Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aldeia Gallega - Alden, Gustaf Alfred, sv. Forfatter, f. 1852 - Aldenburg, Anton Greve af, f. 1633 - Aldenhoven - Alder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lissabon paa en Høj ved Tejos Munding. (1900) 8129
Indb., der væsentligst er Søfolk. Omegnen er
frugtbar og vinrig.
H. P. S.
Alden, Gustaf Alfred, sv. Forfatter, f.
16. Septbr 1852, blev Student 1874, fil. Kand.
1878, hvorefter han i mange Aar udførte et
meget fortjenstfuldt Arbejde indenfor den svenske
Folkehøjskole. Under dette Arbejde blev han
klar over Almuens meget mangelfulde Kendskab
til selv de vigtigste kommunale Spørgsmaal og
fik derved Stødet til at udgive den meget
benyttede Opslagsbog »Medborgarens bok« (I—VII),
som hidtil er kommet i 12 Oplag. Den giver en
letfattelig og klar Oversigt over Sveriges (med
Danmarks og Norges) Kommunal- og Statsvidenskab.
1888 rejste A. Sydpaa for i Danmark,
Tyskland og Schweiz at studere Valglovenes praktiske
Anvendelse. 1889—1911 var han Redaktionssekretær
ved »Aftonbladet«, og fra 1892 er han
Medredaktør af dette Blads »Varannandagsupplaga«.
Af hans mange Værker kan yderligere
nævnes »Linné som student« (1878); »General
Pechlin som sockenherre« (1882); »I Getapulien«
(1883) samt »Lars Hierta« (1913).
A. M. D.
Aldenburg, Anton, Greve af, f. 1. Febr
1633 som naturlig Søn af den sidste Greve af
Oldenburg Anton Günther og Elisabeth
Andrea v. Weissenwolff, Friherreinde af Ungnad
og Sonneck. Da Faderens Ægteskab var barnløst,
arvede han dennes betydelige Allodialgods,
blev 1654 legitimeret af Kejseren og 1656
Rigsgreve. Han beklædte Stillingen som Statholder
i Oldenburg og Delmenhorst, var Formand for
det danske Gesandtskab paa Fredskongressen i
Nimwegen og sendtes 1679 til Lund for at slutte
Freden med Sverige. 25. Maj 1671 blev han, der
var Ridder af Elefanten og Gehejmeraad,
optaget i den danske Grevestand, 27. Oktbr 1680
afgik han ved Døden. Han var første Gang gift
med Rigsgrevinde Augusta af Sayn-Wittgenstein,
anden Gang med den fra Griffenfeld’s Historie
bekendte Charlotte Emilie de la Tremouille,
Prinsesse af Tarent (1652—1732). En af hans Døtre,
Antoinette Augusta, ægtede Ulrik Fr.
Gyldenløve; hans eneste Søn af andet Ægteskab,
Grev Anton af A. (1681—1738), der blev
Overkammerherre, Overlandjægermester i Oldenburg
og Ridder af Elefanten, og som ligesom Faderen
var meget anset her i Landet, efterlod sig kun
en Datter.
P. B. G.
Aldenhoven [↱aldənho.fən], Flække i det
preussiske Regeringsdistrikt Aachen. Her slog 1. Marts
1793 Østerrigerne, under Prins Josias af Koburg,
Franskmændene under Dumouriez, og 2. Oktbr
1794 sejrede her Franskmændene under
Jourdain over Østerrigerne under Clerfait.
Alder. I Fysiologien (især i den ældre)
betegner Udtrykket en A. (Livsalder) et af de
Afsnit, i hvilke Individets Liv naturlig falder.
