Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akupunktur - Akureyri - Akustik - akustisk - akustisk Sky - akustisk Telegraf - akut - Akvafortist - Akvamarln, se Beryl - Akvarelfarvetryk, se Litografi - Akvarelmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nydannelsen ud til nærmere Undersøgelse
(Harpunering). — Ved fl. Lejligheder har man, hvor
A. brugtes som Sygdomsbehandling, kombineret
Metoden med Anvendelsen af elektrisk
(galvanisk) Strøm (Elektro- ell. Galvanopunktur). —
Under Navnet Akidopeirastik (græ.) har
Middeldorff i sin Tid systematiseret og stærkt
rost en Del af Fremgangsmaaderne ved A., men
hele Metoden er som sagt nu for største Delen
forladt,
E. A. T.
Akureyri [↱akøræ^ire], af Danske kaldet
Øfjord; den største Købstad i det nordlige
Island ved Bunden af den 60 km lange
Eyjafjørdur (Øfjord), med (1910) 2017 Indb. A. fik
1786 Købstadret, 1862 en særlig Forvaltning.
Byen ligger paa en smal Kystbræmme under
høje Bakker, hvis Skraaninger optages af store
Kartoffelhaver. Havnen (Pollurinn) er god og
afgrænses mod N. af Oddeyri, en bred Tange,
der dannes af Elven Glerá’s Delta. Da selve
Byen har en meget snæver Plads, er Bebyggelsen
af Oddeyri meget tiltaget i de senere Aar.
A. er Nordlandets fornemste By. Byfogden er
ogsaa Sysselmand i Øfjordsyssel; her findes et
Hospital og en Distriktslæge, Præst og Kirke,
en Realskole, en Almueskole, et Apotek, to
Bankfilialer og et Bogtrykkeri. Handelen er
temmelig betydelig, da de nærmeste Egne er
frugtbare og driver megen Faareavl; der findes
ogsaa et Par Transmelterier og et Søforsikringsselskab,
da Nordlandets Hajfiskefangst især
drives fra Øfjorden; Hajfiskefangerne har dog som
oftest Tilhold i andre Havne ved Øfjorden.
Hajfiskefangsten er dog meget aftaget i de senere
Aar, medens Sildefangsten er tiltaget og drives
i stor Stil. A. blev 1910 anløbet af 14
udenlandske Handels- og Transportskibe med 3678 T.
Dr., alle Dampskibe, samt af 110 Dampskibe
med 35789 T. Dr., der før havde anløbet andre
islandske Havne; endvidere af 28 udenlandske
Fiskedampere med 1421 T. Dr. Samme Aar
fandtes paa A. 46 Købmandsforretninger (44
islandske og 2 udenlandske); af forskellige
Varer indførtes (1910) 7895 t til en Værdi af
817000 Kr., udførtes 2580 t til en Værdi af
925000 Kr. — Efter Reformationsurolighederne i
Midten af 16. Aarh. sendtes 1551 to danske
Adelsmænd Axel Jul og Christopher Trondsen
til Øfjorden med to Krigsskibe og 500 Mand;
men da Biskop Jón Arason, Reformationens
stærkeste Modstander, nylig var blevet
henrettet, og der var Ro i Landet, stævnede de kgl.
Befalingsmænd Nordlændingerne sammen til
Møde paa Oddeyri for at sværge den danske
Konge Lydighed.
Th. Th.
Akustik (af gr. ἀκούειν, at høre), Læren om
Lyden, om Lovene for dens Oprindelse og
Forplantning, dens Tilbagekastning og dens
Opfattelse gennem Øret (se i øvrigt Lyd).
akustisk, Akustikken vedrørende,
overensstemmende med Akustikkens Læresætninger.
akustisk Sky, efter Tyndall en af
Fugtigheds- ell. Temperaturdifferenser betinget
Tæthedsforandring i Luften, der giver sig til Kende
ved Tilbagekastning (Ekko) ell. Bortledelse af
Lyden. Saadanne Forskelligheder i Atmosfærens
Tæthed forandrer ikke blot Lydens Forplantningsretning,
men ogsaa Lysets, hvorfor a. S.
altid tillige er optiske Skyer og under visse
Omstændigheder og Former fremkalder de
bekendte Luftspejlinger, Fata Morgana.
