Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ali Pasha, Hersker i Albanien (1741-1822) - Alipt, kaldtes hos Grækerne den Person, der indgned Atleterne med Olie - aliquánt Del, se aliquot Del. - aliquid hæret (lat.), »noget bliver der hængende« - aliquot Del, i Aritmetikken en Del af det hele - Aliquottoner (ogsaa kaldet Over- ell. Partialtoner) - Alise Sainte-Reine, Landsby i det franske Dept. Gote d'Or - Alishan, Leon, armenisk Digter og Historiker, f. 1820 i Konstantinopel - Alisma, se Skeblad - Alismaceæ, se Skebladfamilien - Aliso (lat.), et Kastel, som Drusus havde anlagt Aar 11 f. Kr. ved Floden Lippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for religiøs Tro gjorde han ingen Forskel
mellem Kristne og Muhammedanere og undertrykte
Albanesernes Fejder og Røverier. 1803
undertvang han Sulioterne, som havde forsvaret sig
i fl. Aar med stor Tapperhed. Han traadte i
Forbindelse med Franskmændene og udvirkede
ved deres Indflydelse i Konstantinopel, at hans
Sønner blev Pashaer i Grækenland. Selv
udstrakte han sin Magt over Thessalien og det
sydlige Makedonien og var i Virkeligheden
uafhængig, skønt han betalte Tribut til Sultanen.
For ogsaa at befri sig fra denne indlod han sig
i Underhandlinger med Grækerne, da de tænkte
paa at løsrive sig fra Tyrkernes Herredømme.
1820 sendte Sultanen, som især var begærlig
efter A.’s store Skatte, en Hær imod ham;
mange Albanesere faldt fra ham, og han maatte
indeslutte sig i Janina, hvor han længe
forsvarede sig. 1822 lykkedes det endelig Churshid
Pasha at faa ham i sin Magt og rydde ham af
Vejen. Hans Hoved udstilledes i Seraillet, hans
Sønner blev dræbte, hans Døtre solgte.
J. Ø.
Ali Pasha, Mehemed Emin, tyrk.
Statsmand (1815—1871). Med Reschid Pasha som
Storvesir var A. Udenrigsminister i den
bevægede Tid 1846—52, var derpaa en kort Tid selv
Storvesir, men faldt endnu 1852 i Unaade. Under
den orientalske Krig blev han 1854 kaldt tilbage,
betroedes ogsaa denne Gang ved Siden af
Reschid Pasha som Storvesir Ledelsen af den
udenrigske Politik og deltog i de Forhandlinger
om de fire Garantipunkter, der Marts 1855
begyndte i Wien. Efter i Juli 1855 selv at være
bleven Storvesir, præsiderede A. i den
Kommission, af hvis Forhandlinger Hattihumajun af
18. Febr 1856 fremgik, et mægtigt Forsøg paa
Fremskridt i Tyrkiets indre Liv, for saa vidt som
det forkyndte Ligeberettigelse for alle Nationaliteter
og Trosbekendelser i det tyrk. Rige. Ogsaa
under Forhandlingerne ved Paris-Freden
repræsenterede A. med stor Energi og Dygtighed de
tyrk. Interesser, men formaaede dog ikke at
føre alle sine Ønsker igennem. Særlig
Bestemmelserne ang. Donau-Fyrstendømmerne beredte
Porten Vanskeligheder og foranledigede
allerede 1. Novbr 1856 A.’s Tilbagetræden fra
Storvesirembedet; imidlertid vedblev han at være
Medlem af Statsraadet og Minister uden
Portefeuille og blev Jan. 1858 efter Reschid Pasha’s
Død igen Storvesir. Hans Reformiver voldte ham
dog snart ny Vanskeligheder, og han maatte
atter fratræde sin Post. Endnu en Gang
beklædte han en kort Tid Storvesirembedet
interimistisk, fra Juni til Novbr 1861 atter definitivt,
hvorpaa han igen overtog Udenrigsministeriet.
