Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexandrovsk Gruschevskij - Alexanor - Alexeiev, Feodor Jakoblevitsch, russ. Maler (1753-1824) - Alexeiev, Jevgenij Ivanovitsch, russisk Admiral og Statholder, f. 1845 - Alexeievka - Alexei Michhailovitsen, russ. Zar (1645-76) - Alexei Petrovitsch (1690-1718) - Alexi - Alexianere, se Alexius - Alexin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
km NØ. f. Novo-Tscherkask. (1897) 16250 Indb.
A. G. er af Vigtighed som Centrum for det
Gruschevskifske Kulminedistrikt (Anthracit).
Alexanor (gr.), »Værgeren«, en Lægeguddom,
der dyrkedes i Titane i Argolis (V. f. Korinth).
Han ansaas for Søn af Machaon. Dyrkelsen af
ham smeltede efterhaanden sammen med
Asklepios’.
H. A. K.
Alexejev [alje↱ksjæjef],
Feodor Jakoblevitsch, russ. Maler (1753—1824), »den russiske
Canaletto«, uddannet i Venedig under Moretti,
var en dygtig Maler af Byprospekter. Hans
Værker ses nu især i Eremitage-Galeriet,
Alexander-Museet og i russiske Privatsamlinger.
A. Hk.
Alexejev [alje↱ksiæjef], Jevgenij
Ivanovitsch, russisk Admiral og Statholder, f. 1845.
Som yngre Officer var han ansat som
Marineattaché i Paris, blev derefter
udkommanderet som Chef for forskellige Krydsere,
senere ansat som Stabschef i Marineministeriet.
1895 Eskadrechef i det Stille Ocean. 1898
Øverstkommanderende for det Kwantungske
Guvernement og Chef for Flaadestyrken i
de østasiatiske Farvande. 1903 udnævntes A.
til Statholder i Ruslands østlige Besiddelser med
udstrakt Myndighed saavel i militær som i civil
Henseende; endog gav man ham Ret til at pleje
selvstændige diplomatiske Underhandlinger med
Kina, Japan og Korea. Det var derfor ham, der
paabegyndte de Forhandlinger med Japan, som
senere førte til den russisk-japanske Krig;
senere overgik disse dog i Udenrigsministeren,
Grev Lamsdorff’s Hænder. Jan. 1904 blev A.
Øverstkommanderende for Hær og Flaade i
Østen; 4. Maj s. A. efter Japanesernes
Landsætning af Hæren i Bitsevo forlagde han sit
Hovedkvarter fra Port Arthur til Ljaojan. 24.
Oktbr s. A. fik han Afsked og rejste hjem.
General Kuropatkin overtog derefter hans
Embede. A. har ikke senere spillet nogen Rolle i
det offentlige Liv.
Øjenvidner skildrer A. som en kundskabsrig
og energisk Personlighed, der ivrigt arbejdede
paa at forberede Krigen og udvikle Landet, saa
godt han formaaede; Begivenhederne — for
hvilke han ikke kan gøres ansvarlig —
medførte, at han ikke fik Tid og Ro til at løse sin
Opgave.
C. W. S.
Alexejevka [alje↱ksjæjefka], By i det russiske
Guv. Voronesh, ligger ved Tichaje Sosna, en
Biflod til Don, har c. 14000 Indb. og driver en
betydelig Solsikkeavl.
Alexei Michhailovitsch [alje↱ksjæj-mi↱кa^i£åvit∫],
russ. Zar (1645—76), f. 1629 som Søn af
Zar Michhail Romanov. Ved dennes Død førtes
Regeringen af A.’s Opdrager Bojaren
Morozov, der var paavirket af vesteuropæiske
Ideer og førte en fredelig Politik, som gav
Ro til Indretning af en god Hær og
Indførelsen af nyttige Reformer i vesteuropæisk
Aand, der, trods de i Ruslands Historie
sædvanlige Oprør, fortsattes gennem hele
A.’s Regering. Udadtil vandt Rusland
mægtig frem i Kampene mod Polen, i Sibirien og
Amur-Landet (se Rusland, »Historie«). Naar
A.’s Regering kom til at danne Epoke i
Ruslands Historie, er det hovedsagelig, fordi A.
forstod at finde fortræffelige Hjælpere. Selv var
han ikke nogen betydelig Hersker; dog
frembyder hans Personlighed interessante Træk.
