde,
Hammerskafter og Hjulfælge.
K. M.
Akademi. Lidt NV. for Athen, ved Floden
Kefissos, laa i Oldtiden en større Have, der
havde faaet Navn efter den attiske Heros
Akademos. Hovedgaden Kerameikos’ Fortsættelse
førte derud, Kimon havde ladet Pladsen smukt
beplante, og rundt om i Anlægget var der
anbragt Altre og Billedhuggerarbejder. Her lærte
Platon, og efter dette Sted fik hans Skole
Navnet Akademeia ell. Akademia. Man taler om det
.ældre, det mellemste og det yngre A. Det
første, der bestod af Platon’s egl. Disciple,
blomstrede i den sidste Halvdel af 4. Aarh. og
Beg. af 3. Aarh. f. Kr.; det andet stiftedes af
Arkesilaos fra Aiolien og bestod til lidt efter
Aar 250 f. Kr.; det tredie samledes om
Karneades fra Kyrene (215—130). Foredragene
holdtes bestandig paa det gamle Sted. Hertil
kommer endnu et fjerde og et femte A., begge i 1.
Aarh. f. Kr.; de to sidstes Ledere, Philon fra
Larissa og Antiochos fra Askalon, forlagde deres
Lærestole til Rom.
Allerede i »det ældre A.« ligger den Dobbeltbetydning
gemt, som Ordet senere faar, nemlig
paa den ene Side en højere Undervisningsanstalt,
især i et bestemt Fag, og paa den anden
Side et Samfund af Videnskabsmænd (ell.
Litterater ell. Kunstnere). Et A. i sidstnævnte Bet.
bestod siden omtr. 300 f. Kr. i Alexandria. Det
var det berømte Museion, grundlagt af Ptolemaios I,
Lagos’ Søn, i Forbindelse med det ikke
mindre berømte Bibliotek. I det alexandrinske
Museion fik Videnskabsdyrkere deres Underhold
paa Statens Bekostning. Den, der imidlertid har
bidraget væsentligst i Oldtiden til Ordet A.’s
Anvendelse i dets nyere, dobbelte Bet., er
Cicero. Sin Landejendom i Campanien kaldte han
Akademia, paa Landstedet Tusculanum havde
lian ogsaa et A., og et af hans Skrifter bærer
Navnet Academicae Quaestiones. I Middelalderen
fandtes et paa Alkuin’s Foranledning
stiftet, men snart ophævet A. ved Karl den Stores
Hof og med Kejseren selv som Medlem; det
var knyttet til den saakaldte palatinske Skole
med tilhørende Bibliotek. Desuden eksisterede
der enkelte saadanne lærde Selskaber i
Orienten, fornemmelig i Balsora. Omtr. fra Midten
af 15. Aarh. begyndte den italienske
Renaissances Humanister at samles i litterære
Foreninger med Navnet A., snart under en ell. anden
Fyrstes Auspicier, snart paa egen Haand. Kong
Alfons V af Aragonien og Neapel var en stor
Ynder af Videnskaberne, og ved hans Hof
opstod der omtr. 1440 et A., hvis Leder var
Antonio Beccadelli fra Palermo (Panormita), og
blandt hvis Medlemmer taltes Mænd som
Lorenzo Valla og Gioviano Pontano, efter hvem
Samfundet blev kaldt Academia Pontaniana.
Rom stod ikke længe tilbage for Neapel m.
H. til A.; thi her stiftede Pomponius Lætus
(1425—97) det saakaldte A. romana ell.
antiquaria. Det havde et stærkt hedensk og
antikiserende Præg og bestod af unge Humanister,
som hvert Aar fejrede Aarsdagen for Roms
Grundlæggelse og desuden kom sammen ved
Mindefester for afdøde Medlemmer og lgn.
Lejligheder; en væsentlig Del af Virksomheden gik
ud paa at opføre Skuespil af Oldtidens
Forfattere. Foreningen var indrettet efter det gamle,
romerske Præsteskabs Mønster med en
Pontifex maximus i Spidsen. Ved de festlige
Sammenkomster holdtes der Taler og fremsagdes
Vers, alt paa Latin, og der sluttedes med et
Festmaaltid. 1468 maatte dette A. udstaa haarde
Forfølgelser, da Pave Paul II lod 20 af dets
fornemste Medlemmer fængsle og underkaste
Tortur som anklagede for politisk Sammensværgelse
og Kætteri. Ogsaa under Sixtus IV (1471—84)
var A. romana i den Grad Genstand for
Myndighedernes Opsyn, at det maatte holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