Sammen med Storvesir Fuad Pasha fortsatte
han energisk sine Reformer; det Forslag, han
fremkom med allerede Septbr 1865 om, ved
Inddragelse af de fromme Stiftelsers Ejendom,
at afhjælpe Statens Finansnød, blev endelig 1868
til Dels virkeliggjort, efter at A. Febr. 1867
atter var bleven Storvesir med Fuad Pasha som
Udenrigsminister. Under Sultanens Rejse til
Udstillingen i Paris Sommeren 1867 førte A.
Regentskabet, undertrykkede i Vinteren 1867—68
Opstanden paa Kreta og var sikkert ogsaa den
egentlige Sjæl i de Reformer, der nu blev
fremskyndede af Sultanen selv, og som skulde
omforme Tyrkiet fra Grunden af, ligesom han ogsaa
1869 med lige saa megen Energi som Held
imødegik Ægyptens fornyede Uafhængighedslyster.
A. var ivrig beskæftiget med sine Planer,
hvis Udførelse dog paa mange Maader blev
hindret og vanskeliggjort ved indre og ydre
Forviklinger, da Døden 6. Septbr 1871 bortrev ham.
J. Ø.
Alipt (gr. ἀαλείπτης, lat. aliptes) kaldtes hos
Grækerne den Person, der indgned Atleterne
med Olie. Salvningen var en vidtløftig Proces,
der spillede en stor Rolle i den antikke Atletik
og Gymnastik og foretoges dels før, dels efter
Legemsøvelserne for at styrke Musklerne og
gøre Lemmerne smidige. Rige Romere holdt
en Slave, der udelukkende fungerede som A.
ɔ: i Badet salvede og frotterede sin Herre,
foreskrev ham passende Legemsøvelser o. s. v.
C. B.
aliquant Del, se aliquot Del.
aliquid hæret (lat.), »noget bliver der
hængende«, Forkortelse af Talemaaden: Audacter
caluminare etc. (s. d.).
aliquot Del (pars aliquota), i Aritmetikken en
Del af det hele, der forholder sig til dette som
Enheden til et helt Tal. Enhver anden Del
derimod, ved hvilken altsaa det hele ikke lader sig
dividere uden Rest, kaldes en aliquant Del.
3, 5, 7, 9 er saaledes aliquante, 2, 4 og 8
derimod aliquote Dele af 16.
Chr. C.
Aliquottoner (ogsaa kaldet Over- ell.
Partialtoner), de Toner, der ved et lydgivende
Legeme altid høres ved Siden af Grundtonen,
og som bidrager til at give Tonen dens
ejendommelige Klangfarve. A. er en Følge af, at
det lydgivende Legeme under Svingningen deler
sig i flere mindre Dele, hvis Størrelse staar i
et vist Forhold til det hele Legemes, og som,
medens Legemet svinger i sin Helhed, tillige
svinger hver for sig. Se Overtoner.
S. L.
Alise Sainte-Reine [a↱li.z-sæ~t-↱ræ.n], Landsby
i det franske Dept. Côte d’Or, Valfartssted med
Mineralkilder ved Foden af Mont Auxois. Se
iøvrigt Alesia.
Alishan, Leon, armenisk Digter og
Historiker, f. 1820 i Konstantinopel, fra 1876
Generalvikar for Mechitaristernes Kongregation i
Venedig og Forstander for disses Skole. Forf. af
en Mængde Digte, hvoraf han har foranstaltet
en samlet Udgave i 5 Bd (1857—67). Hertil
kommer armeniske Oversættelser af fremmede
Digterværker. Han har ogsaa samlet armeniske
Folkeviser og udgivet dem med eng. Oversættelse
(1867). Hans 1883 udkomne »Armeniens
Historie og Geografi« forbødes af den tyrk.
Regering. Han har ogsaa behandlet Armeniens
Litt. og beskrevet Armeniens Geografi, udg.
Tidsskr. Polyhistor m. m.
V. S.
Alisma, se Skeblad.
Alismaceæ, se Skebladfamilien.
Aliso (lat.), et Kastel, som Drusus havde
anlagt Aar 11 f. Kr. ved Floden Lippe. A. var et
strategisk vigtigt Punkt, om hvis Besiddelse
Romerne og Germanerne fl. Gange stredes under
Kampene paa Augustus’ og Tiberius’ Tid. Hvor
Fæstningen laa, vides ikke med fuldstændig
Vished.
C. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
