Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aldobrandini - Aldobrandinske Bryllup - Aldol - Aldoser - Aldoximer - Aldrich, Thomas Bailey (1836-1907) - Aldridge, Ira, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. (1500—50), berømt Retslærd, Prof. i Pisa, blev
som Modstander af Medicierne forjaget og døde
som Advokat i Rom. Af hans Sønner er særlig
den yngste, Ippolito, bekendt; han beklædte
(1592—1605) Pavestolen under Navnet Clemens
VIII. Af næste Slægtled maa særlig omtales
Cinzio og Pietro A., der tog sig af Torquato
Tasso, da denne syg og forfulgt kom til Rom
kort før sin Død (Digteren dedicerede dem
derfor sin Gerusalemme conquistata). — I en
Familien tilhørende Villa paa Monte Quirinale
bevaredes det berømte antikke Freskomaleri, som
kaldes »det Aldobrandinske Bryllup«, var
erhvervet af Kardinal Cinzio A. og nu er i det
vatikanske Bibliotek. Ogsaa i Frascati er der en
»Villa A.«, der hører til de største og smukkeste
i Roms Omegn. — Baade den florentinske og
den romerske Gren er uddøde, og den
sidstnævntes Ejendomme er tilfaldne Borgheserne.
(E. G.). E. M-r.
Aldobrandinske Bryllup er Navnet paa et
stort 1,20 m højt og 6,60 m bredt, antikt
Freskomaleri, som blev fundet 1606 i Nærheden af
Kirken Santa Maria Maggiore i Rom, der, hvor
fordum Mæcenas’ Haver laa. Navnet har det
faaet efter dets første Ejer, Kardinal
Aldobrandini; siden 1818 er det blevet opbevaret i
det vatikanske Bibliotek. Maleriet, som hører til
de bedste af de hidtil fundne, antikke Billeder,
er klart og lyst i Farven og har en reliefagtig
Karakter i Anordningen af Figurerne. Disse er
fordelte i tre Grupper: i Midten, i Brudekamret,
sidder Bruden med det lange Slør, en Kvinde
ved hendes Side (tydet som Peitho, Overtalelsens
Gudinde) taler fortrolig og indtrængende
til hende; i et andet Værelse til venstre i
Billedet har Kvinder travlt med at gøre Badet i
Stand; uden for Brudekamret (til højre)
foregaar Ofringen under Musik. Bindeleddet mellem
Grupperne danner en, ung Kvinde med Skaal og
Salvefad samt Brudgommen, der sidder
ventende ved Brudekamrets Tærskel. — Om Bet.
af dette Maleri har der været Uenighed;
nutildags er man kommet bort fra de forskellige
Fortolkninger i mytologisk og allegorisk-mytisk
Retning (Winckelmann forklarede det som
Peleus’ og Thetis’ Bryllup) og ser simpelt hen
i Billedet et Genrebillede, en Skildring af et
Bryllup hos Grækerne, thi A. B. er sikkert malet
efter et græsk Forbillede. (Litt.: Böttiger,
»Die A. Hochzeit« [Dresden 1810]; Afhandling af
Förster i »Archæol. Zeitung« 1874]).
A. Hk.
Det Aldobrandinske Bryllup (Rom, Vatikanet). |
CH3CHO | + H2N.OH | = H2O + CH3.CH.NOH |
Aldehyd | Hydroxylamin | Ætylaldoxim. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>