Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkefugle (Alcidæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandet har givet dem en vis ydre Lighed med
Lommer (Colymbus) og Lappedykkere (Podicipes),
med hvilke de dog ikke er beslægtede.
A. danner en Afdeling af den store Gruppe
Chanadriformes, der omfatter de egl. Vadefugle
(Snæpper og Brokfugle), og Maager, med hvilke
sidste A. er nærmest beslægtede, og med hvilke
de stemmer overens i de fleste indre
Bygningsforhold.
Blandt A. findes Arter saa smaa som en Stær,
medens den største Art (Gejrfugl) var saa stor
som en Vildgaas. Fjerdragten, der er ens hos
begge Køn, er væsentlig sort og hvid; hos
enkelte findes særlige Fjerprydelser paa Hovedet;
Vingerne er korte, og Flugten derfor ret
vanskelig; Halefjerene er ganske korte. Dækfjerene
danner en tyk, elastisk Pels omkr. hele Fuglen,
særlig paa Undersiden. Næbbet er mere forskelligt
end hos de fleste andre Fuglegrupper, hos
nogle er det kort og tykt, hos andre langt og
spidst, og atter hos andre højt og fladtrykt.
Fødderne er vel udprægede Svømmefødder med
fuldstændig Svømmehud mellem 3 Tæer, medens
Bagtaaen mangler. A. er udbredte over hele den
arktiske Region, og hører til de Fugle, der
giver denne sit Særpræg, i mindre Tal yngler
de i de tempererede Egne. De yngler saa at
sige altid kolonivis, ofte i uhyre Skarer,
sammen paa stejle Klipper, og er de Fugle, der
danner de mægtigste Fuglefjelde. Æggene, hvis Tal
er fra 1—2, lægges uden Underlag paa Klippen,
ruges af begge Køn; de er pæreformede med
lysere Bundfarve og mørkere Pletter. Ungerne
har en tæt Dundragt og forlader først Reden,
naar de har faaet den fuldstændige Fjerklædning.
A.’s Føde er væsentlig Fisk, som de
skaffer sig ved Dykning; under denne bruger de
ikke blot Fødderne, men i fuldt saa høj Grad
Vingerne, saaledes at de i Virkeligheden flyver
under Vandet. P. Gr. a. deres uhyre Tal spiller
de en ikke ringe økonomisk Rolle for Befolkningen
i talrige Strøg af de nordlige Lande. Om
Vinteren drager de fleste A. bort fra deres
nordlige Ynglepladser, enten ud paa det aabne Hav
ell. S. paa, langs Kysterne. I de danske
Farvande træffes i den Tid adskillige Arter i
stort Tal. A. deles, væsentlig efter Næbbets
Form, i forskellige Slægter, hver med kun faa
Arter.
Lomvie-Slægten (Uria) omfatter nogle
af de største Alkefugle; Kroppen er langstrakt,
Næbbet ret langt og spidst, lignende Lommernes.
Lomvien (langnæbbet Tejste, Krageand,
Klaus, Marsvinsfugl, spidsnæbbet Dykand, Alk)
(Uria troile L.) er noget mindre end en Vildand,
har et langt, spidst, i den yderste Del let
krummet Næb, er i Sommerdragt sort paa Oversiden,
ligesom Hoved og Hals er sorte ell. stærkt
sodbrune; Undersiden er hvid. I Vinterdragten er
Forhalsen og Hovedets Sider hvide; Ungerne
ligner de gamle i Vinterdragt. Jævnlig træffes
Fugle, hvor en smal Fjerstribe omkr. Øjet og
fra dette bagtil er lys; saadanne afvigende Fugle
er beskrevne som en særlig Art, under Navn af
Ringeløjet Tejste (Uria ringvia). Lomvien
yngler ved det nordlige Atlanterhavs Kyster og
Øer, i uhyre Masser paa Fuglefjelde langs de
nordlige Dele af den norske Kyst, paa Island
og Færøerne, i mindre Kolonier ned til
Portugals Kyst. Paa Bornholm har den tidligere
ynglet, men gør det vistnok ikke mere. Lomvien er
fremfor nogen Fuglefjeldenes Fugl, indtager paa
disse den midterste Plads, fra noget over
Vandfladen til fl. Hundrede m til Vejrs; hver Plads
paa Klippehylderne er optaget af de rugende
Fugle, der under Rugningen ligger med Næbbet
bort fra Søen, medens de, naar Ungerne er
komne ud af Ægget, sidder opret som Geledder
af Soldater med Brystet ud imod Havet. Der
lægges kun eet Æg, der har graalig ell. grøn
Bundfarve med spredte, mørke Pletter og er
meget stort i Forhold til Fuglens Størrelse. Er
Ungerne udvoksne, styrter de sig fra Fjeldet
hovedkulds ned i Havet, lokkede dertil af Skriget
fra Forældrene, som ligger neden under Klippen.