Foruden Sans for Vestens Kultur havde han en
for sin Tid ikke ubetydelig Viden; han skrev
Vers og paabegyndte et Skrift om sin Tids
Historie. Hans bevarede Breve viser en ret fin og
tiltalende Karakter, der ogsaa præger hans for
Tiden og Landet humane Regering. Hans Søn af
andet Ægteskab var Peter den Store. (Litt.:
Kluchevsky, A history of Russia III, 1913).
L. K.
Alexei Petrovitsch [alje↱ksjæj-pje↱tråvit∫],
Søn af Peter den Store og Eudoxia
Lopuchin (1690—1718). Eudoxia blev forskudt
og sat i Kloster; hendes Søn blev slet
opdraget, tidlig vænnet til Drik og holdt borte
fra al Virksomhed. Særlig synes det at
have været Faderens Yndling Mentschikof
og Stedmoderen Katharina, der ved enhver
Lejlighed arbejdede paa at udvide Kløften
mellem Fader og Søn. En Gang imellem var der
Tilløb til Forsoning. Alexei fik da overdraget
offentlige Hverv og skilte sig ikke daarligt ved
dem, men Forsoningen varede aldrig længe. A.
følte Bitterhed mod Faderen, sluttede sig til det
konservative Parti, særlig Præsterne, og
udtalte sig undertiden til sine Fortrolige imod
Faderens voldsomme og unationale Reformer,
Ytringer, der straks gik videre. Peter lod ham
dog ægte Prinsesse Charlotte Christine Sofie af
Braunschweig-Wolfenbüttel, som fødte ham en
Datter, Natalie, og en Søn, den senere Kejser
Peter II, men Forholdet mellem Ægtefællerne
var ikke godt, og Prinsessen døde allerede 1715.
Forholdet til Faderen blev nu atter slet, og da
denne fik en Søn med Katharina, besluttede
han efter hendes og Mentschikof’s Tilskyndelse
at udelukke A. fra Tronfølgen. Denne, hvis
Villie var kuet, erklærede sig rede til at gaa i
Kloster, men Peter mente, at det var sikrere
at faa ham ryddet af Vejen. Imidlertid flygtede
A. til Wien og Neapel, men hans Tilflugtssted
blev opdaget. Kejser Karl VI i Østerrig vilde
ikke udlevere ham, men A. lod sig lokke af
de højtidelige Løfter om fuld Tilgivelse og
vendte hjem. Løfterne blev straks brudte. A.’s
Elskerinde lod sig købe, og ved Tortur aftvang
man nu A. Bekendelse om en hel Sammensværgelse,
hvori bl. a. hans Moder skulde have taget
Del. Efter en skandaløs Proces blev de
»Sammensvorne« dømte til Døden og henrettede paa
den mest barbariske Maade. Eudoxia’s Elsker
blev f. Eks. spiddet levende, medens hun selv slap
med at blive pint. A. selv fik tre Gange Knut og
døde under Slagene. (Litt.: Brückner,
»Der Zarewitsch A.« [1880], der opfatter
A.’s Død som en Nødvendighed for, at Peter’s
Værk kunde bestaa. En helt anden Mening har
D. J. Ilovaiskij, »Peter den Store og hans
Søn« [dansk Oversættelse, 1913]).
J. L.
Alexi (gr.), Mangel paa Evne til rigtig at
kunne opfatte skrevne eller trykte Skrifttegn,
forekommer som Symptom ved forskellige
Hjernesygdomme, i Reglen forbundet med Afasi.
Alexianere, se Alexius.
Alexin [alje↱ksin], By i det russ. Guv. Tula,
ved Floden Oka, 55 km NV. f. Tula, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
