Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albrecht, Carl Theodor, tysk Geodæt, f. 1843 - Albrecht, Wilhelm Eduard, tysk Retslærd (1800-1876) - Albrechtsberger, Johan Georg, Østerrigsk Komponist og Musikforfatter (1736-1809) - Albrechtsfolk - Albrechtsorden - Albreda - Albret, Jeanne d' - Albrizzi, Isabella, Grevinde, ital. Forfatterinde (1763-1836) - Albruna - Albue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I—IV (1903—11), »Logaritmisch-trigonometrische
Tafeln mit fünf Decimalstellen« (1884, 7.
Udg. 1901), »Bremikers Log.-Trig. Tafeln mit
sechs Decimalstellen« (15. Udgave 1909).
J. Fr. S.
Albrecht, Wilhelm Eduard, tysk
Retslærd, f. 4. Marts 1800 i Elbing, d. 22. Maj 1876 i
Leipzig. 1824 Privatdocent, 1825 Prof. ekstraord.,
1829 Prof. ord. i Königsberg, s. A. i Göttingen,
1837 afskediget p. Gr. a. sin Deltagelse i den
»Göttingenske Syvstjerne«s opsigtsvækkende
Protest mod Ernst August’s Forfatningsbrud;
det af A. i denne Anledning skrevne anonyme,
af Dahlmann udgivne Skrift »Die Protestation
und Entlassung der sieben Göttinger Professoren«
(1838) blev oversat paa Dansk af G. F. v. Jenssen
(s. A.). 1840—63 Prof. i Leipzig. Foruden sit
Habilitationsskrift og nogle Anmeldelser har A.
kun offentliggjort det banebrydende og klassiske
Værk »Die Gewere als Grundlage des älteren
deutschen Sachenrechts« (1828), det germanistiske
Sidestykke til Savigny’s berømte Monografi
»Das Recht des Besitzes«. Som Docent stod A.
i første Række, Mænd som Gerber, Stobbe og
Maurer var hans Elever. Universitetet i Leipzig
var A.’s Universalarving. (Litt.: Otto Stobbe,
»W. E. A.« i »Im neuen Reich« 1876, II. Nr. 27 og
28 [Leipzig]).
Fz. D.
Albrechtsberger, Johan Georg,
østerrigsk Komponist og Musikforfatter (1736—1809).
Han udfoldede en overordentlig stor Virksomhed
som Teorilærer, og fl. af hans Elevers Navne
blev senere bekendte i Musikhistorien, fremfor
alle Ludwig v. Beethoven’s (hvis Undervisning
A. overtog, da Beethoven omtr. 1795 opgav sine
Studier hos Haydn, utilfreds med dennes
Vejledning) og i øvrigt navnlig Seyfried’s, Hummel’s
og Joseph Weigl’s. 1792 blev A. Kapelmester ved
Skt Stephans Kirken. A.’s Kompositioner, der for
største Delen endnu kun findes i Manuskript,
omfatter navnlig Kirke- og Kammermusik. Blandt
hans teoretiske Værker er de betydeligste
»Gründliche Anweisung zur Composition« (1790
og senere Udgave 1818), »Kurzgefasste
Methode den Generalbas zu lernen« (1792) og
»Klavierschule für Anfänger« (1800). Hans teoretiske
Værker er samlede af Seyfried.
W. B.
Albrechtsfolk, »die evangelische Gemeinschaft«,
en med Metodisterne beslægtet Sekt,
stiftet af den tyske Lægmand Jakob Albrecht.
Denne drog fra 1796 som metodistisk
Bodsprædikant rundt til sine tyske Landsmænd i
Nordamerika og organiserede sine Tilhængere som
et eget Parti, der blev ved at bestaa efter hans
Død 1808. Ogsaa i Württemberg og Schweiz har
der dannet sig Menigheder af disse A. (Litt.:
G. Plitt, »Die Albrechtsleute« [Erlangen 1877]).
A. Th. J.
Albrechtsorden, sachsisk Orden,
stiftet 1850 af Kong Friedrich August til Minde om
Albrecht den Behjertede. Den uddeles som
Belønning for Fortjenester af Stat, Borgerdyd,
Videnskab og Kunst.
