Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexios (byzantinske Kejsere) - Alexipharmica - Alexis - Alexis, Paul, fr. Forf. (1847-1901) - Alexis, Willibald, Pseudonym for Häring (s. d.) - Alexisbad - Alexishafen - Alexius den Hellige - Alexiusbrødre, se Alexius - Alf - Alfa - Alfabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foranledigede det første Korstog. Den talrige
Korsfarerhær vakte vel megen Ængstelse hos A.,
men ved en snildt beregnet Optræden formaaede
han Korsfarerfyrsterne til at aflægge ham
Lensed for de Lande, de maatte erobre, og hans
kloge og kraftige Politik i de flg. Aar skaffede
atter Riget Herredømmet over store Dele af
Lilleasien. Ogsaa i Rigets indre Forhold bragte
han fortrinlig Orden, beskyttede Kirken og
forfulgte kætterske Sekter, især Bogumilerne. A.
døde 15. Aug. 1118; hans Liv er skildret af hans
Datter Anna Komnena i »Alexiaden«.
2) Alexios II Komnenos, Søn af Kejser
Manuel, blev efter eet Aars Regering dræbt 1183
af sin Fætter Andronikos (s. d.).
3) Alexios III Angelos [↱an-], Kejser
1195—1203, afsatte og blindede sin Broder Isak
Angelos og styrede derefter Riget slet og ødselt.
Under ham var det, at franske Riddere og
Venetianerne, da de drog ud paa det saakaldte
fjerde Korstog, af Isak’s Søn Alexios førtes til
Konstantinopel, hvorfra A. flyede til Lilleasien;
her døde han kort efter.
4) Alexios IV Angelos [↱an-], Kejser
1203—1204, den foran nævnte Søn af Isak
Angelos, blev sammen med sin blinde Fader indsat
paa Tronen efter A. III’s Flugt, men formaaede
ikke at opfylde de Løfter, som han havde givet
Korsfarerne. Disse aabnede derfor en ny
Belejring af Konstantinopel, og under denne blev
baade A. og hans Fader afsatte og myrdede af
Overkammerherren Alexios Dukas, kaldet
Murzuflos, der nu regerede som Kejser A. V i
de faa Maaneder, der gik inden Konstantinopels
Erobring.
5) Alexios Komnenos, en Sønnesøn af
Kejser Andronikos Komnenos, hævdede sig efter
Frankernes Erobring af Konstantinopel 1204 som
Hersker i Landskabet Pontus. Hans Sønnesøn,
Johannes Komnenos, antog Kejsertitlen, og hans
Efterkommere regerede som Kejsere Trapezunt,
indtil Sultan Muhamed II gjorde Ende
paa dette Rige 1461.
Kr. E.
Alexipharmica [-↱far-]. Ved A. forstod
Hippokrates og Datidens Læger Stoffer, som havde
Kraft til at modvirke alle mulige Gifte. Saaledes
mente man, at Gifte blev uvirksomme, naar de
kom i Bægre af Rhinoceros-Horn; Ædelstene
skiftede Farve, naar de kom i Nærheden af
Gift. Ogsaa ædle Metaller og mange Planter
tillagdes lgn. Egenskaber, der dog kun skyldes
Overtro.
E. K.
Alexis, attisk Komediedigter i det 4. Aarh.
f. Kr.; han tilhører den saakaldte »mellemste«
Komedie og skal have digtet c. 250 Stkr., hvoraf
de fleste parodierede Myterne. A. regnedes for
Opfinderen af Snyltegæstens Rolle og staar
saaledes paa Overgangen til den »ny« Komedie.
Fragmenterne findes i Meineke’s (Berlin 1839—57)
og Kock’s (Leipzig 1880—88) Samlinger.
K. H.
Alexis [alæk↱sis], Paul, fr. Forf., f. i Aix 10.