K. S. K.
akustisk Telegraf kaldes den Art af
Telegraf, ved hvilken der paa Telegrammets
Afsendelsessted fremkaldes en Lyd; Lydbølgerne
forplanter sig til Modtagelsesstedet og fremtræder
paa dette som telegrafiske Tegn. I fri Luft kan
Lydbølgerne, selv ved Anvendelse af
Forstærkningsmidler (Trompeter, Piber, Klokker), kun
forplantes paa ringe Afstande, i Lydrør ell.
andre faste Legemer længere og hurtigere, a.
T. har ingen praktisk Bet. for større Afstande
K. S. K.
akut (lat.), skarp, spids. Udtrykket bruges i
Lægevidenskaben i overf. Bet. om Lidelser,
der forløber hurtig og heftig. Man taler
saaledes om akutte Sygdomme, f. Eks.
Lungebetændelse. Men man taler ogsaa om en
Sygdoms akutte Stadium, idet en Sygdom kan
begynde akut, men saa, i Stedet for hurtig at
ende med Helbredelse ell. Død, kan antage et
mere langvarigt Forløb, gaa over i et kronisk
Stadium (ligesom kronisk i det hele bruges i
Modsætning til akut).
Akvafortist (lat.), Raderekunstner.
Akvamarin, se Beryl.
Akvarelfarvetryk, se Litografi.
Akvarelmaleri (af ital.: acquerello,
Vandfarve) er Maleri udført med gennemsigtige
Vandfarver. Da disse Farver altsaa lader den hvide
Grund, hvorover de som Regel er laserede, skinne
igennem, og da de tilmed viger Pladsen for selve
denne, hvor de højeste Lys skal fremstilles, faar
A. en luftig-let, lysende Karakter. — De Farver,
der benyttes ved eng. A. (der længe var det
førende), er dels og fornemmelig vegetabilske,
dels mineralske; Farvestofferne fremstilles i
pulveriseret Tilstand, rives fint paa Porfyrsten med
Tilsætning af Vand og forsynes med et Bindemiddel,
(f. Eks. en Blanding af Gummi arabicum,
Senegalgummi og hvidt Kandis). De bruges
enten i Stykker, i Skaale ell. Tuber.
Stykfarverne, der tidligere var de hyppigst anvendte,
er dog nu i Færd med at fortrænges af de mere
moderne og praktikable Former: Skaalfarverne,
de bløde Farver i Skaale (the moist colours in
pan) og Tubefarverne, hvilke sidste, da de
tørrer hurtig, fordrer en nogenlunde
kontinuerlig Syslen med A. De under Malingen mest
benyttede Farver er af gult: Naples Jellow,
Jellow Ochre og Gamboge; af brunt: Burnt
Sienne, Raw Umber og Brown Pink; rødt:
Light Red, Indian Red, Vermillon, Rose Madder;
grønt: Hookers Green, Viridian, Green Oxide
of Chromium; blaat: Indigo, French Blue,
Cobalt; endvidere Peyne’s Grey og Chinese White;
den sidste, der kan bruges ligesom selve
Udsparingen af Papirets hvide Grund til at
fremstille det højeste Lys, anvendes nu hyppig,
medens den tidligere med Flid blev undgaaet
af de »rene« Akvarelmalere. Det Stof, hvorpaa
der males, er oftest Papir, helst af grovkornet
Tekstur (Whatman’s Haandpapir), da dette
bedst kan taale eventuelle Udvaskninger;
imidlertid kan der ogsaa males paa Pergament,
Silke, Træ etc. Der males med forsk. Slags
Pensler, alt efter Arbejdets forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
