- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
441

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alderdomsforsikring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Febr 1912, ligesom den tyske Lovgivning, paa
Tvangsforsikring. Loven, hvis Gennemførelse har
frembudt store Vanskeligheder, omfatter
Arbejdere, Medhjælpere og Tyende med en aarlig
Arbejdsfortjeneste af indtil 3000 frc.
Understøttelsen indtræder ved det fyldte 60. Aar, dog
at Aldersgrænsen efter den Forsikredes Valg
kan sættes til 55 ell. 65 Aar mod en tilsvarende
Afpasning af Rentens Størrelse. Understøttelse
ydes dog ogsaa ved fuldstændig (derimod ikke
som i Tyskland ved delvis) Invaliditet.
Afgifterne udredes af Arbejdsgivere og Arbejdere
med Halvdelen hver og udgør for begge i
Forening 18 frc. aarlig for Mænd, 12 frc. for
Kvinder, 9 frc. for unge Personer under 18
Aar. En Deling efter Indtægtsklasser kendes
ikke. Bidragenes Inddragning sker væsentlig
efter det tyske Mærkesystem. Til de
selverhvervede Pensioner slutter sig et aarligt
Statstilskud paa 100 frc. Desuden virker der en
frivillig Forsikring, der støttes ved offentlige
Tilskud, og som staar aaben for Personer i andres
Tjeneste, hvis Aarsindtægter er fra 3000 til
5000 frc., samt for visse Klasser af smaa,
selvstændige Haandværkere, Landbrugere m. fl.

Alderdomsforsikringen kan udøves af Statens
Alderdomsforsikringsanstalt, Departements- og
Distriktskasser, de anerkendte Hjælpekasser,
Arbejdsgiverkasser m. fl., og beror altsaa ikke
paa en stramt gennemført Tvangsforsikring som
i Tyskland, hvilket bl. a. forklares derved, at
de frivillige Forsikringskasser i Frankrig er
meget mægtige og ikke ønsker en Forsikring,
der gaar uden om dem.

Foruden den her nævnte Lovgivning bestaar
der i Frankrig ifølge tidligere Love en særlig
Alderdomsunderstøttelse for Grubearbejdere og
Søfolk. I begge Tilfælde skal baade Arbejdsgivere
og Arbejdere bidrage, og Staten yder et
Tilskud, der for Søfolkene udgør 13 Mill. frc.
aarlig, medens det for Grubearbejderne kun
tilsigter at give den nuv. Generation gunstigere
Vilkaar.

I Sverige har Alderdomsforsikringen
gentagne Gange været behandlet af Kommissioner,
uden at det dog førte til noget Resultat. 1907
nedsattes der en ny Kommission (Formand:
Regeringsraad Lindstedt), som 9. Novbr 1912 afgav
sin Betænkning, der danner Hovedgrundlaget for
den nu gennemførte L. af 30. Juni 1913 om en
Invalide- og Alderdomsforsikring for det sv.
Folk. Af denne L. skal her anføres nogle
Hovedpunkter.

