Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Algérie - Algérienne, et stærkt broget, tværstribet Uldstof - Algerit, et omdannelsesprodukt - Algesi (gr.), legemlig Smerte, særlig Nervesmerte - Algesimeter, Instrument, der tjener til Prøvelse for Følsomhed af Smerter - Algesiras, se Algeciras - Algesvampe - Alghéro, Algheri, Algher, By paa Sardiniens Vestkyst - Algier, se Alger og Algérie - Algiers, By i Louisiana, U.S.A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Muhammedanerne bevirkede, at alle som een
rejste sig mod Undertrykkerne. Som Anfører fik
de Emiren af Mascara, Abd-el-Kader, der
tilmed fik Hjælp fra Marokko, medens Franskmændene
stadig maatte skifte Guvernører (1831—37:
Savary, Voirol, Drouet d’Erlon, Clauzel).
Franskmændene tabte Slaget ved Makla (1835),
men erobrede Mascara; de blev gentagne Gange
slaaede tilbage ved Constantine, men erobrede
den endelig 1837 under Anførsel af Valée, der
derefter blev Generalguvernør. Ham lykkedes
det ad fredelig Vej at besætte det meste af
Kysten og Egnen omkr. Constantine. En Tid saa
det ud til Fred, men Novbr 1839 prædikede
Abd-el-Kader »den hellige Krig« og Franskmændenes
Udryddelse. Franskmændene trængtes i
Beg. tilbage til Kystbyerne, men under
Bugeaud gik det atter fremad (1841).
Abd-el-Kader blev Gang paa Gang slaaet og maatte
søge Tilflugt i Marokko, men hver Gang kom
han tilbage med ny Stridskræfter. Saa
erklærede Frankrig Marokko Krig, en marokkansk
Hær blev slaaet ved Isly, Tanger og Mogador
blev bombarderede. Sultanen af Marokko bad
derfor om Fred og forpligtede sig til ikke at
støtte Abd-el-Kader, men alligevel holdt denne
sig endnu i 3 Aar, og først 1847 — efter at han
ogsaa var kommet i Krig med Marokko — blev
han omringet og fanget. (Om hans senere Liv,
se Abd-el-Kader). Imidlertid havde
Generalguvernøren Bugeaud arbejdet ivrig paa at
befæste Frankrigs Herredømme. 1845 afløstes den
rent militære Administration af en Civilorganisation.
1847 deltes Landet i 3 Provinser, Alger,
Oran, Constantine (under Hertugen af Aumale).
Under Cavaignac blev Provinsen direkte
inddraget under Frankrig og fik 4 Deputerede i
Nationalforsamlingen. For at forøge
Befolkningens Tal forsøgte man at grunde
Arbejderkolonier, men uden Held; af samme Grund gjorde
man Lambessa til Deportationssted. Krigen med
Bjergstammerne fortsattes stadig; 1851 leverede
General Saint Arnaud i Løbet af 80 Dage
ikke mindre end 20 Træfninger og 6 større
Slag. 1852 blev Oasen Laghouat besat, og
Stammen Beni Mzab stillede sig under fr.
Beskyttelse. 1853—54 erobredes Oaserne Tuggurt og
Wadi Suf, 1855 Uargla, og endelig blev
Kabylerne tvungne til Fred 1857. Da naaede A. lige
til Sahara. 1860 omordnedes Koloniens Styrelse,
idet A. stilledes under en Militærguvernør. Mac
Mahon fik denne Post overdraget 1864. Aaret
efter besøgte Napoleon III selv Kolonien.
Men efter Republikkens Genindførelse 1870
afløstes Militærguvernøren af en Civilguvernør,
der skulde have 3 Præfekter under sig.
