Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aletheia - Aletsch-Gletscher - Aleuaderne - Aleurites - Aleuritesolie - Aleurometer - Aleuron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aletheia (gr.) »Sandhed«, forekommer
stundom personificeret som Gudinde. Den nøgne
Sandhed er, saa vidt vi ved, ikke nogen gr.
Forestilling, men træder første Gang frem i
Horats’ Oder (1, 24).
C. B.
Aletsch-Gletscher [↱a.-], i det schweiziske
Kanton Wallis, S. f. Jomfruen, er Alpernes
største Gletscher, 24 km lang med en samlet
Overflade af 169,45 km2. Den store A. næres
af tre »Firner« (Grosser Aletschfirn,
Jungfraufirn, Ewig Schneefeld), der
forener sig i Concordia-Pladsens jævne
Isflade; herfra strømmer den nedad i en Bue
mod SØ. og siden SV., optagende undervejs fra
højre Side Mellem- og Øvre-A. Paa
Gletscherens østlige Rand ligger i 2367 m’s Højde
den prægtige Märjelen-Sø, der har Afløb
til Fiescher-Gletscheren. A. ophører
i en Højde af 1353 m; Smeltevandet tilføres
Rhône ved den rivende Massa. — Aletschhorn
(4182 m), den næsthøjeste Top i
Berner-Alperne, bestiges ad Øvre- ell. ad Mellem-A.
G. Ht.
Aleuaderne [-læ^u-], en thessalisk
Herskerslægt i Oldtiden. Den afledede sin Herkomst fra
Herakliden Aleuas og residerede i Larissa. Da
A.’s Magt blev svækket af den demokratiske
Bevægelse, sluttede de sig i 5. Aarh. f. Kr. til
Perserne. Senere, da de var indviklede i Kampe
med Tyrannerne i Ferai, henvendte de sig
gentagne Gange til de makedoniske Konger om
Hjælp; Filip hjalp dem mod Fjenderne, men
bemægtigede sig selv Herredømmet over deres
Land; fl. af A. kom da til at fungere som
Filip’s Statholdere (Tetrarcher) i det Land, der
fordum havde været deres eget.
H. H. R.
Aleurites [-læ^u-] Forst., Slægt af
Vortemælkfamilien, Træer med spredte, langstilkede
og store Blade, der er beklædte med Stjernehaar;
Bladstilken bærer foroven 2 Kirtler. 3
ell. 5 Arter. A. moluccana (L.) Willd. (A. triloba
Forst.) er et 9—12 m højt Træ med hele ell.
trelappede Blade; Blomsterstanden er aaben
og stærkt forgrenet, med smaa, hvide Blomster;
de runde, olivengrønne Stenfrugter har en tyk,
haard og meget olierig Frøhvide. Denne Art
forekommer i den gamle Verdens tropiske og
subtropiske Egne, paa Antillerne og i Brasilien,
vild og ofte kultiveret. Frøene indeholder indtil
62 % fed Olie (se Aleuritesolie).
A. M.
Aleuritesolie [-læ^u-] er en Fællesbetegnelse
for to forsk. fede Olier, nemlig den fra Aleurites
triloba stammende Bankulolie ell. Candlenødolie
og den egentlige A., Elæococcaolie,
Træolie ell. Wood oil, der faas
af Frøene af Aleurites cordata fra Kina og
Japan. — Bankulolien vindes ved en dobbelt
Presning af Frøene, først koldt, hvorved faas en
næsten farveløs Olie af behagelig Lugt og
Smag, der undertiden benyttes til Spiseolie,
hvortil den dog ikke egner sig, da den har
afførende Virkning, og derpaa varmt, hvorved
faas en brunlig, modbydelig lugtende Olie, der
bruges i Teknikken. Bankulolie hører til de
tørrende Olier, hvorfor den finder samme
Anvendelse som Linolie; den giver en udmærket
Sæbe. — Den egl. A., kin. Træolie, vindes paa
samme Maade som Bankulolie og har lgn.
Egenskaber som denne. Den er den hurtigst tørrende
af alle Olier og giver en udmærket Fernis.
Udsat for Lyset uden Luftens Adgang ell. opvarmet
til 230° stivner den, uden at tiltage i Vægt, til
en fast Masse, som ikke bliver flydende igen ved
Opvarmning. Den meste Træolie kommer fra
Kina, men man forsøger nu at dyrke Moderplanten
paa Ceylon, Jamaica, Sansibar o. fl. St.
K. M.
Aleurometer [-læ^u-] er et Apparat til at
maale Melets Bageevne ved at undersøge, hvor
stærk en Forøgelse i Rumfang en vis Mængde
af den i Melet indeholdte Gluten undergaar ved
at opvarmes til 250°. Volumenforøgelsen maales
ved, at Glutenet, der er indesluttet i et lukket
Rum, driver et Stempel i Vejret langs med en
Maalestok; den maales i Grader. A., der er
angivet af Boland, blev en Overgang anset for
at kunne bruges ved Bedømmelsen af Melets
større ell. ringere Brugbarhed til Bagning; det
er nu afløst af andre, noget mere tilforladelige
Metoder (se i øvrigt Bageevne).
Carl J.
Aleuron [-↱læ^u-], Aleuronkorn (bot., af
ἄλευρον, Mel), betegner de smaa Korn, der findes
(især i olieholdige Frø), og som væsentligst
bestaar af kvælstofholdige Stoffer, de saakaldte
Proteïnstoffer. A. er opdaget 1843 af Dujardin; dets
mikroskopiske Forhold blev senere nøjere
undersøgte af Th. Hartig (1855), der dannede Navnet A.,
samt af Holle, som kaldte dem Proteïnkorn, og
senere endelig af Pfeffer (1872), Bille Gram,
Guilliermond o. a.
Disse Korn findes i alle Blomsterplanters Frø. De
danner her det som Reservenæring aflejrede,
kvælstofholdige Stof. De er størst hos saadanne
Planter, som ikke indeholder Stivelse i Frøene,
f. Eks. Hassel, Hør, brasilianske Nødder,
amerikansk Olieplante og mange andre. Større
Proteïn- ell. Aleuronkorn er ikke homogene, men
viser ved passende mikrokemisk Behandling dels
en »Grundmasse«, som væsentlig bestaar af
Proteïnforbindelser, men aldrig indeholder fed Olie,
dels eet ell. fl. heri udskilte »Krystalloider«, d.
v. s. krystalliserede Proteïnstoffer, som til
Forskel fra Grundmassen altid er uopløselige i
Vand. Endelig findes der i de allerfleste A.’s
Grundsubstans ved Siden af Krystalloiderne
nogle yderst smaa, kugleformede Legemer,
»Globoïderne«; de bestaar af et ikke nærmere
bestemt organisk Stof i kem. Forbindelse med
Fosforsyre samt Kalcium og Magnium og er
muligvis af samme Art som de metakromatiske
Korn hos visse lavere Organismer. Den fede
Olie findes saaledes ikke i Aleuronkornene, men
blandet med det Protoplasma, i hvilket disse
ligger indlejrede; A. dannes først, naar Frøene
har naaet deres endelige Størrelse, og ingen
 |
| Celler med Aleuronkorn i Frøhviden af Ricinus. Fig. A. I koncentreret Glycerin. Fig. B. I fortyndet Glycerin. Fig. C. Efter Opvarmning i Glycerin. Fig. D. Efter Behandling med Jodalkohol og Svovlsyre. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