Juni 1847, d. i Triel 29. Juli 1901. A. var Zola’s
Skolekammerat og fulgte med ham til Paris
for at blive Forfatter. Han var en af de 5
Naturalister, der sammen med Zola udgav
Novellesamlingen Les soirées de Médan (1880), og hørte
siden til Zola’s ivrigste Tilhængere, ligesom han
udgav den interessante Biografi Emile Zola,
notes d’un ami (1882). Af hans Romaner maa
nævnes: La fin de Lucie Pellegrin (1880), Madame
Meuriot (1890) og Vallobra (1901); af hans
dramatiske Arbejder Celle qu’on n’épouse pas (1879),
Monsieur Betzy (1890) og Mademoiselle Pomme
(1888), hvormed Antoine’s fri Teater blev
aabnet.
S. Ms.
Alexis, Willibald, Pseudonym for Häring (s. d.).
Alexisbad [-ba.t], Badested i Harzen (Anhalt)
325 m o. H. i den smukke Selke-Dal. Til
Drikkekur anvendes kolde Kilder, indeholdende Jern
og Kulsyre, til Bade en Kilde, indeholdende
svovlsur Jernforilte. Sæson Maj til Slutn. af
Oktbr, har særligt Ry ved Behandlingen af
anæmiske Patienter.
E. F.
Alexishafen, den største Havn i Kejser
Wilhelms-Land paa Ny-Guinea, ligger paa 5° 6′
s. Br. og 105° 45′ ø. L. for Grw., N. f. Prins
Heinrichs-Hafen; den har et snævert, men
sikkert Indløb.
M. V.
Alexius den Hellige, levede i Rom i
Begyndelsen af 5. Aarh. Efter Legenden forlod
han, hvis Fader var en rig, romersk Senator,
sin elskede Brud og levede fra da af i den
yderste Fattigdom. Da han døde under Trappen
til sin Faders Palads, gav alle Roms Kirkeklokker
sig til at ringe. Over hans Grav paa
Aventiner-Bjerget, hvilken blev fundet 1216, staar nu
Kirken, der bærer hans Navn. Hans Mindedag
fejres 17. Juli. Han blev Skytshelgen for en
Forening, som omtr. 1300 oprettedes i Antwerpen
for at pleje Fattige og Syge og begrave de
Døde. Medlemmerne kaldtes Alexiusbrødre,
Alexianere ell. Cellitae (af cella), de gik
ogsaa under Navnet Lollharder.
L. M.
Alexiusbrødre, se Alexius.
Alf (Alv), nordisk Mandsnavn (se Alfer),
findes bl. a. i danske Stednavne: Alslev, Alstrup
(ɔ: Alvs Arv, Alvs Torp).
A. O.
Alf, dansk Sagnhelt, overvandt den som
Skjoldmø kæmpende Kongedatter Alfhild og
ægtede hende.
A. O.
Alfa [↱al-] (Ἄλφα), det første Bogstav i det
græske Alfabet, udtalt a, er udviklet af det
fønikiske Alef, der betegnede svag Beaanding.
Som Forstavelse har det benægtende Betydning
(alpha privativum) og er egl. en Svækkelse af
an, der bruges foran Vokaler: A-neroid,
An-arki.
K. H.
Alfabet kaldes enhver i den gængse Orden
opstillet Række af de Bogstaver, hvormed et
Sprogs Lyd udtrykkes. Benævnelsen stammer
fra de to første Tegn i den græske
Bogstavrække, Alfa og Beta, hvorved hele Rækken
betegnedes ligesom ved vort Abc. Den Orden,
hvori de enkelte Bogstaver følger efter
hverandre, er vilkaarlig og har ikke det mindste
med Bogstavernes Lydværdi at gøre; derimod
havde de gamle Indere i deres Sanskrit-Alfabet,
dēvanāgari, en systematisk Ordning,
hvorved de Lyd, der som b og p ell. d og t hører
sammen, ogsaa var stillede ved Siden af
hinanden. Alle de mest bekendte i Europa og delvis
ogsaa i de andre Verdensdele brugte A. synes
at være Udløbere af et ursemitisk A.; om dettes
Forhold til de ægyptiske Hieroglyfer har der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
