Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aktaion, gr. Sagnheros - Akter - Aktie - Aktiebrev, se Aktie - Aktieselskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
færdedes altid i Skovene. Paa Bjerget Kithairon
forvandlede Artemis ham til en Hjort og lod
ham sønderrives af hans egne Hunde, efter
den alm. Fremstilling til Straf, fordi han havde
beluret Gudinden, medens hun badede sig i den
partheniske Kilde. Den gr. Rejsende Pausanias
(2. Aarh. e. Kr.) viste man endnu den Klippe,
hvorfra A. havde betragtet Gudinden. — I
Orchomenos i Boiotien dyrkedes A. som Heros
med aarlige Ofre. Den antikke Poesi og Billedkunst
har ikke sjælden benyttet hans Endeligt
som Motiv. Kunstværkerne antyder i Reglen
Forvandlingen blot ved fremspirende
Hjortetakker. Afbildningen gengiver en lille antik
Marmorgruppe, i hvilken for øvrigt betydelige
Dele er føjede til ved moderne Restauration;
Figurens ejendommelige Holdning minder stærkt
om Myron’s »Marsyas«.
C. B.
Akter. Ved en Sags A. forstaas alle Sagen
vedrørende Skriftstykker. At aktere en Sag
betegner derfor at fremskaffe alle Sagens A.
I Danmarks alm. civile og kriminelle Proces
gælder den Hovedregel, at hvad der skal kunne
faa Indflydelse paa Processens Udfald, maa
være bragt i skriftlig Form, et Krav, hvis
Gennemførelse betinger vort gennemførte
Appelsystem. Hvad der saaledes ikke staar i A. —
det være nu Parternes ell. tillige Dommerens
Sag at fremskaffe det — dertil kan intet
Hensyn tages (quod non est in actis, non est in
mundo). Selv om Processen ikke saaledes er
rent skriftlig, men giver det mundtlig
fremførte en sideordnet ell. endog overvejende Bet.
— hvilket gælder ved dansk Højesteretsprocedure
og Sø- og Handelsretten og som alm.
Regel i den nyere Tid er gennemført i de fleste
fremmede Lande — vil dog A. i vidt Omfang
have Bet. som understøttende Proceduren.
V. B.
Aktie, Andel i et Aktieselskab. Ordet A. ell.
Aktiebrev bruges ogsaa som Betegnelse for
det Bevis, som Selskabet udsteder for
Deltagerens Andel.
Aktiebrev, se Aktie.
Aktieselskab. De forsk. Former for
Forretningsinteressentskaber (ansvarlige Selskaber,
Kommanditselskaber og A.) adskiller sig
væsentligst fra hverandre ved det Omfang, hvori
Medlemmerne hæfter for Selskabets
Forpligtelser. I A. deltager Medlemmerne med
bestemte Andele (Aktier), der tilsammen danner
Aktiekapitalen, og hæfter ikke personlig
for de Forpligtelser, der indgaas i Selskabets
Navn. Kreditorerne kan til Fyldestgørelse af
deres Krav kun holde sig til Selskabets
Formue. Selskabets Rettigheder tilkommer
Medlemmerne i Forhold til deres Aktiers Beløb.
Dette Beløb er saaledes bestemmende for deres
Andel i Udbyttet og deres Stemmers Vægt paa
Generalforsamlingen. Det er dog ikke
ualmindeligt i Selskabernes Vedtægter at træffe
Bestemmelser om, at en enkelt Person ikke kan
afgive mere end et vist Antal Stemmer, selv
om hans Aktiers Beløb svarer til et større
Antal. A. er rene Kapitalselskaber, ved hvilke
Deltagernes Personlighed træder i Baggrunden,
og de danner Hovedgruppen af de saakaldte
anonyme Selskaber (sociétés anonymes), hvilken
Benævnelse hidrører fra, at Deltagernes Navne
som Regel ikke er optagne i Firmanavnet. Et
A.’s Formaal er i Alm. Handels- ell.
Industrivirksomhed, men A. kan ogsaa forfølge andre
Formaal, f. Eks. filantropiske ell. selskabelige.
Stiftelsen af A. kan foregaa paa den Maade,
at en Del Personer bliver enige om at skyde
sammen til et saadant Foretagende, men navnlig
ved større Foretagender er den alm. Regel den,
at de, der undfanger Idéen (Stifterne, tysk:
Gründer), gennem en offentlig Bekendtgørelse,
der — i alt Fald i store Træk — indeholder
Planen (Prospektus) for Selskabets Konstitution
og Virksomhed, indbyder Publikum til
Deltagelse (Aktietegning, Subskription). Ved
Tegningen, der indeholder et Løfte om Deltagelse,
bliver den tegnende forpligtet til at indbetale
det Beløb, som han har tegnet sig for, ligesom
han erhverver en Ret til at blive Andelshaver
for Beløbet, dog med den Indskrænkning, at
han i Tilfælde af, at mere end hele Aktiekapitalen
tegnes (Overtegning), maa finde sig i en
forholdsmæssig Reduktion. Hans Forpligtelse
kan bortfalde, naar det viser sig, at visse af de
i Tegningsindbydelsen fremstillede Forhold ikke
er overensstemmende med Virkeligheden, ell.
de i samme opstillede Betingelser misligholdes
fra Stifternes Side.
Ledelsen af Selskabets Drift foregaar ved
dets Bestyrelse. Dennes Sammensætning er i
Alm. fastsat ved Selskabets Love ell.
Statutter, der som Regel vedtages af Deltagerne
(Aktionærerne) paa Generalforsamlingen,
ligesom de ogsaa i Reglen kan
ophæves og forandres af Generalforsamlingen. Den
alm. Regel er den, at den dgl. Drift forestaas
af een ell. fl. administrerende Direktører,
medens Afgørelsen af vigtigere Anliggender er
forbeholdt en overordnet Bestyrelse (Bestyrelsesraad,
Tilsynsraad, Delegation, Repræsentation,
Kontrolkomité o. l.), der tillige i det hele fører
Tilsyn med Direktionen. Afgørelser af mere
indgribende Natur, saasom Optagelse af Laan,
Udvidelse og Indskrænkning af Aktiekapitalen,
Forandring ell. Ophævelse af Virksomheden,
vil i Alm. ikke kunne afgøres uden
Generalforsamlingens Samtykke. I det hele maa
Generalforsamlingen, for saa vidt Love ell. Statutter
ikke bestemt fastslaar det modsatte, betragtes
som Selskabets højeste Myndighed. Hvor vidt
Direktionens og Bestyrelsens Kompetence
strækker sig, maa afgøres efter Statutternes
Bestemmelser og i Mangel af saadan Bestemmelse efter
de alm. Regler for Fuldmagtsforhold.
Bestyrelsen er ansvarlig over for Generalforsamlingen,
for hvilken den aflægger det aarlige
Regnskab, og af hvilken den modtager Decharge.
Den overordnede Bestyrelse vælges i Alm. af
Generalforsamlingen, Direktørerne enten af
Generalforsamlingen ell. af Bestyrelsen.
Hvor Lovgivningen — saaledes som den
danske — ikke har givet særskilte, positive Regler
om de ved A. fremkomne Retsforhold, kan der
bl. a. ogsaa opstaa tvivlsomme Spørgsmaal med
Hensyn til den enkelte Aktionærs Stilling over
for Generalforsamlingens Majoritetsbeslutninger.
Det maa anses for absolut givet, at Generalforsamlingen
ikke kan tvinge Aktionærerne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
