Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akrotnatisme - Akromatopsi, d. s. s. Farveblindhed - Akromegali - Akromonogram - Akron, By i U. S. A., Stat Ohio - Akroodekstrin, se Dekstrin - Akropolis - Akrostikon - Akrostolion - Akroterion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da et for alle praktiske Anvendelser betydningsløst
tertiært Spektrum. Ved metodisk Arbejde
(af Fysikeren Abbe og Teknikeren Schott
i Jena) paa at fremstille ny optiske Glassorter
er det lykkedes at fremstille Kron- og Flintglas
med næsten proportional Dispersion; de
muliggør at konstruere akromatiske 2-linsede
Objektiver næsten uden sekundært Spektrum.
Endvidere har man fremstillet Kronglas med
højere Brydningsforhold end visse af
Flintglassorterne, saa at man kunde kombinere 2
Glassorter, af hvilke det stærkest brydende havde
den mindste Farvespredning. De deraf
konstruerede »Nyakromater« bet. især et stort
Fremskridt for Fremstillingen af fotografiske
Objektiver, idet man ved at kombinere en Nyakromat
med en Gammelakromat helt kan ophæve
Astigmatismen (s. d.). Ved Konstruktion af et
akromatisk Kikkertobjektiv raader man over fire
Linseradier; Opnaaelsen af en bestemt
Brændvidde og af Akromatisme er to Betingelser, der
altsaa endnu lader to Radier ubestemte.
Dersom man kitter de to Linser sammen, skal to
af Radierne være ens, og man raader da over
een Radius, som vælges saaledes, at den sfæriske
Aberration (se Linse) bliver saa lille som
muligt. Kittes de ikke sammen, kan man enten
opnaa en højere Grad af Frihed for sfærisk
Aberration ved Hjælp af de to disponible
Radier eller faa Sinusbetingelsen opfyldt, hvorved
man faar et stort skarpt Synsfelt. I de ovenfor
nævnte 3-linsede Objektiver raader man over
saa mange Radier, at man foruden at ophæve
det sekundære Spektrum kan opnaa, at
Objektivet bliver aplanatisk (s. d.) for to
Farver, altsaa bliver et apokromatisk
Objektiv (en Apokromat).
I Mikroskopobjektiver, hvor mange
Betingelser samtidig skal opfyldes, sammenstilles
fl. akromatiske Linser af den her omtalte
Type; det samme gælder de fleste
fotografiske Objektiver. I Okularer til
Kikkert og Mikroskop opnaas A. ved at
sammenstille to Samlelinser i en Afstand, der er lig den
halve Sum af deres Brændvidder. I Lupen
opnaas A. undertiden paa lgn. Maade som i
Okularer, oftere ved Sammenkitning af flere
Linser.
Et akromatisk Prisme dannes af et
Kron- og et Flintglasprisme, der sammensættes
saaledes, at de bryder Lyset til modsat Side,
og med saadanne brydende Vinkler, at
Flintglasprismet ophæver Kronglasprismets
Farvespredning for to Farver; til Rest bliver da
noget af det sidste Prismes Afbøjning. Et
akromatisk Prisme, der naturligvis ogsaa har
sekundært Spektrum, er uden praktisk Bet., har
kun teoretisk og didaktisk Interesse.
H. M. H.
Akromatopsi, d. s. s. Farveblindhed.
Akromegali (gr.), Forstørrelse af Legemets
yderste Dele, er en sjælden Sygdom, som først
er blevet beskrevet i de sidste Aar. Den
angriber Skelettet, hvis Yderender forstørres saavel
i Længde som i Tykkelse, især Hænder, Fødder
og Ansigt. A. forekommer baade hos Mænd og
hos Kvinder, begynder i den yngre Alder, i
Reglen før det 30. Aar. Sygdommen udvikler
sig langsomt, og den forøgede Vækst ledsages
ofte af nervøse og vasomotoriske Forstyrrelser.
Aarsagen til den er en Forstørrelse ell. anden
Affektion af Hjernens Hypofysis.
A. F.
Akromonogram (gr.), Digt, hvori hvert Vers
begynder med det foreg.’s Endebogstav;
Akromonosyllábikon, Digt, hvori det samme
er Tilfældet med Stavelserne.
Akron [↱eikrən], By i U. S. A., Stat Ohio,
ligger 48 km S. f. Cleveland ved Foreningen af
Ohio-Erie- og Ohio-Pennsylvania-Kanalerne 291
m o. H. (1910) 69067 Indb. A. driver Industri
og Hvedehandel, og i Omegnen udvindes
Mineralfarver samt Kul og naturlig Gas.
H. P. S.
Akroodekstrin, se Dekstrin.
Akrōpolis (gr., bruges ogsaa i Formen
Akropol, efter fr. acropole), »den øvre By«, »Borg«.
De gr. Byer i Oldtiden havde for største
Delen dannet sig om ell. ved en naturlig Klippe,
der let lod sig forsvare, og hvortil Indbyggerne
i urolige Tider kunde trække sig tilbage; den
kaldtes i Modsætning til den lavere liggende
Del af Byen [græ. πόλις] med Navnet A. I den
forhistoriske (mykeniske) Tid havde Landets
Herre sin Kongsgaard paa saadanne Højder;
det menige Folk byggede sine Hytter ved Foden
deraf. I den historiske Tid, da Kongedømmet
de fleste Steder var veget for Republikken,
husede Stædernes A. i Reglen ikke Menneskeboliger,
men kun Gudernes Templer (de to
Udviklingstrin kan tydelig skelnes i Athen,
Mykenai og Tiryns). — I Alm. forstaar man ved
A., naar intet Tillæg føjes til, Borgen i Athen.
C. B.
Akrostikon (gr., egl. Verseliniernes
Begyndelse), et Digt, hvori de enkelte Liniers
Begyndelsesbogstaver læste efter hinanden danner
Ord.
Akrostolion (gr.), den udskaarne Forstavn
paa de antikke Skibe.
Akroterion (gr.: »den øverste ell. højeste Del
af en Genstand«) bruges i Arkitekturen som
Navn paa de Ornamenter ell. Figurer, der i
Reglen anbragtes over Midten og begge Fløjene
af de antikke Bygningers tresidede Gavl. De
danner for Øjet en Modvægt mod Tagets skraa,
glidende Linie. Den nederste Del af et A. er
en Plade, der paa Undersiden er skraa som
Bygningens Tag og passer nøje dertil, paa
Oversiden er vandret. Herpaa hæver sig enten en
Figur ell. en lodret Plade med malede ell.
udhuggede Ornamenter. Til den første Art hører
f. Eks. Akroterierne fra Afaia-Templet paa Aigina
(Beg. af 5. Aarh. f. Kr.): over Gavlens Midte to
symmetriske, staaende Kvindefigurer, hver paa
sin Side af en stor Palmette, ved deres Fløje
en Grif, der sidder paa Hug; et Tempel i
Asklepios-Helligdommen ved Epidauros (c. 350 f. Kr.)
bar Nike-Figurer baade over Gavlens Midte og
ved dens Sider, men de var af forskellig
Størrelse i Overensstemmelse med Reglen hos Vitruv
(at Akroteriet i Midten skal være 9/8 Gange saa
højt som de to andre). Den anden Art
Akroterier bar i Reglen vegetabilske Ornamenter,
Ranker og Palmetter: over Gavlens Midte en
hel, ved dens Fløje en halv Palmette. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