Organismen betragtes i denne Sammenhæng som
et Hele, og Inddelingen er foretaget mere med
Hensyn til Individets Liv udadtil end med
Hensyn til de enkelte fysiologiske Funktioners
Forløb. Det er med et saadant Udgangspunkt, at
Pythagoras inddelte Menneskets Liv i fire
Udviklingsstadier, hvert paa 20 Aar, og Solon
opstillede 10 A., hver paa 7 Aar. Man foretager nu
i Reglen Delingen efter Udviklingen af Organismens
Hovedfunktioner: Ernæringen og
Forplantningen, og Livet vil naturlig falde i: 1)
Fosterlivet, der indbefatter Tiden fra Æggets
Befrugtning indtil Fødslen, en Periode paa omtr.
9 Maaneder (272 Dage), i hvilken al Optagelse af
Næringsstoffer og Afgivelse af forbrugte Stoffer
sker gennem Moderens Organisme. 2) Den
spæde Barnealder, der omfatter Tiden
fra Fødslen til det første Tandudbrud i 7. ell.
8. Maaned. Individet næres i denne Periode
normalt hovedsagelig ved Moderens Mælk og
tilbringer den største Del af Livet i Søvn. 3) Den
senere Barnealder, fra første
Tandudbrud til Tandskiftet og Udviklingen af det
blivende Tandsæt i det 7. Aar. Ernæringen naar
i denne Periode det samme Trin som i den
fuldstændig udviklede Organisme. 4)
Overgangsalderen fra det 8. Aar til
Pubertetens Indtrædelse i det 14.—16. Aar. Legemet
udvikler sig i dennei Periode hurtigt og kraftigt,
hvad der især gælder Kønsorganerne og de deraf
afhængige Funktioner, og afsluttes med, at
Individet bliver forplantningsdygtigt. 5)
Ynglingealderen, fra det 16. Aar indtil den
væsentlige Afslutning af Legemets Vækst.
Perioden sluttes for Kvindens Vedk. noget
tidligere, omtr. ved 21—22 Aars A.; for Mandens
Vedk. noget senere, i 25—26 Aars A. Legemet
naar i denne Periode sin fuldstændige
Udvikling, og der følger nu en Periode, 6)
Manddommen, i hvilken alle Livsfunktioner i en
Række Aar bevarer deres fuldkomne Energi.
Perioden afsluttes for Kvinden mellem det 45.
og 50. Aar med Ophør af Forplantningsdygtigheden
og Menstruationen (Klimakteriet), for
Mandens Vedk. omkr. det 55. til 60. Aar. I den
sidste Periode af Livet, 7) Alderdommen,
begynder der først langsomt, senere stærkere og
stærkere en Svækkelse af alle Livsfunktioner og
en Nedbryden af alle Organer, der til sidst fører
til Døden (se Alderdomssvaghed). For
hver 10000 Individer i Europa findes
gennemsnitlig i Perioden 0—15. Aar: 3179; 15.—25. Aar:
1828; 25.—60. Aar: 4132; 60.—90. Aar: 856 og
over 90 Aar 5 Individer. Det maa imidlertid ikke
glemmes, at en saadan Inddeling over for det
virkelige Forløb af Processerne i Legemet er
temmelig kunstig. I Virkeligheden foregaar der
en uafbrudt Række af Omsætninger, som hele
Livet igennem finder Sted væsentlig paa samme
Maade, men ganske vist saaledes, at snart den
ene, snart den anden spiller en mere
fremtrædende Rolle. Vi kan skelne to Rækker af
Processer i Legemet. Ved den ene Række, de
assimilatoriske, opbygges der stadig ny Stoffer, der
dels betinger Cellernes Vækst, dels Ophobning
af Reservenæring o. s. v. — ved den anden, de
dissimilatoriske, sønderdeles stadig de
forhaandenværende Stoffer, nedbrydes allerede
dannede Celler og Vævselementer. Den første
Række skaber et Forraad af Arbejde (potentiel
Energi); den anden Række betinger en stadig
Omsætning af dette Forraad i virkende Arbejde
(aktuel Energi). I de første to Trediedele af Livet
har de assimilatioriske Processer Overvægten i
Legemets Totalstofskifte; i den sidste Trediedel
af Livet de dissimilatoriske. I disse forskellige
Processer deltager nu de forskellige Organer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