Formindskelsen af Tropperne under Krigen med
Tyskland medførte ny Opstande, som først efter
heftige Kampe blev slaaede ned, og først 1879
blev Civilguvernørembedet besat, dog med den
Forandring, at kun Kystegnene (Territoire civil)
stod under Guvernøren, medens Landets sydlige
Del (Territoire militaire) stadig blev
administreret paa militær Vis. Da Franskmændene 1881
brugte nogle af deres algierske Tropper til at
erobre Tunis, udbrød der ny Opstande
(Høvdingen Bu Amema). De blev dog hurtigt
undertrykte. Derpaa var der Ro indtil Slutn. af
1890’erne. Den antisemitiske Bevægelse, der kom
fra Frankrig, fik god Næring i den Misfornøjelse,
der herskede i A., fordi alle Jøderne 1870 var
blevne naturaliserede, trods det, at mange af
dem stod paa et meget lavt Kulturtrin. 1897 og
1898 kom det til Uroligheder. 1898 blev en
Antisemit valgt til Maire i Alger, en anden til
Deputeret. Efterhaanden stilnede dog Bevægelsen
af, efter at Generalguvernøren Jonnert var
trængt igennem med sit Program: at styre den
indfødte og europæiske Befolkning hver for sig.
— Fra 1900 har A. haft sit eget Budget. 1907
blev den nuv. Ordning af A.’s Administration
(i egentlige A. og Territorierne) indført. (Litt.:
O. Reclus, Algérie et Tunisie [Paris 1909];
Passarge, »Verwitterung und Abtragung in
den Steppen und Wüsten Algeriens« [Berlin
1910]; Demontes, Le peuple algérien [Alger
1906]; H. P. Steensby, »Nogle etnografiske
Iagttagelser fra en Rejse i Algier og Tunis« i
»Geografisk Tidsskr.«, 19.—20. Bd [Kbhvn 1907—10];
W. Wiesen, »Die wirtschaftsgeographische
Entwickelung Algeriens unter französischer
Herrschaft« [Bonn 1910]; Delorme,
Le commerce algérien [Alger 1906]; Garrot,
Histoire générale de l’Algérie [Alger 1911];
Carte topographique de l’Algérie i 1:50000; Carte
de l’Algérie i 1:200000; Carte géologique de
l’Algérie i 1:50000; Atlas archélogique de l’Algérie).
C. A.
Algérienne [alзe↱riæn.], et stærkt broget,
tværstribet Uldstof, som bruges til Portierer o. l.
Algerit, et Omdannelsesprodukt af Skapolit.
Algesi (gr.), legemlig Smerte, særlig
Nervesmerte.
Algesimeter (gr.), et af Bjørnstrøm opfundet
Instrument, der tjener til Prøvelse for
Følsomhed af Smerter. Det bestaar i det væsentlige af
en Knibtang, der paa en Skala angiver det til
Fremkaldelse af Smertefølelse nødvendige Tryk
paa en i Vejret løftet Hudfold.
Algesiras [alкæ↱þirasl, d. s. s. Algeciras.
Algesvampe (Phycomycetes) er en Gruppe
af Svampe, som i fl. Henseender staar visse
Alger (Sifoneerne bl. Grønalgerne) nær.
Saaledes er Myceliet — i hvert Fald i de første
Udviklingsstadier — dannet af en enkelt, meget
stærkt forgrenet, mangekernet Celle. Den
ukønnede Forplantning foregaar hos de Former, som
lever i Vand ell. trives bedst under fugtige
Forhold, ved Sværmsporer, dannede i Sporangier.
De typiske Landformer har enten Sporangier
med ubevægelige vægklædte Sporer ell.
Knopceller, dannede ved Afsnøring. Typisk kønnet
Forplantning findes hos de fleste A., enten ved
Kobling (Zygosporedannelse) ell. Befrugtning
(Ægsporedannelse).
F. K. R.
Alghéro, Algheri, Algher, By paa
Sardiniens Vestkyst. (1900) 10262 Indb., hvis
Sprog indeholder mange kataloniske Elementer.
A. er Bispesæde. Ved Cap Caccia V. f. A. ligger
de smukke Neptunsgrotter, der kun er
tilgængelige i stille Vejr p. Gr. a. Brændingen.
H. P. S.
Algier [al↱s´r], se Alger og Algérie.
Algiers [ä£↱d↱i.əz], By i U. S. A., Stat Louisiana,
ligger ved Mississippi lige over for New-Orleans
og er nu indlemmet i denne By.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