Albreda [eng. ä£↱breida], Havn og
Handelsplads i den engelske Koloni Gambia i Vestafrika,
ved Gambias Munding, har henimod 7000 Indb.
Det derværende franske Faktori blev 1857
afstaaet til Englænderne.
Albret, Jeanne d’ [d-al↱bræ], eneste Datter
af Henrik II af Navarra og Margrethe af Valois,
Frans I’s Søster, f. 1528. Udmærket opdraget af
sin fortræffelige Moder ægtede A. 1548 Anton af
Bourbon, hvem hun (1553) fødte Sønnen Henrik,
senere Henrik IV af Frankrig; da hendes Fader
døde 1555, arvede hun Navarra og Béarn efter
ham. Hun var alvorlig af Sind og dybt grebet
af de reformatoriske Bevægelser; medens
hendes Ægtefælle gik over til Katolikkerne og faldt
i Kampen paa deres Side (1562), holdt A. sig
stadig til Huguenotterne, og hendes lille Rige
blev Tilflugtsstedet for Reformerte fra hele
Frankrig. Da Katharine af Medici vilde vinde
Huguenotterne ved et Ægteskab mellem A.’s Søn
og Kongens Søster, modsatte A. sig længe denne
Plan; den kærlige Moder frygtede ogsaa Hoffets
fordærvelige Indflydelse paa den unge Henrik.
Til sidst gav hun dog sit Samtykke, men lige
efter døde hun (9. Juni 1572); først efter
Bartbolomæusnatten opkom det Rygte, at hun skulde
være blevet forgivet.
Kr. E.
Albrizzi, Isabella, Grevinde, ital.
Forfatterinde (1763—1836). Det var en for Skønhed
og Aandrighed navnkundig Dame, »Venedigs
Madame de Staël«, der samlede en Kreds af
Talenter og Berømtheder om sig: Alfieri, Ugo
Foscolo, Byron o. a. kom i hendes Hus. Hun
har navnlig virket for Antonio Canova’s Ry ved
sit Værk Opere di scultura e di plastica di Ant.
Canova descritte (Firenze 1809); ogsaa i
tysk Oversættelse. Desuden har hun skrevet en
Levnedsbeskrivelse af Digterinden Vittoria Colonna,
Michel Angelo’s Veninde, og 17 biografiske Essays,
med Titlen Ritratti, over fremragende Samtidige,
hvoriblandt Byron. Hendes Levned er skildret
af Carrer (Venedig 1836), og hendes Korrespondance
er udgivet af Rarozzi (Firenze 1872).
(E. G.). E. M-r.
Albruna nævnes af Tacitus (Germania K. 8)
som en berømt Spaakvinde hos Germanerne.
Albue kaldes Leddet mellem Over- og
Underarm samt omgivende Dele. Overarmsbenets
nederste Ende danner en bruskbeklædt, tværliggende
Fremstaaenhed, afrundet i Retning forfra
bagtil, og idet nu denne glider i tilsvarende
bruskbeklædte Fordybninger i de to Underarmsknoglers
øverste Ende, muliggøres Bøjning og
Strækning (ɔ: Bevægelse om en tværliggende
Akse), men ogsaa kun en saadan. At den øverste
Ende af den ene Underarmsknogle (Spolebenet)
desuden kan foretage en omdrejende Bevægelse
en tilsvarende Fordybning paa den anden
Underarmsknogle (Albuebenet), har derimod ingen
Bet. for Bevægelsen af Underarm mod Overarm,
men kun for selve Underarmens og Haandens
Drejninger. Albuebenets øverste Ende danner
opad og bagtil en kraftig, krogformet
Forlængelse (Olecranon), der passer ind i en
tilsvarende Fordybning paa Overarmsbenet; dette
Forhold hindrer for stærk Strækning af
Underarmen. Overarmsbenets nederste Ende har indad
og udad en lille Fremstaaenhed, der føles
tydelig under Huden, især den indre. Bag denne
løber Albuenerven (nervus ulnaris), der
p. Gr. af sit overfladiske Leje og benede
Underlag let rammes af Stød og Slag, hvilket atter
bevirker de stærke Smerter og ubehagelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