Enhver arbejdsfør sv. Mand og Kvinde fra
det 16. til det fyldte 67. Aar skal, med visse
i Loven fastsatte Undtagelser, udrede aarlige
Afgifter for derved at tilvejebringe en
Forsikring, der træder i Kraft ved blivende
Arbejdsudygtighed og senest ved det fyldte 67.
Aar. De Afgiftspligtige deles efter Aarsindtægterne
i flg. 4 Klasser: I. under 500 Kr., II. fra
500 til under 800 Kr., III. fra 800 til under
1200 Kr. og IV. 1200 Kr. og derover.
Aarsafgifterne udgør i disse 4 Klasser henh. 3, 5,
8 og 13 Kr. Fritagne for Bidragspligt er
pensionsberettigede Embedsmænd o. a. Personer,
som Kongen maatte bestemme. Den aarlige
Pension udgør for Mænd 30, for Kvinder 24 %
af de erlagte Pensionsafgifters samlede Beløb.
Den forsk. Beregning for de to Køn skyldes
den Omstændighed, at Kvindernes Forsikring
medfører langt større Risiko. Pensionerne
forøges dernæst, i Tilfælde af Arbejdsudygtighed,
med et offentligt Tilskud, der pr. Aar udgør
150 Kr. for Mænd og 140 Kr. for Kvinder. Har
den Forsikrede Indtægter (foruden Pensionen),
formindskes Tilskuddet med disses halve Beløb.
Dog fradrages intet for Aarsindtægter indtil
50 Kr., og for Indtægter fra 50 til 100 Kr. kun
det Beløb, hvormed Aarsindtægten overstiger
50 Kr. Pensionstillægget forhøjes dernæst med
0,08 % for hver i Afgift erlagt Krone. Det
offentlige Tilskud bæres for 3/4 af Staten og for
1/4 af Landstingene og Kommunerne i Forening
efter et nærmere fastsat Forhold. Til
Tvangsforsikring er knyttet en frivillig Forsikring, der
støttes ved Statstilskud paa 1/8 af det indskudte
Beløb. Indskuddene skal erlægges i hele
Kronebeløb og maa ikke udgøre over 30 Kr. om
Aaret.

Til Gennemførelsen af Forsikringen virker en
Pensionsstyrelse for hele Riget og Pensionsnævn
for de enkelte Kommuner (ell. Dele af samme).
Pensionsstyrelsens Sammensætning bestemmes
af Kongen og Rigsdagen i Forening, Nævnet
bestaar af en kongevalgt Formand og menige
Medlemmer, der vælges af Kommunalraadene.
Om Lovens finansielle Virkninger anføres, at
Pensionsafgifterne er beregnede til at udgøre
12,868 Mill. Kr., det offentliges Bidrag paa
Ligevægtspunktet 38,0 Mill. Kr. og Slutningsfonden
1,150 Mill. Kr.

Den sv. Lov adskiller sig bl. a. fra den tyske
og franske Lovgivning derved, at Forsikringen
principielt set omfatter hele Nationen, at der
ikke findes Arbejdsgiverbidrag, og det
offentliges Tilskud retter sig efter de Forsikredes
økonomiske Forhold. Den danner en Overgangsform
mellem Forsikring og Forsørgelse og søger
at forbinde Fordelene ved begge Systemer.

I Belgien søgte man en Løsning af
Spørgsmaalet ved Statshjælp til frivillig
Alderdomsforsikring, der ogsaa naaede en betydelig
Udvikling ad denne Vej, takket være betydelige
Statstilskud og en storstilet Agitation, der
særlig havde sit Støttepunkt i de gensidige
Hjælpeforeninger. Men man er nu slaaet ind paa en
ny Vej ved Loven af 8. Maj 1914, der har indført
en Syge-, Invalide- og Alderdomsforsikring,
væsentlig efter tysk Mønster. Der ydes
Tvangsbidrag baade af Arbejdsgivere og Arbejdere
samt et Statstilskud. Sygeunderstøttelse ydes
indtil 3 Maaneder og gaar efter denne Tids
Forløb over til en Invalidehjælp;
Alderdomsunderstøttelsen indtræder ved det fyldte 65.
Leveaar. Fra socialistisk Side havde man taget
Ordet for en Alderdomsforsørgelse, men det er
altsaa Forsikringsprincippet, som har sejret.

I Østerrig har man ved en L. af 16. Decbr
1906 indført for Privatfunktionærer en Invalide-
og Alderdomsforsikring i Forbindelse med
Forsikring af Efterlevende. Afgiften udredes af de
Forsikrede og Arbejdsgiverne i Forening, og de
sidstnævntes Bidrag er størst for de laveste
Indtægter og hører op ved Indtægtsgrænsen
7200 Kr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free