Om Vinteren drager Lomvien mod S., er da en
hyppig Fugl i vore Farvande; tidlig paa
Foraaret drager den atter mod N. til Ynglepladserne,
hvor den ofte indfinder sig til en bestemt
Tid, og tilbringer Dagene skiftevis der og paa
Havet, indtil Æglægningen begynder. De
Mængder, hvori Lomvien forekommer, og Fuglens
ringe Skyhed gør den til et efterstræbt
Jagtbytte, der i en Del af de nordiske Lande spiller
en økonomisk Rolle, saaledes paa Færøerne,
hvor Lomvien sammen med Lunden er Hovedgenstand
for Fuglefangsten. Denne foregaar paa
de stejle Klipper, hvor Fuglen yngler, og den
fanges med Net paa en lang Stang, dels
medens den flyver, men hovedsagelig, medens den
sidder rolig paa Klippen. Kødet, der i øvrigt er
ret trannet, spises friskt ell. saltes og gemmes
til Vinterbrug, og Fjerene anvendes ligeledes.
Kortnæbbet Lomvie (Brünnichs Tejste),
norsk: Brünnich’s Alke (Uria arra Pall.), ligner
i Udseende i det hele Lomvien, adskiller sig fra
den ved det kortere og kraftigere Næb, der har
en lys Stribe fra Spidsen af Overnæbbet til
Mundvigen; ogsaa af denne Art findes en
ringeløjet Afændring; Arten er en nordligere Form,
der i arktiske Farvande findes i lgn. uhyre Tal
som Lomvien i Europa. I Fjerdragt, Yngleforhold
o. s. v. ligner den ganske Lomvien, yngler
som denne i uhyre Masser paa Klipper, danner
i Grønland nogle af de vældigste af alle kendte
Fuglefjelde, hvor Fuglene vel maa tælles i Mill.
Grønlænderne fanger ikke Fuglen paa
Fjeldene som Islænderne og Færingerne, men jager
den mest om Vinteren paa Vandet med
Fuglepilen, og den udgør i Sydgrønland et
Hovednæringsmiddel under daarlige Fangsttider. Om
Vinteren opholder den sig paa det aabne Hav,
gaar lejlighedsvis ned mod S., saa at enkelte
træffes ved Norges og Danmarks Kyster.
Tejste-Slægten (Cepphus) ligner i
Udseende Lomvierne, har som disse spidst Næb,
med forholdsvis lang Hals, og de to Slægter er
tidligere regnet sammen; men i Levevis,
Yngleforhold og Stemme adskiller de sig meget
stærkt. Tejsten (Grylletejste, Tistand, Tiste,
Krageand, Makrelfugl) (Cepphus grylle L.) er
af Størrelse som en Due, kendes i Sommerdragten
let paa dens fuldstændig sorte Fjerdragt
med hvidt Vingespejl og koralrøde Fødder; dens
Udseende er i denne Dragt saa ejendommelig,
at den ikke kan forveksles med andre Arter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
