Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexander. Af dette Navn har der været 8 Paver - Alexander (skotske Konger) - Alexander I (Pávlovitsch), Kejser af Rusland (1801-25)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VIII’s Enke. Ved Gift og Lejetropper gjorde
Cesare sig til Herre over Byer og Landsdele,
hædret af Faderen med Hertugtitlen af Romagna.
Selv brugte A. lgn. Midler til at nedslaa
Orsini’er og Colonna’er og til at skaffe sig Penge;
thi de uhyre Rigdomme, som Jubelaaret 1500
fyldte i Pavens Kasse, slog ikke til. Nepotismen
blev drevet ud over alle Grænser. Lucrezia rev
man fra hendes Mand, og hun maatte ægte en
neapolitansk Prins; men da A. slog ind paa en
anden Politik, myrdede Cesare Svogeren, og
Lucrezia blev givet til Alfonso af Este. Ved en
Bulle tillod A. Ludvig XII og Ferdinand den
Katolske at dele det neapolitanske Rige; men
han fik liden Glæde af at forraade Syditalien.
A. døde pludselig af Malaria (18. Aug. 1503), og
Romerne aandede atter. Han er det dæmoniske
Udtryk for Renæssancens Vrangside og en af de
mest berygtede Personer i Historien. Machiavelli
betegner ham som det troløseste Menneske,
der har levet, og allerede for Samtiden var han
en uhyre Forargelse. Man vilde endog paastaa,
at han stod i Blodskamsforhold til sin skønne
Datter Lucrezia. Hans Afgørelse af de
forefaldende kirkelige Sager er dog fra katolsk
Standpunkt uangribelige. At hans Forsøg paa at kalde
til Korstog mod Tyrkerne maatte mislykkes, det
er kun selvfølgeligt. (Litt.: F. Gregorovius,
»Lucrezia Borgia« [Stuttgart 1874]; C.
v. Höfler, »Don Rodrigo de Borja (Papst
Alexander VI) und seine Söhne« [Wien 1889];
L. Pastor, »Gesch. d. Päpste seit dem
Ausgang des Mittelalters«, III [Freiburg 1895]).
7) Alexander VII (1655—67), oprindelig
Fabio Chigi. Som Pavens Nuntius i Köln
vilde han ved Trediveaarskrigens Slutning ikke
underhandle med de kætterske Protestanter og
nedlagde Indsigelse mod den westfalske Fred.
Som Kardinal bidrog han til, at Innocentius X
kætterdømte de 5 jansenistiske Sætninger (1653),
og som Pave gentog han sin Forgængers Paastand,
at Sætningerne fandtes i Jansen’s »Augustinus«
og netop i den kætterske Bet. Pascal’s
berømte »Provincialbreve« fordømte han (1657);
men trods sin Forkærlighed for Jesuitterne saa
han dog Faren ved fl. af deres Moralværker og
fordømte 45 Læresætninger, som fandtes i dem. A.
kom i Strid med Ludvig XIV i Anledning af
et Etikettespørgsmaal; men da den franske
Konge tog Pavestolens Besiddelser i Frankrig,
Avignon og Venaissin, maatte Paven ydmyge sig
(1664). A. fejrede den Triumf, at Gustav Adolf’s
Datter Kristine, forhenværende Dronning i
Sverige, gik over til Katolicismen (1656); men hun
blev Rom en meget dyr og trykkende Gæst.
8) Alexander VIII (1689—91), som
Kardinal Pietro Ottoboni, var 79 Aar, da han
besteg Pavestolen. I den fra Innocentius XI
arvede Strid med Frankrig var han ret heldig;
Ludvig XIV gav Avignon tilbage og opgav den
Asylret, som han hidtil havde villet hævde for
sin Afsending i Rom; derimod opretholdtes »de
gallikanske Propositioner« (se Gallikanisme)
trods Pavens Fordømmelse. A. var meget
godgørende; Jesuitternes Lære om Synd tog han
Afstand fra.
H. O.
Alexander (skotske Konger).
1) Alexander I, Søn af Malcolm III, 1107—24.
2) Alexander II, Søn af Vilhelm Løve,
fulgte efter sin Fader 1214, erobrede det hidtil
uafhængige Landskab Argyll og havde udrustet
en stor Hær for at tage Hebriderne fra Norge,
men døde pludselig (1249).
3) Alexander III, den foreg.’s Søn og
Efterfølger, søgte ligesom sin Fader at tage
Hebriderne og hærgede dem (1262). Aaret efter
kom imidlertid den norske Kong Haakon IV
med en stor Flaade og leverede A. et uafgørende
Slag ved Largs. Da Haakon døde samme Aar,
afstod hans Søn Magnus Lagabóter Øerne til
Skotland ved Freden i Perth (1266). A.’s eneste
Datter Margrete blev 1281 gift med den norske
Konge Erik Præstehader, og hendes Datter
Margrete var efter A.’s Død (1286) Arving til
Skotland, men »Pigen fra Norge« døde under
Overrejsen (1290). Med A. uddøde den skotske
Kongeslægt paa Mandssiden.
J. L.
Alexander I (Pávlovitsch), Kejser af
Rusland (1801—25), f. 23. (12.) Decbr 1777 som
ældste Søn af Storfyrst, fra 1796 Kejser Povl I
(Petrovitsch) og Maria Feodorovna af
Württemberg, d. 1. Decbr (19. Novbr) 1825.
 |
| Alexander I. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
